twitter google+ facebook

Ozonlaget i bedring

Fire billeder, der viser ozonhullet over Antarktis i årene 1979, 1987, 2006 og 2011. NASA's AURA-satellit. Foto NASA’s Earth Observatory. Klik for stor version.

International indsats mod udledning af ozonnedbrydende stoffer begynder så småt at give resultater. For første gang i mange år ses tegn på, at ozonlaget er i bedring.

I løbet af de næste årtier vil ozonlaget bedre kunne beskytte os mod Solens UV-stråling. Takket være fælles international indsats mod ozonlagsnedbrydende stoffer er der indikationer på, at Jordens ozonlag nu er i bedring. Dette viser en ny rapport udgivet af FN's organisationer for meteorologi (WMO) og miljø (UNEP).

”International handling omkring ozonlaget er en stor succeshistorie på miljøområdet. Dette bør fungere som et godt eksempel på, hvordan vilje og enighed kan fremme, hvorledes vi tackler de endnu større udfordringer med klimaforandringer,” udtaler WMO’s generalsekretær Michel Jarraud. 

Uforandret siden år 2000

"Montreal-protokollen, der forbyder produktion og udslip af ozonnedbrydende stoffer, har en klar positiv virkning på genopretning af ozonlaget i den forstand, at koncentrationerne af de ozonnedbrydende stoffer aftager," siger forskningsleder Niels Larsen, der til daglig leder DMI's stratosfæreforskning.

"Globalt set er tykkelsen af ozonlaget uforandret siden år 2000. Ozonlaget er ca 3,5% tyndere på nordlige mellembreddegrader end i perioden 1964-1980. Dog er der indikation på svage forbedringer i ozonlagets tykkelse i disse områder, men virkningerne er vanskelige at måle.” 

Klimaforandringer i forhold til ozonnedbrydning

"Der er stærke koblinger mellem klimaforandringer og genoprettelsen af ozonlaget. Som følge af Montreal-protokollen stagnerer eller aftager koncentrationerne af de ozonnedbrydende stoffer i stratosfæren nu. Isoleret set vil det i sidste ende føre til en langsom genopretning af ozonlaget," siger Niels Larsen. 

Imidlertid foregår der sideløbende andre klimaforandringer, der påvirker ozonlaget på en kompliceret måde.

"Forøgede koncentrationer af drivhusgasser, kombineret med allerede lave ozonforekomster, medfører en afkøling af stratosfæren," påpeger Niels Larsen og fortsætter:

”Lavere temperaturer i stratosfæren over mellembreddegrader bevirker, at de kemiske nedbrydningsprocesser foregår langsommere, hvilket bidrager til genopretningen af ozonlaget på mellembreddegrader. Omvendt kan lavere temperaturer i stratosfæren over polarområderne formentlig føre til forøget nedbrydning af ozonlaget i disse områder.”

Generelt om Montreal-protokollen

Ozonlagets udtynding førte i 1987 til, at FN udarbejdede Montreal-protokollen, som begrænser udledninger af ozonnedbrydende stoffer.

Og Montreal-protokollen virkede. Mængden af de fleste ozonskadelige stoffer er enten aftaget eller stabiliseret, siden aftalen trådte i kraft i 1989. FN’s daværende generalsekretær Kofi Annan gik i 2003 så langt som til at kalde Montreal-protokollen "...den måske til dato mest succesfulde internationale aftale".

Grundlaget for Montreal-protokollen er den såkaldte Wien-konvention om beskyttelse af ozonlaget. Den foreskriver, at parterne overvåger ozonlagets tilstand og forsker i de processer, der nedbryder ozonlaget. På vegne af - og med støtte fra - Miljøstyrelsen har DMI siden begyndelsen af 1990'erne varetaget opgaverne for Danmarks vedkommende.

Sådan nedbrydes ozonlaget

Udbredelsen og varigheden af ozonhullet styres hovedsageligt af meteorologiske forhold. Ozonhullet dannes når menneskeskabte klor- og bromforbindelser kemisk nedbryder stratosfærens ozon, når sollyset vender tilbage til det antarktiske område i løbet af foråret (efteråret på den nordlige halvkugle).

Nedbrydningen finder sted inden for den såkaldte polare hvirvelstrøm - kraftige vinde i stratosfæren, der blæser i en lukket ringformet bane om det antarktiske kontinent og isolerer luften inden for hvirvlen. Udbredelsen af ozonhullet er begrænset af denne hvirvelstrøm, hvis form, stabilitet og varighed er bestemt af de meteorologiske forhold i stratosfæren.

Ozonlaget over Antarktis genoprettes hen mod slutningen af året, når den polare hvirvelstrøm over området forsvinder, og ozonrig luft strømmer til.

Udledningen af ozonnedbrydende gasser blev forbudt ved Montreal Protokollen i 1987, men mange af gasserne har en meget lang levetid i stratosfæren, så en fuldkommen genopretning af ozonlaget forventedes først omkring 2040-2050.

Læs mere om UV-stråling og ozonlag fra link under 'Værd at Vide' øverst til højre.

Redaktion Marianne Brandt, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 11. september 2014

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder