twitter google+ facebook

Forår i stratosfæren truer Danmark med vinter

Vejret i Danmark kan komme fra alle retninger. Denne gang er det dog den lidt usædvanlige 'oppefra'.

Der er hyppigt meget koldt i stratosfæren om vinteren på nordlige breddegrader. Af og til observerer vi dog en hurtig og kraftig opvarmning - en såkaldt 'sudden stratospheric warming'. Stratosfæren er den del af atmosfæren, der ligger mellem ca. 10 og 50 kilometer over jordoverfladen.

"Et smukt eksempel på en sudden stratospheric warming har lige fundet sted", forklarer seniorforsker ved DMI Bo Christiansen.

Den røde kurve viser temperaturen i stratosfæren over nordpol-området. Det er tydeligt, at den er steget markant i januar. Efterfølgende er den faldet en smule igen, men muligvis 'er skaden sket' så at sige. Den grønne, stiplede kurve viser normalen for perioden 1979-2013, mens de to sorte kurver viser hhv. den laveste og højeste måling på en given dato i perioden 1979-2013. Grafik fra NOAA Center for Weather and Climate Prediction .
Skøjtetur på Arresø den 20. januar 2013 i en periode med isdøgn på stribe, der blev spottet i god tid netop ved en 'sudden stratospheric warming' godt 3 uger tidligere. Foto Klas Schmidt.

Gode forbindelser til højere magter

"Temperaturen i stratosfæren er siden de sidste dage i december steget meget kraftigt. For os forskere, er det interessant i sig selv, men det kan også have mere jordnære konsekvenser. Det viser sig nemlig, at der er en forbindelse mellem begivenhederne oppe i stratosfæren og vejret hernede hos os på overfladen", fortæller Bo Christiansen.

Forbindelsen består i, at variationer i stratosfæren ofte bevæger sig langsomt ned mod jordoverfladen over en periode på 10-60 dage. Forbindelsen er især stærk om vinteren og knyttet til et strømningsmønster, som vi kalder den Nordatlantiske Oscillation: NAO. NAO'en styrer temperatur og nedbør over store dele af Europa. Forbindelsen mellem stratosfæren og vejret ved jordoverfladen er tydeligst på vore breddegrader.

Ændrer vores vind

Opvarmningen i stratosfæren på høje nordlige breddegrader betyder, at temperaturforskellen mellem nord og syd bliver mindre end ellers. Det svækker de kraftige vestenvinde i stratosfæren. Når denne effekt bevæger sig ned til jordoverfladen, betyder det, at sandsynligheden for vind fra vest falder, mens sandsynligheden for vind fra øst tilsvarende stiger.

"Det der sker i stratosfæren netop nu, er en stærk indikator for, at vi i den kommende periode hovedsageligt vil opleve vind fra øst og dermed lave, sibiriske temperaturer", siger Bo Christiansen.

Da vi senest så en markant stratosfærisk opvarmning i januar 2013, blev den efterfulgt af en kold afslutning på årets første måned, en februar under normalen og en iskold marts med et gennemsnit under frysepunktet. Foråret brød først igennem midt i april.

Grafikken viser de to faser af den såkaldte nordatlantiske oscillation eller NAO, som påvirker strømningen i atmosfæren og dermed blandt andet, hvor vi i Danmark får vores vejr fra. NAO er defineret ud fra forskellen i lufttryk mellem en vejrstation på øgruppen Azorerne, hvor trykket generelt er højt, og en vejrstation på Island, hvor trykket generelt er lavt. Når trykforskellen er lille, fordi både lav- og højtryk er svage, så er NAO i den såkaldt ’negative fase’. Her oplever både det nordøstlige USA og det nordvestlige Europa kolde vintre med forholdsvis beskedne nedbørmængder. Til gengæld falder nedbøren som sne, bliver liggende og hober sig op. Når trykforskellen mellem Azorerne og Island derimod er stor, fordi både lavtrykket mod nord og højtrykket mod syd er stærke, så er NAO i den ’positive fase’. Det giver milde og fugtige vintre i Danmark. Bemærk hvordan det tættest beboede område i Grønland langs den sydvestlige kyst konsekvent er i modfase til Danmark, så koldt hos os betyder mildt på Grønland og omvendt. Grafik Carsten Kersø.

En dansk La Niña

Bo Christiansen påpeger, at stratosfæren har stort set samme betydning for forudsigelsen af vejret hos os i Danmark, som El Niño og La Niña har for vejret i Nordamerika.
"Den kommer med stærke antydninger, uden vi direkte kan kalde den en én-til-én-kobling", siger han.
"Det bliver rigtigt spændende at se, hvad måneds- og sæsonprognosen har at sige i sagen".

Måneds- og sæsonprognosen kommer tirsdag den 13. januar midt på eftermiddagen.

"Generelt vil koblingen tillade os at forudsige vejrtypen længere frem i tiden. Oftest er strømningen i de nederste ti kilometer af atmosfæren meget kaotisk. Det umuliggør egentlige vejrudsigter længere end omtrent ti døgn. Men i stratosfæren er strømningerne mere rolige - og de forskellige strømningsmønstre varer længere".

Bo Christiansen fortæller videre, at DMI har bidraget til forskningen siden forbindelsen blev opdaget for snart 15 år siden.
"Forståelsen har betydning ikke blot for vejret men også for klimaet. Ændringer i stratosfæren, f.eks. på grund af udtyndning af ozonlaget, vil også kunne få klimatiske konsekvenser ved jordoverfladen", slutter han.

Bo Christiansen kan kontaktes gennem DMI's pressekontor: kommunikation@dmi.dk

Af Niels Hansen

© DMI 12. januar 2015; delvist baseret på nyhed fra 16. januar 2013.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder