twitter google+ facebook

Jagten på ålens gåde

En måler på det danske forskningsskib DANA registrerer udstrålingen fra havoverfladen og dermed havoverfladens temperatur med 0.05 graders nøjagtighed. Måleren sidder inde i en metalcylinder monteret på et gelænder i 15 meters højde på overbygningen. Den skal registrere temperaturen under hele DANA’s sejlads til Sargassohavet og tilbage på et to en halv måneders langt togt fra slutningen af februar til først i maj 2014. Foto Jacob Høyer.
Temperaturmåleren på DANA blev afprøvet i februar på et togt i Østersøen inden afgangen den 28. februar til Sargassohavet. Klik for større version.

Satellitbilleder skal hjælpe forskere med at løse ålens gåde. DMI-oceanograf tager sagen op på dansk forskningsskib i Sargassohavet.

Satellitter i 1200 kilometers højde, en temperaturmåler i 15 meters højde og et præcisionstermometer inden for rækkevidde. Så er havoverfladens temperatur sikret målt med 0.05 graders nøjagtighed over det 3 til 4 millioner kvadratkilometer store Sargassohav.

Det garanterer oceanograf Jacob Høyer fra DMI’s Center for Ocean og Is. Han rejser i denne uge til Bermuda med præcisionstermometeret i bagagen.

Når Jacob Høyer lander, ligger det danske forskningsskib DANA med temperaturmåleren monteret på siden ved en kaj i Hamilton - hovedstaden på Bermuda. Satellitterne - ja, de er bare deroppe i kredsløb om jorden og sender hele tiden deres data ned til jorden.

”Når jeg rejser hjem igen, har jeg kalibreret temperaturmåleren på skibet ved hjælp af mit præcisionstermometer,” siger Jacob Høyer. ”Vi sikrer dermed, at satellitternes temperaturdata med deres små men uundgåelige fejl kan justeres til at give de mest nøjagtige billeder af, hvor fronterne i havet ligger.” 

Og så kan DANA’s jagt på ålen og ålelarverne begynde.

Fronterne lokaliseres fra satellit

Når det gælder undersøgelser af ålelarvernes bevægelse i Sargassohavet, er rent biologiske faktorer ikke tilstrækkelige. Havets fysiske forhold spiller også ind.

Strømforhold lige fra de store oceaniske bevægelser ned til mindre hvirvler indvirker på dyrenes bevægelser - lige fra mikroskopiske dyreplankton til de større fisk. Strømme og hvirvler kan koncentrere ålelarverne i mindre områder (fronter), og de er ikke altid lette at finde uden adgang til satellitbilleder.

Som en lavtflyvende satellit

Da fronterne er karakteriseret ved ændringer i havets overfladetemperatur, er satellitternes måling af temperaturen en gave. Målingerne kan omsættes til kort, som viser, hvor fronterne ligger, og hvordan de flytter sig, opstår og forsvinder.

Når DANA kommer sejlende, kan forskerne om bord se på helt friske satellitkort og dirigere skibet derhen, hvor de vigtige fronter er.

Temperaturerne, som satellitterne måler og sender ned til jorden, er nøjagtige inden for en halv grad. Selvom det er imponerende nøjagtigt fra 1200 kilometers højde, vil forskerne have mere nøjagtige værdier til rådighed. Temperaturmåleren på DANA måler temperaturen i havoverfladen præcis på samme måde, som satellitterne gør, men er placeret blot 15 meter over havoverfladen. Blandt andet derfor kan den måle mere end ti gange så nøjagtigt.

Satellitter registrerer havets overfladetemperatur over store områder og kan afsløre, hvor der er bratte overgange mellem varmere og koldere vand (fronter). I Sargassohavet er der både mindre og større fronter, som skønnes at indvirke på ålelarvernes bevægelse.

Sammenholdes målingerne med samtidige satellitmålinger for samme sted, kan de satellitbaserede temperaturmålinger så at sige gøres meres nøjagtige (kalibreres). Men inden DANA sejler ud, skal også skibets måler justeres.

”Når jeg ankommer til Bermuda, tager jeg sensoren (radiometeret) fra skibets måler ud og lade den måle på et kar med helt konstant temperatur,” siger Jacob Høyer og fortsætter:

”Med mit præcisionstermometer registrerer jeg temperaturen i karret med 0.05 graders nøjagtighed og justerer så skibets måler ind til den højest mulige nøjagtighed. Når sensoren er tilbage på sin plads, tjekker jeg lige, at alt virker, som det skal.”

Så er Jacob Høyers opgave på Bermuda løst, og han tager hjem med næste fly.

Tilbage på sit kontor i DMI vil han straks hente de seneste satellitbilleder ned og hjælpe forskerne om bord på DANA med at dirigere skibet de rigtige steder hen.

Ål i Sargassohavet

På et togt med forskningsskibet DANA til ålens gydepladser i Sargassohavet februar til maj 2014 skal nye hypoteser om den oceaniske del af ålens livscyklus undersøges. Det står forskere fra flere universiteter og institutioner for under ledelse af Seniorforsker Peter Munk, Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Baggrunden er, at rekrutteringen og bestanden af den europæiske ål er gået drastisk ned. Fokus for forskningen i projekt 'Ål i Sargasso' vil være sammenhængen mellem oceanografi, biologisk produktion, ålens gydning og ålelarvernes opvækst og drift.

DMI deltager med nedtagning af satellitdata under DANA’s togt. Fra dataene skal hvirvler og fronter i området studeres.

Carlsbergfondet har bevilget cirka 3 millioner kroner og Dansk Center for Havforskning cirka 9 millioner kroner (skibstid) til projektet.

Du kan følge togtet på facebooksiden for Dansk Åleekspedition. Link finder du under 'Værd at Vide' øverst til højre.

Kontakt Jacob Høyer for mere information, jlh@dmi.dk

Af Palle Bo Nielsen, Center for Ocean og Is

Redaktion Marianne Brandt, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 11. marts 2014

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder