twitter google+ facebook

CO2-kurven når nye højder

Atmosfærens indhold af kuldioxid når i disse dage op til endnu en markant grænse, når den samlede koncentration snart rammer 400 ppm.

Amerikanske Scripps Institution of Oceanography offentliggør løbende de seneste tal for atmosfærens indhold af CO2 (kuldioxid), og målingerne viser nu et indhold kun få decimaler fra de 400 ppm. Målingen 1. maj var således 399,39 ppm, og Scripps vurderer, at de 400 ppm nås i midten af maj.

1 ppm svarer til ét molekyle CO2 for hver 1.000.000 molekyler atmosfærisk luft.

Atmosfærens indhold af drivhusgassen kuldioxid ved observatoriet på Mauna Loa. Den 'urolige' kurve viser årstidsvariationer. Grafik fra Scripps Institution of Oceanography .

Naturlige og menneskeskabte variationer

"Det er primært menneskets afbrænding af kul, olie og gas, som de seneste 2-300 år har øget indholdet af CO2 i atmosfæren fra ca. 280  ppm til nu næsten 400 ppm. Det er en stigning på 120 ppm eller ca. 43%," siger souschef Katrine Krogh Andersen fra DMI’s afdeling for Forskning og Udvikling.

Udledningen af menneskabt CO2 er steget kraftigt over de seneste årtier. Den atmosfæriske koncentration af CO2 er således steget med ca 2 ppm pr år.

CO2-indholdet det højeste i menneskehedens historie og stigningen i de seneste århundreder kan sammenlignes med, at de kraftigste naturlige udsving i hele perioden fra år 1000 til år 1800 kun var på ca. 7 ppm.

Hawaii

Målingerne af det globale CO2-niveau udføres ved det amerikanske observatorium på Mauna Loa på Hawaii. Herfra er der kontinuerligt og på timebasis er målt atmosfærisk CO2 siden 1958. 

Observatoriet på Hawaii anses af eksperter for at være ideelt til målingerne af atmosfærisk CO2, fordi det befinder sig langt fra forureningskilder, højt oppe på en udslukt vulkan, midt i Stillehavet. Målingerne er drevet af det amerikanske NOAA (National Oceanic and Atmospheric Administration) og påbegyndt af legenden indenfor forståelsen af sammenhængen mellem atmosfærisk CO2 og global opvarmning, Charles David Keeling. 

Fordelingen af atmosfærisk CO2, som den måles fra en af NASA's satellitter. Her fra 2008, hvilket er årsagen til de lavere værdier. Grafik: NASA/JPL

CO2 - en drivhusgas

CO2 er en såkaldt drivhusgas. Det vil sige, at den tilbageholder varme fra Jordens atmosfære, som ellers ville være strålet ud til verdensrummet.

"Effekten af det stigende indhold af CO2 i atmosfæren er en menneskeskabt drivhuseffekt, der får temperaturen til at stige på Jorden generelt. På trods af indflydelsen af naturlige klimavariationer var 2001-2010 således også det varmeste årti siden starten af de systematiske temperaturmålinger for ca 160 år siden," siger Katrine Krogh Andersen.

CO2-niveauet i den geologiske periode Pliocæn (mellem 2,5 og 5,3 millioner år siden) var helt oppe på 415 ppm. Med det fulgte også en gennemsnitlig temperatur, som lå 3-4°C højere end vores nuværende og mere end 10°C højere ved polerne. Havniveauet stod deraf også op til 40 meter højere end i dag. Der var dog også andre faktorer, som gjorde sig gældende.

Scripps Institution of Oceanography vurderer, at fortsætter den nuværende tendens i udledning af CO2 i atmosfæren, så rammer vi et CO2-indhold på 450 ppm i 2040. 

I forbindelse med de kommende nye rapporter fra FN’s klimapanel IPCC er udarbejdet scenarier for den mulige fremtidige klimapåvirkning fra både CO2 og de andre menneskeskabte drivhusgasser. 

Læs mere om klimascenarier og nogle af de forhold, som påvirker klimasystemerne i Værd at Vide-boksen til højre.

For yderligere information kontakt Katrine Krogh Andersen, kka@dmi.dk

Af Bjarne Siewertsen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 3. maj 2013.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder