twitter google+ facebook

Ny satellit sikrer kortlægningen af havisen

Den 3. april forlader den 2,3 ton tunge satellit Sentinel-1A jorden. Det sker i Fransk Guyana siddende i næsen af en russisk løfteraket.

Sentinel-1A-satellitten bringes i kredsløb om jorden i 693 kilometers højde, folder sine to solpaneler og radarantenne ud og begynder et forhåbentlig langt liv med målinger dag og nat til glæde ikke mindst for iskortlæggerne i Center for Ocean og Is på DMI.

Satellitten Sentinel-1A med sine to solpaneler og radarantenne udfoldet. Den 3. april sendes den op fra Europas Rumcenter i Fransk Guiana. Foto Den Europæiske Rumorganisation (ESA).
Satellitbilleder fra Sentinel-1A må iskortlæggerne i DMI vente på lidt endnu, men satellitten Radarsat-2 leverer dagligt billeder af isforholdene i farvandene omkring Grønland. Pilene viser isdriftens retning fra 25. til 26. januar 2014. Selve billedet er sammensat af radarbilleder fra den 26. Pilenes længde er proportional med størrelsen af isdriften. De længste pile (langs den Canadiske kyst) svarer til cirka 22 km på 24 timer - eller en hastighed på næsten 1 kilometer i timen i gennemsnit. Klik for større version.
Billedet på skærmen er taget af Radarsat-2 den 19. marts 2014 og forestiller Disko-bugten med indlandsisen til højre. Jakobshavn Isfjord ligger næsten midt i billedet og Diskoøen i midten øverst. ”Billedet er af samme type, som vi ser frem til at modtage fra Sentinel-1A,” siger Leif Toudal, som ses på billedet. Han er seniorforsker ved DMI’s Center for Ocean og Is med speciale i anvendelser af satellitdata i Arktis. Foto: Palle Bo Nielsen. Klik for større version.

Radarbilleder har erstattet observationer fra fly

Lige nu baserer iskortlæggerne deres service på radarbilleder fra den canadiske satellit Radarsat-2. Frem til 2012 supplerede satellitten Envisat med tilsvarende radarbilleder. Det er derfor vigtigt, at Radarsat-2 får en følgesvend, da den allerede er ni år gammel. En moden alder for en satellit.

Før år 2000 benyttede Istjenesten fly til observationer i grønlandske farvande. De er bedre end satellitter om dagen og i godt vejr, men i dårligt vejr vinder satellitternes radarbilleder, som er lige gode hele døgnet og i al slags vejr. Istjenesten vurderede radarbilledernes kvalitet og skiftede på det grundlag flyobservationerne ud med satellitkortlægning. Helikopter bruges dog stadig indenskærs og i fjorde, hvor satellitterne kommer til kort.

En mere af samme slags

Sidst i 2015 får Sentinel-1A selskab af 1B, der måler det samme, men som gør dækningen med radarbilleder dobbelt så god. Med den nulevende Radarsat-2 får Istjenesten billeder af dele af Grønland en gang i døgnet og giver dem videre til brugerne hurtigst muligt efter optagelsen. Med Sentinel-1A håber de på samme høje service, som endda bliver endnu bedre med 1B i luften. Og så vil billederne fra Sentinel-satellitterne være gratis i modsætning til dem fra Radarsat-2.

Første medlem af en familie

Sentinel-1A og 1B efterfølges af -2, -3, -4 og -5 og kommer til at udgøre en familie af satellitter udviklet af Den Europæiske Rumorganisation (ESA) til operationelt brug under Copernicus-programmet (læs mere i den grå boks nedenfor). Som optakt til de operationelle satellitter har ESA udviklet og opsendt jordobservationssatellitter til forskning siden 1970’erne. Sentinel-serien bygger på erfaringer fra disse forskningssatellitter. 

Copernicus

Copernicus er et europæisk system for overvågning af jorden. Det består af et kompleks sæt af systemer, som indsamler data fra mange kilder: satellitter og målesystemer på jorden. Data behandles og giver brugerne pålidelige og opdaterede informationer.

Copernicus-programmet finansieres, koordineres og styres af EU. Rumdelens observationsprogram udvikles af Den Europæiske Rumorganisation ESA.

DMI bidrager specifikt til Copernicus' Marine Service med analyse af satellitdata samt med beregning af ocean forecasts for Østersøen og øvrige danske farvande.

Se videoen, der viser, hvordan Sentinel-1 vil kortlægge isudbredelsen fra linket under 'Værd at Vide' øverst til højre.

Kontakt Leif Toudal Pedersen for mere information, ltp@dmi.dk

Af Palle Bo Nielsen, Center for Ocean og Is

Redaktion Marianne Brandt, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 2. april 2014

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder