twitter google+ facebook

Nye bud på fremtidens opvarmning

Hvor meget global opvarmning giver en fordobling af CO2-indholdet i atmosfæren? Det giver nyt studie et bud på.

Et internationalt forskerhold, ledet af Alexander Otto fra University of Oxford, har brugt de nyeste tal for jordens energiregnskab til at bestemme klimaets følsomhed over for CO2-ændringer.

Ifølge dette studie, som netop er udkommet i Nature Geoscience, vil en fordobling af CO2 i forhold til det førindustrielle niveau give en opvarmning i ligevægt på mellem 1,2 og 3,9°C (med 90% sandsynlighed). Den mest sandsynlige værdi for denne såkaldte klimafølsomhed er 2,0°C.

Energiregnskabet

Holdet har sammenstillet målinger af Jordens opvarmning med estimater af størrelsen af den såkaldte strålingsforcering. Strålingsforceringen er mængden af ekstra energi, der tilføres klimaet på grund af f.eks. drivhusgasser, svovludledninger, vulkaner og solvariationer. Udover opvarmning og forcering, måtte de også medtage energiophobningen i klimaet, og her er verdenshavene den altdominerende størrelse. Det kan du læse mere om i DMI's tema om energien i klimasystemet. Se link i 'Værd at Vide'-boksen til højre.

Når man kender den nuværende opvarmning, forcering og ophobning af energi, kan man estimere, hvor meget opvarmning det vil føre til ved en CO2-fordobling.

Lidt mindre opvarmning ved CO2-fordobling

Otto og hans kolleger fandt en opvarmning på 1,2-3,9°C. Dette ligger under tallene fra de samlinger af klimamodeller, der indgår i IPCC's seneste rapporter (CMIP3 og CMIP5). Her er værdierne henholdsvis 2,1-4,4°C og 2,2-4,8°C.

I det såkaldte PALEOSENS-projekt brugte et andet forskerhold et bredt udvalg af metoder og datarekonstruktioner helt tilbage til 65 millioner år før nu til at estimere klimafølsomheden. Studiet udkom i Nature i november 2012 og fandt et interval på 1,1-7,0°C. Så mens muligheden for de lave værdier i nærheden af 1°C bekræftes, så fortæller fortidens klima os også, at høje værdier heller ikke kan udelukkes.

Forskellige estimater af 90%-intervaller for klimafølsomheden. Farveskalaen illustrerer den mest sandsynlige del af intervallet. Grafik Fredrik Boberg.

Opgørelsen af forceringen og energiophobningen er behæftet med usikkerhed. For eksempel viser et studie i tidsskriftet Geophysical Research Letters, at energiophobningen kunne være næsten dobbelt så stor, som den værdi, Otto bruger. Bruger man et større tal for energiophobningen, vil klimafølsomheden også blive større.

Høje udledninger

Selv om muligheden for lave værdier af klimafølsomheden umiddelbart er godt nyt, så er der to ting, man skal holde sig for øje:

Den første er, at de høje værdier på 4°C eller mere også er en mulighed. Planlægning baseret på det laveste tal vil svare til se bort fra de lige så sandsynlige høje tal.

Den anden er, at med de udledninger, vi ser for tiden, så tyder intet på, at fremtidens CO2-koncentration kan begrænses til en fordobling i forhold til præindustrielt niveau. Vi har netop passeret 400ppm (dele pr. million), og vi ligger tæt op af udledningsscenarier, der giver tre- eller firedoblinger ved år 2100.

Konklusionen er, at uanset om klimaets følsomhed er lav eller høj, vil vi stadig se store klimaforandringer i fremtiden med de nuværende udledninger. For eksempel, vil opvarmningen ved en firedobling af CO2 ifølge det nye studie være på 2,4-7,8°C.

Af Peter Lang Langen, Martin Stendel og Fredrik Boberg

kommunikation@dmi.dk

© DMI, 21. maj 2013.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder