twitter google+ facebook

DMI's nye direktør udpeget

Det bliver Marianne Thyrring, der fremover skal stå i spidsen for DMI.

Den 11. juni udløb ansøgningsfristen til jobbet som DMI's nye direktør. Valget faldt på Marianne Thyrring.

Marianne Thyrring kommer fra en stilling som kommitteret i Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hun har solide faglige og ledelsesmæssige erfaringer fra Miljøministeriet, hvor hun var departementschef fra 2007-2012. Tidligere har hun været ansat i EU-Kommissionen og Skatteministeriet. Marianne Thyrring er uddannet cand.scient.pol fra Århus Universitet.

Marianne Thyrring overtager et DMI, der står overfor en række spændende muligheder de kommende år. En af hendes vigtigste opgaver som nyslået direktør, bliver derfor at udvikle en ny strategi for DMI, der skal ruste virksomheden til fremtiden.

Marianne Thyrring har et bredt netværk på Slotsholmen, blandt kommuner, regioner og i erhvervslivet, så hun er godt klædt på til at varetage DMI's interesser i dialog med nationale og internationale interessenter, samarbejdspartnere og kunder.

DMI's nye direktør vil indgå i Klima-, Energi- og Bygningsministeriets koncernledelse, hvor hun vil bidrage til udviklingen af det samlede ministerium.

Marianne Thyrring tiltræder efter sommerferien.

DMI's kommende direktør Marianne Thyrring samt afgående direktør Lars Prahm i DMI's forhal. Foto Claus Kern-Hansen.

For yderligere oplysninger kontakt DMI's pressekontor på 39 157 509 mellem klokken 9 og 16.

Redaktion Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

DMI, 18. juni 2013.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder