twitter google+ facebook

Vejret 2014 i tilbageblik

Året er ved at rinde ud - det er tid til at gøre status. Hvad skete der egentlig i vejret i 2014? Vi kigger tilbage.

Vinter

Året begyndte mildt i Danmark, men i midten af måneden skiftede vinden fra de hidtidige sydlige og vestlige retninger til at komme fra øst. Det bragte kulden med sig og dagtemperaturene faldt fra milde 10°C til frysepunktet sidst på måneden

Det var dog ikke i Danmark, at ekstremerne gjorde sig gældende. Det gjorde de derimod i USA, hvor vinterstormen Hercules fremkaldte undtagelsestilstand flere steder

…og i Califorien var amerikanerne ramt af den værste tørke i over 100 år

Trods begivenhedsløst vejr kom DMI på arbejde, da vores oceanografer og vores havmodel assisterede Fødevarestyrelsen med at finde ophavet til strandede, døde køer

Januars afsluttende kulde blev blæst væk af mildere vinde i februar, og allerede den 10. februar kunne Astma-Allergi Danmark og DMI åbne for årets pollensæson med pollental på 8 for el og 6 for hassel

Og da vinteren var gjort op, stod vi tilbage med den 5. varmeste af slagsen i DMI’s annaler


Midt i marts lød alarmklokkerne for storm over landet. Varslet for storm var det tredje i række, siden den danske navngivning begyndte, så lavtrykket, der aldrig helt nåede stormstyrke, fik navnet Carl

Allerede den 7. april satte det milde forår gang i sæsonen for birkepollen, og helt galt blev det 2. påskedag, da antallet af birkepollen i luften satte rekord

I USA var det ikke røde næser og kløer, der bekymrede, men derimod sværme af tornadoer, der tro mod vejrliget slog ned i Tornado Alley

Med udgangen af april overskred målingerne af atmosfærens CO2 en trist grænsen, da 400 ppm nu blev den nye bundgrænse

En våd og ustabil begyndelse på maj blev afløst af høj sol i bededagene

…og efterfølgende græspollen

Mod slutningen af maj begyndte vejret at vise tænder - både herhjemme med skybrud...

...og i udlandet med rekord-Amanda

NOAA's GOES-West satellit fangede Amanda i opstartsfasen fredag den 23. maj.

Foråret 2014 blev i Danmark opgjort som det næstvarmeste af sin slags

Sommer

Juni blev sendte både sol og uvejr vores vej

Og i Grønland blev i al ubemærkethed sat en varmerekord.

Alt det var dog intet i forhold til tvillingetornadoerne, der ramte Pilger i Nebraska.

I juli kom der gang i de tropiske orkaner. Arthur ruskede op i amerikanernes nationaldag 

…og i Stillehavet måtte danske skibe være på vagt for Neoguri.

Men også herhjemme kunne være gøre sig bemærket. Vanen tro blev regn krydret med tropedøgn 

…og stedvise hedebølger

August var knapt gået i gang, før vi her i Danmark selv fik en smag af en tidligere tropisk orkan. Bertha lavede rod i sommervejret

En af konsekvenserne var et ekstremt vådt døgn i Sønderjylland

I Grønland lyste alarmknapperne røde, da meget høje smelterater pludseligt blev registreret på Indlandsisen

I Danmark var det passende endnu resterne af en tropisk orkan - denne gang Christobal - der gav os lidt sensommervejr tilbage

Sommeren endte med et voldomt skybrud over hovedstaden,

...men samlet som den solrigeste i 55 år

Efterår

Allerede i september begyndte de første historier om, at 2014 var på vej til at blive et globalt hedt år

Efteråret kom i høj grad til at stå i klimaet tegn i Danmark. Vi var værter for FN's klimapanel, og det udløste en række aktiviteter - heriblandt en rapport om Danmark fremtidige klima

Og klimaet satte da også sine egne spor i debatten, da august globalt blev den varmeste af sin slags

Og Danmark ligeledes lagde kursen mod et rekordvarmt år.

Midt i oktober passerede et par gedigne regnvejr landet.

November begyndte med supertyfonen Nuri, der udviklede sig til en atmosfærisk bombe i det nordvestlige Stillehav.

Og november blev også måneden, hvor DMI offentliggjorde, at Danmarks næste supervejrcomputer slet ikke skal være i Danmark - men derimod hos kollegerne på Island.

Energi baseret på jordvarme (geotermisk energi) dækker en stor del af det islandske elforbrug. Derfor er der god CO2-økonomi i at installere DMI's strømslugende supercomputer på vulkanøen i Nordatlanten. Her ses Nesjavellir geotermiske kraftværk i Þingvellir i Island. Foto Gretar Ívarsson.

Efteråret sluttede med den 3. varmeste november og samlet set blev det det næstvarmeste efterår målt.

Vinter

Knap var december begyndt, før vinterlavtrykkene begyndte at gøre sig gældende.

Det nåede aldrig at blive rigtigt slemt i Danmark, men Alexander fik efter svensk mellemkomst navn.

Julen blev som forventet brun, men dagene efter juleaften bød alligevel på lidt julevejsstemning.

Året sluttede som det hidtil varmeste målt.

Af Bjarne Siewertsen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 30. december 2014.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder