twitter google+ facebook

Vejrhistorie: Sådan var vejret i 1864

I TV-serien ”1864”, der lige nu ruller over skærmen, ser man tyskerne angribe over tilfrosne sumpområder. Et kig i vejrhistorien viser, at højtryksvejr og en kold vinter med en temperatur under gennemsnittet betød, at danskerne måtte opgive at holde stand ved Dannevirke.

Ved et 150-års tilbageblik i vejrhistorien fandt Kristian Pagh Nielsen, fysiker ved DMI's Center for Meteorologisk Modellering, nogle spændende observeringer i naturvidenskabelige artikler udgivet af Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab.

”Under min granskning fandt jeg frem til, at det højeste lufttryk i perioden 1861-1865 ved Landbohøjskolen blev målt til 1048 hPa (348,5''' kviksølv) den 3. januar 1864, mens det laveste lufttryk på 958 hPa (318,5''' kviksølv) blev målt d. 20. januar 1863. Dette er interessant i to forbindelser.”

En grad koldere end datidens klimanormal

I TV-serien "1864" kunne man i 4. afsnit se, hvordan danskerne måtte rømme Dannevirke, fordi de beskyttende sumpe omkring fæstningsværket var frosne efter lang tid med koldt vejr.

”Temperaturgennemsnittet ved Maibølgaard, der ligger midt på Als, var i januar 1864 på -2.2°C, hvilket var en grad koldere end datidens klimanormal, der var baseret på 72-års gennemsnit af målinger i København. Til sammenligning er 1961-1990 klimanormalen på 0.0°C i januar,” siger Kristian Pagh Nielsen.

Højtryksvejr

Det tryk, som atmosfæren udøver på jordoverfladen, kaldes lufttryk og udregnes som vægten af den luftsøjle, som hviler på 1 m2 af en vandret flade.

Luftryk måles i hektopascal (hPa) og aftager opefter med ca. 1% pr. 80 meters stigning. Standardlufttrykket ved jordoverfladen er 1013 hPa.

Jo højere trykket er - jo mere luft er der over os. Højtryk opstår, når luft oppe i atmosfæren skubbes sammen mod et bestemt sted. Det får den til at synke ned, trykket til at stige og får umiddelbart luften til at blive mere tør.

Højtrykkets klare luftmasser påvirker temperaturen på to måder: 1) Solstrålingen når i højere grad ned til overfladen; 2) Varmestrålingen fra overfladen kan lettere slippe væk. Om sommeren vil den kraftige solstråling betyde, at det bliver varmere i højtryksvejr end ellers, mens tabet af varmestråling vil dominere om vinteren, så det bliver koldere i højtryksvejr end ellers. Når udstrålingen er kraftig nok afkøles luften ved overfladen, så der dannes lave skyer og tåge.

De gennemsnitlige temperaturer i 1863 fordelt på lokationer og måneder. Oprindeligt af N. J. Fjord. Fra Tidsskrift for Physik og Chemi. Klik for større version.
De gennemsnitlige temperaturer i 1864 fordelt på lokationer og måneder. Oprindeligt af N. J. Fjord. Fra Tidsskrift for Physik og Chemi. Klik for større version.

Man angriber ikke om vinteren

I 3. afsnit af TV-serien lyder meldingen fra de ledende politikere, at tyskerne foretrækker at angribe om sommeren frem for om vinteren.  

”Lufttrykket på 958 hPa i starten af januar 1863 tyder på, at vinteren 1862/1863 har været en mild og stormfuld vinter. Ved Maibølgaard på Als måltes således 3,4 grader i januar og 3,6°C i februar,” siger Kristian Pagh Nielsen og fortsætter:

”Hvis vinteren 1863/1864 havde været ligeså mild, måtte tyskerne have ventet med deres angreb, da de ellers ikke ville have kunne passere sumpområderne.”

Ingen direkte sammenligning

Kvalitetssikrede temperaturmålinger startede først i 1870’erne, så derfor er det ikke muligt at sammenligne direkte med nutidige målinger.

”Procedurerne for temperaturmålinger var i 1864 slet ikke de samme som i dag. Dog kan man måske sammenligne datidens temperaturmålinger med borgervejrsmålinger eller private temperaturmålinger, hvor termometret sider på nordsiden af et hus,” slutter Kristian Pagh Nielsen. 

Du kan se de gennemsnitlige temperaturer i henholdsvis 1863 og 1864 i skemaerne til højre.

Læs mere om vejret i perioden fra 1861-1865 i november-nummeret af Dansk Meteorologisk Selskabs tidskrift "Vejret". Link finder du under 'Værd at Vide'.  

Redaktion Marianne Brandt, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 5. november 2014

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder