twitter google+ facebook

Klimamodel genskaber de seneste års temperaturopbremsning

Nyt studie med klimamodellen EC-Earth, som bruges i DMI’s klimaforskning, peger på, at øget optag af energi i havene spiller en nøglerolle for de seneste års opbremsning i stigningen af den globale middeltemperatur.

I de seneste 10 til 15 år er den globale middeltemperatur steget langsommere end tidligere - og langsommere end de fleste klimamodeller havde forudsagt.

Denne opbremsning er sket i en periode, hvor atmosfærens indhold af CO2 fortsat har været stigende, og hvor den samlede eksterne forcering (fra solindstråling, drivhusgasser og partikler) har været nogenlunde uændret. 

Opbremsningen er også sket i en periode, hvor både modeller og observationer viser, at klimasystemet samlet set har optaget lige så meget energi som tidligere.

Naturlige variationer

Klimaet udviser imidlertid også naturlige variationer på både kort og langt sigt, og flere studier peger på, at opbremsningen kan skyldes, at naturlige variationer i atmosfærens og havenes strømninger i en periode har ført til øget ophobning af energi i havene.

Det har fået et spansk forskerhold til at undersøge, om klimamodellen EC-Earth kunne simulere de seneste års temperaturopbremsning, hvis de startede modellen ud fra en observeret tilstand og dermed kunne ramme det tidssvarende strømningsmønster.

De naturlige variationer i klimamodellerne er nemlig ikke automatisk i takt med de observerede.

Hvad er klimaforcering: En udefrakommende ændring af klimasystemets energibalance - enten i form af menneskelig aktivitet eller naturlige variationer i solen eller vulkaner. Hvis koncentrationen af drivhusgasser, solindstrålingen eller mængden af småpartikler i atmosfæren ændres, vil det ændre på klimasystemets energibalance. En forøgelse af drivhusgasser vil for eksempel tilbageholde mere varmestråling i systemet og forårsage ophobning af energi.

Grafik Nature Climate Change. Fra atiklen 'Retrospective prediction of the global warming slowdown in the past decade'.
Grafik Nature Climate Change. Fra atiklen 'Retrospective prediction of the global warming slowdown in the past decade'.

Figurerne ovenfor viser forskellen på de beregnede ændringer i temperaturen ved overfladen i almindelige simuleringer (blå kurver) og i de nye simuleringer (røde prikker), der tager udgangspunkt i observerede tilstande. Dermed inddrager de røde prikker både den naturlige variabilitet og ændringerne i forceringen (som for eksempel drivhusgasser, solaktivitet og vulkaner). For hvert år har forskerne startet en række kørsler og set på, hvordan temperaturen har ændret sig inden for de første få år. De røde prikker viser resultatet for hver enkelt kørsel baseret på de første tre år, og man kan sammenligne med den faktiske observerede klimaudvikling (sort kurve).

Øget tillid til klimamodeller

Resultaterne viser, at klimamodellen EC-Earth i højere grad fanger de senere års opbremsning i overfladetemperaturen, når den tvinges ind i det rigtige strømningsmønster. De viser også, at den ekstra energi i klimasystemet i denne periode faktisk bruges til at opvarme havene. Dette bekræfter, at det er de naturlige variationer i strømningsmønstrene, der afgør, hvor meget af energien, der egentligt ophobes i havene, og hvor meget, der går til at opvarme overfladen.

Længere modelstudier med en forcering, som kan sammenlignes med den, vi har oplevet i det seneste årti, bekræfter, at den globale middeltemperatur generelt er stigende. Dog vil der forekomme perioder, hvor temperaturændringen ved overfladen kan være lille eller endda negativ. I disse perioder optages der mere energi i havenes dybere lag.  

De nye resultater øger generelt tilliden til klimamodellerne. Samtidig peger resultaterne på nogle af de muligheder, der ligger i de mere kortsigtede klimaprognoser. Prognoser, der blandt andet kan udvikle sig til et værdifuldt værktøj i forhold til klimatilpasning.

Læs mere om klimamodellen EC-Earth og om energiens rejse i klimasystemet. Links finder du i 'Værd at Vide'-boksen til højre.

Af Marianne Madsen og Peter Langen

Redaktion Marianne Brandt, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 19. juli 2013.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder