twitter google+ facebook

På flere måder varm weekend

Varmeste augustdag siden 2001, landsdækkende varmebølge og de første tropenætter i år.

Her i starten af august er varmen fra juli fortsat på fuldt blus.

Fredag den 2. august blev den højeste temperatur i år og den varmeste augustdag siden 2001 således registreret. Der blev målt 33,3°C i Karup i Jylland. I august 2001 blev der målt 33,9°C ved Holbæk den 16. august.

Den højeste temperatur i en august og den højeste temperatur nogensinde målt herhjemme er fra 10. august 1975, da der blev målt 36,4°C i Holstebro.

Døgnets højeste temperaturer den 2. august 2013. Grafik Mikael Scharling. Klik for stor version.
Udbredelsen af varme og hedebølge fra 2. til 4. august 2013. Grafik Mikael Scharling. Klik for stor version.


De første tropedøgn i 2013 blev også en realitet da både den 2 og 3. august bød på tropedøgn i den sydlige del af landet på enkelte lokaliteter. For at få et tropedøgn skal temperaturen på intet tidspunkt nå ned på eller under 20°C. 

Fredag, lørdag og søndag bød desuden på landsdækkende varmebølge.

Definitioner på varme- og hedebølge
Varmebølge
Midlet af de højeste registrerede temperaturer målt over tre sammenhængende dage skal overstige 25°C.
Hedebølge
Midlet af de højeste registrerede temperaturer målt over tre sammenhængende dage skal overstige 28°C.
Landsdækkende varme- og hedebølge
>50 % af Danmarks areal opfylder ovenstående betingelser.
Regional varme- og hedebølge
>50 % af regionens areal opfylder ovenstående betingelser.

Af John Cappelen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 5. august 2013

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder