twitter google+ facebook

Drone indsamler data om grønlandske isbjerge

Trafiksikkerheden i isfyldt farvand kan øges yderligere med hjælp fra små, fjernstyrede droner, vurderer isrådgiver fra DMI. COWI har netop testet systemet i Grønland.

Stephan Mølvig fra COWI i færd med at samle dronen, som vejer lige under 1 kg. Foto Jens Jakobsen.
Dronen (kan anes i den sorte cirkel) i færd med at overflyve Qoroq Isfjord. Foto Jens Jakobsen.
Et foto taget af dronen i løbet af overflyvningen. Det lykkedes også at få en af områdets beboere med i billedet - se havørnen i nedre venstre hjørne. Foto Stephan Mølvig.
De enkelte billeder sammensættes til en stor mosaik. I den sorte cirkel ses en 20-fods motorbåd.
Et Radarsat billede optaget den 4. juni 2013 klokken 18.45 lokal tid - cirka 30 minutter efter at dronen havde overfløjet mundingen af Qoroq isfjord. Flere af isbjergene ved mundingen er grundstødt ved den undersøiske randmoræne og danner en halvcirkel, der tydeligt kan ses på satellitbilledet. Copyright: MacDonald, Dettwiler and Associates Ltd. All Rights Reserved 2013.

Ved Narsarsuaq i det sydlige Grønland har DMI og ingeniørfirmaet COWI testet mulighederne for anvendelse af droner i forbindelse med overvågning af isforholdene i de grønlandske farvande.

En drone er et fjernstyret, ubemandet fly, som kan programmeres til at flyve en bestemt rute og samtidig indsamle informationer om det område, der overflyves - eksempelvis ved at fotografere eller filme området. Droner kalde internationalt for UAS (Unmanned Aircraft Systems) altså ubemandede luftfartøjer.

For at overholde Trafikstyrelsens regler fløj dronen i en højde af knap 100 meter og i sikker afstand fra lufthavnen i Narsarsuaq.

Dronen med det indbyggede digitale kamera kortlagde et mindre område ved udmundingen af Qoroq fjorden cirka 8 kilometer syd for Narsarsuaq. Ofte ses talrige isbjerge ved fjordens munding, og disse var målet for dronens overflyvning.

Stephan Mølvig arbejder til daglig som miljøingeniør ved COWI, men har det seneste år specialiseret sig som droneoperatør.

"Jeg programmerer dronen til at flyve en bestemt rute i en bestemt højde, og samtidig sikrer jeg at der tages nok billeder til at kunne sammensætte en mosaik af det udvalgte område", fortæller Stephan Mølvig.

Afslører 'usynlig' is

Testflyvningen ved Qoroq-fjorden varede 24 minutter og i alt tilbagelagde dronen cirka 15 kilometer. Undervejs tog dronen 190 billeder, som efterfølgende blev sat sammen til et stort billede af isbjergene ved fjorudmundingen.

"På billeder taget af en drone er vi i stand til at se de små isskosser som vi hverken kan se på satellitbilleder og hyppigt heller ikke på en skibsradar", fortæller Jens Jakobsen fra Den Grønlandske Istjeneste ved DMI.

"På den måde vil det være oplagt at anvende droner ved seismiske undersøgelser i eksempelvis Baffin Bugten, hvor det gælder om i rette tid at identificere de små isskosser, så man kan planlægge operationen uden om disse forhindringer".

Øger sikkerheden inde i havisen

I de senere år har Den Grønlandske Istjeneste også leveret operationel support til selskaber, som foretager seismiske undersøgelser inde i selve havisen i havet ud for Nordøstgrønland.

"Ofte supporterer vi disse operationer ved at have isrådgivere om bord, som 24 timer i døgnet overvåger og informerer om isforholdene. Informationerne indhentes fra daglige rekognosceringsture med helikopter og ved analyse og fortolkning af satellitbilleder, men anvendelse af droner vil også her være oplagt", vurderer Jens Jakobsen.

Han påpeger, at en drone kunne programmeres til at flyve i forvejen under vejrforhold med dårlig sigt, hvor det ikke er muligt at anvende helikopter. Ifølge Jens Jakobsen kunne dronen undersøge isforholdene i videst muligt omfang, og dermed bidrage til et mere solidt beslutningsgrundlag, som i sidste ende vil medføre en mere sikker og effektiv operation.

"I nogle tilfælde vil det endda være muligt at fremstille en højdemodel af isbjergene. Udfordringen med isbjerge er dog, at de oftest er i bevægelse på grund af strøm og vind. Derfor kan det være svært at sammensætte en højdemodel, da samme isbjerg vil ligge på forskellige positioner - afhængigt af, hvornår billedet er taget. Men kender vi højden på isbjerget, samt bredden og længden, kan vi estimere isbjergets samlede volumen og vægt", fortæller isrådgiveren.

Volumen og vægt er ikke mulige at beregne ud fra de satellitbilleder iskortlæggerne normalt anvender i kortlægningen af isforholdene omkring Grønland.

"Volumen og dybdegangen af isbjergene er vigtig at kende ved eks. offshore-operationer, hvor man udfører såkaldt ice-management, dvs. flytter isbjerge, så de ikke er til fare for operationen. Ligeledes er dybdegangen vigtig at kende i forhold til placering af f.eks. søkabler", slutter Jens Jakobsen.

Klik på billederne i artiklen for større versioner.

Pressen har mulighed for at kontakte ingeniør Stephan Mølvig på stmo[snabel-a]cowi.dk eller isrådgiver Jens Jakobsen på jjk[snabel-a]dmi.dk. Begge er fortsat i Grønland.

Redaktion Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 7. juni 2013.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder