twitter google+ facebook

Indlandsisen i Sydvestgrønland smelter hurtigere og hurtigere

DMI-forskere har udviklet en model, der i detaljer beskriver afsmeltningen fra Grønlands indlandsis. Fremover får forskerne et mere nøjagtigt billede af, hvad klimaforandringer vil betyde for afsmeltningen. I et nyt studie ser de på Godthåbsfjord-området, hvor afsmeltningen er steget over de sidste par årtier.

Is flyder under tyngdekraftens påvirkning. Når sneen falder, presses de dybere lag langsomt sammen til is. Oppe på midten, hvor stort set intet smelter, lægges hele tiden nye lag oven på. Iskappen vokser dog ikke i højden. Den ekstra is balanceres af flydningen væk fra midten.

Et nyt studie viser, at overflademassebalancen i Godthåbsfjord-området har været faldende mellem 1990'erne og 2000'erne. Massebalancen er et mål for forskellen mellem det, der tilføres iskappen via snefald, og det, der fjernes via afsmeltning. Det fuldstændige billede får forskerne, når de også medtager den del, der mistes direkte til havet (f.eks. når isbjerge kælver). 

"En sund iskappe har en positiv overflademassebalance; altså en netto-tilførsel af sne, der er stor nok til at balancere det tab af is, der sker ude ved havet. Overflademassebalancen har været faldende, og i den sidste del af vores modelkørsel bliver den endda negativ. Og så mistes der for alvor is, for så tilføres der ikke noget ved overfladen til at opveje tabet via isbjerge," siger klimaforsker Peter Langen. Han minder dog om at "...den kraftige afsmeltning er i høj grad styret af de enkelte års vejrlig, og vi ser store forskelle fra år til år."

Studiet bygger på resultater fra DMI's regionale klimamodel over Grønland og fokuserer på den del af Indlandsisen i Sydvestgrønland, som dræner ud i Godthåbsfjorden. Arbejdet er et resultat af et samarbejde på tværs af institutter i Grønland, Island, Canada og Danmark under Grønlands Klimaforskningscenter.

Resultaterne publiceres i det amerikanske tidsskrift Journal of Climate og udkom allerede online i sidste uge.

Detaljer på meget lille skala

"Med denne artikel høster vi frugterne af et stort udviklingsarbejde, der tillader os at studere de processer, som styrer den stigende afsmeltning, satellitterne har målt over det seneste årti,” siger Peter Langen.

En klimamodel deler groft sagt verden op i små firkanter. Størrelsen af disse firkanter kaldes opløsningen og sætter begrænsningen for, hvor små ting forskerne kan studere med modellen. Du kan sammenligne det med pixel-størrelsen i et digitalt billede. I dette studie brugte forskerne en opløsning 5 kilometer, og mens denne opløsning er ganske almindelig for vejrmodeller, er det ekstremt detaljeret for en klimamodel.

Om Modellen

Modellen er en såkaldt regional klimamodel. Det betyder, at den ikke dækker hele jordkloden, men kun et udsnit. I dette tilfælde er modellen sat op til at dække Grønland og de omkringliggende havområder. På randen af modelområdet modtager modellen hver sjette time oplysninger om temperatur, vinde og fugtighed fra det europæiske vejrregnecenter, ECMWF. På den måde har forskerne kørt modellen frem fra 1991 til 2012.

Til venstre ses det område, som den højopløste regionale klimamodel dækker. Området inden for det sorte omrids i Sydvestgrønland dræner ud i Godthåbsfjorden. Til højre ses et zoom af Godthåbsfjorden, der illustrerer den detaljegrad man opnår ved en opløsning på 5 km. Blå områder er det, som modellen ser som hav, mens brun og hvid er land og is. De brune nuancer og de tynde konturer på isen angiver højden over havniveau i meter. De sorte prikker viser de steder, hvor forskerne har kunnet sammenligne modelresultater med målinger.

”Nu begynder vi at kunne opløse de detaljerede strukturer af fjordarme og udløbsgletsjere, der spiller en afgørende rolle langs store dele af Grønlands kyst," siger Peter Langen.

En vigtig del af studiet har været en nyudvikling af den del af modellen, som beskriver sne og is.

"Vi har nu en mere realistisk repræsentation af smelteprocesser, afstrømning og genfrysning af smeltevand nede i sneen," fortæller glaciolog og klimaforsker Ruth Mottram, som har specialiseret sig i at modellere netop disse effekter.

Bedre styr på fremtidens afsmeltning

Den fine opløsning af modellen gør det nemmere for forskerne at sammenligne observationer med det, modellen siger. De kan gå ind i modellen og se, om de modellerede værdier passer med det målte. På denne måde kan de vurdere usikkerheden på modelresultaterne.

”Vi har masser af observationer af afsmeltning fra målepunkter på isen. Men det er svært at give samlede tal for hele området på baggrund af disse enkelte punkter,” siger Ruth Mottram og fortsætter:
”Med den nye model kan vi lave grundige sammenligninger med observationer og derved få større tillid til resultaterne.”

Studiet har vist, at den faldende overflademassebalance i Godthåbsfjord-området skyldes afsmeltning, mens et svagt fald i mængden af snefald spiller en mindre rolle. Den større afsmeltning skyldes primært en forøget energitilførsel pga. hyppigere sydlige vinde og lavere skydække.

Næste skridt bliver at analysere resultaterne over hele Indlandsisen for at undersøge hvilke regionale forskelle, der er i de afgørende processer.

”Desuden vil vi køre modellen ud i fremtiden ved at fodre den med fremtidsscenarier fra vores globale klimamodel. På den måde vil vi kunne udnytte den høje detaljeringsgrad i den nye model til at give mere nøjagtige bud på klimaforandringernes betydning for Indlandsisen,” slutter Peter Langen.

dmi.dk og polarportal.dk kan du følge daglige ændringer i den beregnede overflademassebalance.

Redaktion Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI 6. marts 2015

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder