twitter google+ facebook

Nuuk-stort isbjerg passerer Tasiilaq

Niskanen, klassificeres som en isø på grund af sin store størrelse. Erfaringsmæssigt er de ofte taffelformede, som her på billedet. Foto Martin Nissen. Klik for stor version.
Isøen vist på MODIS satellitbillede. Klik for stor version.

Isbjerg på størrelse med Nuuk har lagt vejen forbi Tasiilaq på Østgrønlands kyst. 

Et stort isbjerg på størrelse med Grønlands hovedstad er observeret ud for Østgrønlands kyst.

Isbjerget, der er navngivet efter iskortlægger Tuomas Niskanen, klassificeres som en isø på grund af sin størrelse på ikke mindre end 2*4 km.

”Isøen har befundet sig 25 km fra kysten den seneste tid. Dog har Istjenesten ingen efterretninger fra skibe eller fly, der har fotograferet den, men erfaringsmæssigt udgør isbjerge af den størrelsesorden en taffelformet isø a la billedet til højre,” fortæller isrådgiver Martin Nissen fra Istjenesten.

Hastig drift

Navigatør Jacob Wedell-Topp fra Istjenesten har fulgt isøen Niskanen på satellitbilleder fra den 12. juli til 23. juli 2014 ned langs Grønlands Østkyst og fortæller:

”Niskanen har drevet med en hastighed i omegnen af 0,5 knob de seneste dage. Vi ser ofte, at driftshastigheden tiltager længere ned mod Grønlands sydspids. Det er nemlig ikke ualmindeligt, at isøer af den størrelse brækker i flere stykker på deres færd sydover, inden de runder Kap Farvel, hvor de ofte er udsat for urolige farvande.” 

”Isøen stammer formentlig fra Jøkelbugten i Nordøstgrønland,” fortsætter Jacob Wedell-Topp og forklarer:

”Efter årtusindskiftet er der langs Østgrønland og i Sydgrønland observeret hyppigere forekomster af store flade isbjerge fra gletsjerudløbene Zacharie Isbræ og 79-Fjorden Isbræ. Herefter føres de med havstrømmene ud i Labradorhavet og Davidstrædet, hvor de for enkeltes vedkommende ender deres dage langs Canadas østkyst."

Navnet isø beskriver oplevelsen

Sidste sommer deltog Istjenesten for tredje år i træk i en seismisk operation i området ud for gletsjerudløbet i Nordøstgrønland, hvor Niskanen formodes at stamme fra. På billedet herunder ses medarbejdere fra Istjenesten på en tilsvarende isø. 

Medarbejdere fra Istjenesten på en isø, der svarer til Niskanen. Foto Martin Nissen.

”Når man lander på de taffelformede isøer opleves de til forveksling som almindelig havis, fordi overfladen er relativ flad og ensartet. Man fornemmer næsten ikke, at man er landet på et isbjerg, der er brækket af fra Grønlands indlandsis, fremfor en stor isflage af havis,” fortæller Martin Nissen. 

Isbjerge kan være flade, kantede, hældende, kuppelformede eller have tårne og spir. Foto Martin Nissen. Klik for stor version.

Klassificeres efter størrelse og form

”Isbjerge inddeles i typer og størrelse alt efter udseende og form. De kan være flade, kantede, hældende, kuppelformede eller have karakteristiske tårne og spir,” siger Martin Nissen og fortsætter:

”På grund af størrelsen, kan vi altså klassificere isbjerget Niskanen som en taffelformet isø. Det er den betegnelse, vi bruger for de største isbjerge på flere tusinde m2.” 

”Det er dog endnu for tidligt at sige, om Niskanen ender med at værre større end isbjerget Topp, når det passerer Kap Farvel," slutter han.

Læs mere om Topp, der sidste år rundede Grønlands sydligste punkt, fra link under ’Værd at Vide’ øverst til højre.

Redaktion Marianne Brandt, kommunikation@dmi.dk

DMI, 31. juli 2014.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder