Kortet viser den såkaldte albedoanomali målt i perioden 19.-23. august, hvor der var høje temperaturer og høj solindstråling. Man kan altså se, hvor isen har reflekteret mere eller mindre sollys end normalt. Især i Sydgrønland var store områder præget af meget lav refleksion. Dette gav ekstra optag af energi fra solen og øget afsmeltning. Grafik fra polarportal.dk.
twitter google+ facebook

Grønlands indlandsis: Forskerne gør status for 2014

Sæsonens vigtigste resultater for Grønlands indlandsis og den arktiske havis opsummeres i årets sæsonrapport på polarportal.dk.

I løbet af 2014 har forskerne foretaget observationer og beregninger af Grønlands indlandsis og den arktiske havis. Efter afslutningen af årets smeltesæson er det tid til at gøre status.

Året har været præget af ganske høj afsmeltning og lav refleksion af sollys på Grønlands indlandsis, mens havisen kommer styrket ud af 2014. Samtidig blev der sat ny rekord for juni-temperaturer i Grønland.

I punktform er de væsentlige overvågningsresultater i Arktis i 2014:

  • Indlandsisen bidrog med ca. 1,2 mm havniveaustigning
  • Lav refleksion af sollys afspejler øget afsmeltning fra Indlandsisen i 2014
  • Overflademassebalancen var lavere end normalt - men ikke rekordlav
  • Havisen kommer styrket ud af 2014
  • Ny varmerekord i juni i Vestgrønland
  • Kun få større ændringer i gletsjerfronternes bevægelse

Læs mere om resultaterne i rapporten, der udkommer på dansk, engelsk og grønlandsk. 

Af Peter Lang Langen

Redaktion Marianne Brandt, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 12. december 2014

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder