twitter google+ facebook

Jordens farve: uændret i 47 år

Henriette Schwarz og Torbjörn Wiesel under opstillingen af teleskopet på Hawaii. Torbjörn byggede de mekaniske dele af teleskopet, og Henriette var masters-studerende ved Lunds Universitet og DMI.
Månen oplyst af sollys (højre side) og jordskin (venstre side). Jordskinnet er blåt, fordi Jordens farve er blå, og Jorden reflekterer solskin ud i rummet, som kan ses blandt andet på Månens mørke side. Farven af den mørke side er gengivet realistisk, men ca. 10.000 gange for lys.

Et specialdesignet instrument placeret højt oppe på en vulkan, har givet forskerne ny, spændende viden om klimaet.

I 2011 og '12 målte forskere fra DMI styrken af jordskinnet fra Månens mørke side med et instrument placeret på Hawaii i ca. 3.400 meters højde. Både højden og placeringen er med til at minimere lokale, menneskeskabte påvirkninger af resultaterne.

Jordskinnet er den solstråling, Jorden kaster tilbage til verdensrummet, og som rammer Månen. Jordskin opstår altså, når Månen bliver oplyst af sollys reflekteret fra Jorden.

Blå måne

"Vi kan se, at jordskinnets farve er blå - og at den ikke har ændret sig siden 1967, hvor farven sidst blev målt nøjagtigt. Når man ikke har flere data, skyldes det blandt andet, at satellitter ikke tager billeder inden for de interessante bølgelængder af synligt lys", fortæller seniorforsker Peter Thejll fra Danmarks Klimacenter, DKC.

Jordens farve afhænger af mængden og fordelingen af skyer samt udstrækningen af ørkener, iskapper, skove, landbrug, osv. Det er oceanerne og den klare atmosfære, som farver lyset blåt.

"Når vi måler jordskin, får vi større indsigt i Jordens klima", siger Peter Thejll.

Teleskopet måler løbende styrken af jordskin med 0,1% nøjagtighed. Det er 10 gange bedre end satellitmålinger, der typisk har en præcision på 1%. Ifølge seniorforskeren er det nødvendigt, hvis målinger fra teleskopet skal bruges til at fortælle nyt om klimaforandringer.

Viden om klima

"Målinger fra teleskopet gør os i stand til at følge Jordens temperaturudvikling på en ny måde - det er et godt supplement til satellitdata. Når vi ser, at farven ikke har ændret sig på 47 år, i perioden hvor den største del af opvarmning er sket, fortæller det os noget om, hvordan klimasystemet fungerer".

Klimamodeller kan forudsige Jordens farve, og sammenligning af forskernes målinger og modellerne kan give indblik i, hvad der er sket, og derefter hvad der rimeligvis vil ske, med klimasystemet.

Fremtidigt arbejde med de mange andre data skal kortlægge, i hvilken udstrækning jordskinnets styrke - det vil sige Jordens refleksionsevne (kaldet albedo) - ændrer sig med tiden. Dét er nemlig noget, som klimamodeller også siger noget om, hvilket gør det muligt på sigt at bruge jordskinsobservationer i samspil med modeller til vurdering af fremskrivninger af klimaændringer.

Arbejdet er antaget til udgivelse i Astronomy & Astrophysics - et af Europas førende tidsskrifter for astronomi. Arbejdet startede i 2003 med støtte fra danske forskningsråd og blev siden støttet af det svenske forskningsråd VINNOVA med en bevilling, der muliggjorde bygningen af et instrument ved Lunds Universitet og opsættelsen af dette på Hawaii. PÅ DMI er projektet forankret i Danmarks Klimacenter hos forskerne Peter Thejll og Hans Gleisner.

Redaktion Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 14. januar 2014.

Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder