twitter google+ facebook

Australien: Varmeste 12 måneder målt

Fire varme årstider i træk gav årsrekord down under.

Australien har netop afsluttet sin vinter, på samme måde som vi netop har afsluttet vores sommer. Og australierne kan se tilbage på de seneste 12 måneder og konstatere, at det har været det varmeste år nogensinde målt siden 1910, skriver The Sydney Morning Herald.

Med udgangen af august er gennemsnitstemperaturen hele 1,11°C over normaltemperaturen for landet som helhed.

Det er også en stribe bemærkelsesværdige årstider, de har været igennem down under. Foråret var det fjerdevarmeste nogensinde; sommeren var den absolut varmeste nogensinde målt; efteråret var det syvendevarmeste og den netop afsluttede vinter var den tredjevarmeste i den tid, hvor der er målinger af temperatur i Australien.

Det har været et varmt år down under. Australierne kalder selv sol en af deres største naturressourcer. Foto PJ Robertson, anvendt under Creative Commons Attribution ShareAlike 2.0 License.

Af Bjarne Siewertsen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 2. september 2013

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder