twitter google+ facebook

September fortsatte den globale hedetur

Kursen er sat, og der er ikke megen afvigelse at spore. Både august og nu september 2014 var globalt de varmeste måneder af sine slags, og året som helhed er nærmer sig for hver måned mere og mere en global varmerekord. Det bekræfter alle de tre datacentre, der registrerer globaltemperaturer.

"September 2014 var den varmeste september nogensinde målt, lyder beskeden samstemmigt fra alle de tre institutter, der måler den globale gennemsnitstemperatur," siger klimaforsker ved DMI Martin Stendel

Ifølge det amerikanske National Climatic Data Center (NCDC) var september 2014 0,63 grader varmere end gennemsnittet fra klimanormalperioden 1961-1990. Climate Research Unit/Hadley Centre (CRU) fra Storbritannien har ligeledes september en førsteplads 1 med 0,60 grader, ligesom NASA/Goddard Institute for Space Physics (GISS), USA, topplacerer måneden med 0,71 grader.

Ministeren mener: 

"I øjeblikket oplever vi den ene varmerekord efter den anden. Måned for måned kan vi se, hvordan temperaturen stiger verden over. FN’s klimapanel er nu ved at lægge sidste hånd på en rapport om klimaets tilstand, som offentliggøres søndag d. 2. november. Når vi står med den i hånden, bliver det en fælles opgave at sikre handling – også nationalt i Danmark. Derfor har jeg bedt mit embedsværk se på, hvad Danmark kan gøre for at stoppe afbrændingen af kul allerede om 10 år. Altså 5 år tidligere end forventet."

Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen.

Den globale overfladetemperatur siden 1850 i fire datasæt. Bemærk, at forskellene mellem datasættene (NCDC, GISS, CRU og ERA-Interim) er betydeligt mindre end selve opvarmningen af Jorden. De tynde linjer viser månedlige temperaturafvigelser for de fire datasæt, mens de tykke linjer er de tilsvarende middelværdier over ti år. Grafikken opdateres jævnligt. Skal du brugen den til tryk; fe.sk. i forbindelse med en lærebog, så kontakt kommunikation@dmi.dk. Grafik: DMI.

"De varme måneder skyldes først og fremmest de meget varme have," siger klimaforskeren. "NCDC har alle de fem seneste måneder, siden maj, registreret som de varmeste nogensinde, hvis vi kun kigger på havene. Og 71 procent af kloden er som bekendt dækket af hav, så temperaturen i havene har stor vægt i den globale middeltemperatur."

Siden april 2014 har en såkaldt El Niño-hændelse været under udvikling, og det har presset temperaturene op, forklarer Martin Stendel. El Niño- og La Niña-fænomenerne er forskellige facetter af energiudvekslingen mellem på den ene side oceanernes dyb og på den anden side oceanernes overflade og atmosfæren. Under en El Niño-hændelse befinder der sig mere energi i oceanernes overflade og i atmosfæren, end tilfældet er under en La Niña-hændelse.

"Den globale middeltemperatur måles på overfladen, og under en El Niño-hændelse får vi en globaltemperatur, som kan være op til flere tiendedele af en grad varmere end under en La Niña-hændelse. Det er interessant, fordi den nuværende El Niño på ingen måde er særlig kraftig, og den kan slet ikke sammenlignes med den massive El Niño i 1998. Alligevel er 2014 indtil videre betydeligt varmere end 1998," siger Martin Stendel.

Afvigelser fra gennemsnitstemperaturen 1961-1990 for september 2014 og for hele Jorden, data fra NASA/GISS. Hvor der ingen data er, betragtes stationer som repræsentativt i et område af 250 km. De grå områder er regioner uden data. Klik for stor version.

Så længe opvarmningen fortsætter, opvarmer landet hurtigere end oceanerne, fordi det kræver meget mere energi at opvarme vandet. Derfor vokser forskellen mellem land- og oceantemperaturer. Det observerer vi også, og forskellen kan ses som målestok for mængden af energi, der er blevet optaget af henholdsvis landjord eller ocean.

"Desuden fordeler varmen sig ned i vandlagene, hvor vi ikke direkte kan måle den, når vi kun kigger på observationer fra havoverfladen. Årsagen til det er, at det kun er ved overfladen, der findes observationer over et tilstrækkeligt område og over tilstrækkelige lange perioder," slutter Martin Stendel.

Hvis varmen når overfladen, så bliver den hængende, og det forklarer, hvorfor de sidste få måneder var så varme på havene. Som man kan se, er det nu varmere end gennemsnittet 1961-1990 næsten overalt på kloden.

Afvigelser fra gennemsnitstemperaturen 1961-1990 for april-september 2014 og for hele Jorden, data fra NASA/GISS. Hvor der ingen data er, betragtes stationer som repræsentativt i et område af 250 km. Grafik DMI. Klik for stor version.

Klimaforskerne ved Danmarks Klimacenter på DMI har skrevet et tema, der beskæftiger sig med Jordens energibudget i detaljer. Det finder du link til under Værd at Vide til højre.

For yderligere information kontakt Martin Stendel gennem DMI's kommunikationskontor.

Redaktion Bjarne Siewertsen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 30. oktober 2014

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder