twitter google+ facebook

Lunt vejr til landets studenter

Når landets glade studenter skal på rundtur i de danske byer over weekenden bliver det med gode chancer for sol - dog med risiko for byger undervejs.  

”Fredag vil der specielt i de østlige egne og i Nordjylland være gode chancer for sol. Lørdag vil i hele landet starte ud med byger og kun en smule sol. Som lørdagen skrider frem, vil det blive mere og mere tørt, og chancen for sol vil være større og større,” siger vagtchef ved DMI Henning Gisselø.

Når studenterne når til lørdag aften, vil de derfor kunne fejre den nyerhvervede studenterhue i ganske pænt tørvejr og ikke ret megen vind.    

Søndag vil studenterne kunne hvile ud efter strabadserne på en ganske flot dag.

”Der er gode chancer for, at søndag vil blive weekendens flotteste dag med sol og tørvejr. Først hen på aftenen og natten vil der kunne komme lidt regn,” siger Henning Gisselø. 

Studentervejret siden 2001

De fleste studenter håber på sol, varme og tørvejr, når de skal ud og vise huen frem. Men sådan går det ikke altid. Når vi søger gennem DMI's database for perioden 18. til 30. juni, har studenterne haft følgende gennemsnitlige vejr på køreturene rundt om i byerne fra årgangene 2001 og frem:

År Huer Regn Gennemsnits-
maksimumtemperatur
Soltimer
2001

21 mm

19,3°C

96 timer

2002

62 mm

18,7°C

88 timer

2003

40 mm

19,3°C

84 timer

2004

49 mm

16,0°C

61 timer

2005

6 mm

21,0°C

147 timer

2006

23 mm

19,5°C

73 timer

2007

86 mm

18,8°C

76 timer

2008

25 mm

18,4°C

83 timer

2009

7 mm

21,0°C

131 timer

2010

7 mm

19,0°C

119 timer

2011

28 mm

18,9°C

87 timer

2012

60 mm

14,2°C

92 timer

2013

40 mm

15,5°C

39 timer

Sådan var vejret i perioden 18.-30. juni fra 2001 til 2012. Nederste række er de foreløbige tal og forventede antal huer for i år.

Antallet af huer gives udfra, hvor meget det har regnet gennemsnitligt i Danmark i hele perioden fra den 18.-30. juni for årene. 0-10 millimeter giver fem huer, 11-20 millimeter giver fire huer, 21-40 millimeter giver tre huer, 41-60 millimeter giver to huer og mere end 60 millimeter giver én hue.

Torsdag blev studenterne i Nuuk for øvrigt færdige. Se galleriet med de mange grønlandske studenter i solen.

Af Marianne Brandt, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 27. juni 2013

Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder