twitter google+ facebook

Bodil og det beskidte dusin

Danske orkaner og orkanagtige storme (klasse 3 og 4; 29 i alt) i 5 års grupper siden 1891.

13 storme ligger helt i top på den danske stormliste. Her får du deres historier.

På den danske stormliste, der vedligeholdes af DMI, er der siden 1891 registreret 173 storme og orkaner over Danmark - cirka 14 pr. årti. De er opdelt i kategorier fra 1 til 4, hvor 4 er de allervoldsommeste.

Danmark har 13 gange været hærget af kategori 4-orkaner og storme i de 123 år, DMI har registreret dem.

Den seneste på listen er fra 5.-6. december 2013. Her får du historien om den, Bodil, og det øvrige beskidte dusin.

Listen er oprindeligt i en kortere udgave sammenstillet på baggrund af en forespørgsel fra avisen Politiken og journalist Morten Garly Andersen kort efter stormen/orkanen 'Allan' 28. oktober 2013.

Der er hentet materiale fra tidsskriftet Vejret fra følgende forfattere: Sebastian Pelt, Stig Rosenørn, Leif Rasmussen og en dagbog fra hhv. Vejret 82 side 15-18, Vejret 131 side 38-49, Vejret 137 side 31 og 44-49 samt fra kvartalsvejret fra forskellige numre af Vejret. 

Tak til forfatterne.

Julestormen 25.-26. december 1902 (regional storm/orkan kategori 4)

Orkanagtig vestenstorm, som var en af de første der ramte landet i det 20. århundrede og er kendt som ”Julestormen”. Der er ikke mange meteorologiske data fra stormen, men en enkelt måling fra en ballonstation fra Hald i Midtjylland meldte om en time-middelvindsværdi på hele 35 m/s, hvilket er usædvanligt højt for en indlandsstation. Til sammenligning var den højeste time-middelvindsværdi ved Kegnæs ved orkanen den 28. oktober 2013 på 33,9 m/s. Der er derfor stor sandsynlighed for at de kraftigste vindstød i forbindelse med julestormen har nået 50 m/s eller derover.  Fra Københavnsområdet meldtes der om vindstød mellem 35 og 40 m/s. Ved Kullen Fyr i Sverige måltes en 10-minutters middelvind på hele 40 m/s i forbindelse med orkanen, men her er der ikke vindstødsdata. Stormen var relativ kortvarig, men som skrevet i annalerne meget heftig fra vest og nordvest og der forårsagedes storeødelæggelser ikke mindst i skovene under lavtrykkets passage fra Sydnorge til Rigabugten. De største ødelæggelser har formentlig strakt sig fra Nordvestjylland og Himmerland over øerne til Bornholm. Der var også betydelige oversvømmelser.

Meteorologisk Instituts vindmålinger fra julestormen i 1902.

Ulvsund-stormen 23. -24. oktober 1921 (regional storm/orkan kategori 4)

Orkanagtig nordenstorm som er kendt som ”Ulvsund-stormen”, fordi dampskibet S.S. Ulvsund forliser under en sejlads mellem København og Nakskov og besætning og passagerer om bord drukner. Vandstandene gav ikke grund til de store bekymringer denne gang. Efteråret og december 1921 var i øvrigt præget af usædvanlig megen blæst fra nord og vest, begyndende med ”Ulvsund-stormen”. Den 1-2. november ramte den første storm landet i denne blæsende sidste del af 1921. Det var en nordvestenstorm (kategori 1). Den 17.-18. december ramte den næste storm (kategori 2) fra WNW landet. Den tredje og sidste vinterstorm som var den kraftigste ramte landet fra vest nytårsaften 1921 (kategori 3). Der var også storme i januar 1921 (2 hhv. af kategori 1 og 2) og i juni 1921 (kategori 1), så alt i alt et stormende år!

Stormlavtrykket i oktober 1967 tog en forholdsvis sydlig bane hen over landet. Dermed lå de kraftigste vindstød syd for en linje fra Ringkøbing til det sydlige Kattegat. Det store skovfald og andre massive ødelæggelser lå især langs Hovedvej 1 fra København til Esbjerg, selv om målingerne ikke viser særligt kraftige vindstød i det bælte på grund af træghed i registreringsudstyr. Et andet element i forklaringen er formentlig også, at der før stormen var faldet særligt meget regn i Jylland. Tallene angiver de kraftigste registrerede- eller estimerede vindstød i m/s. Tal i parentes er de estimerede vindstød ud fra ti-minutters middelvinden beregnet med en stødfaktor på 1,5. Den omtrentlige lavtryksbane med lufttryksangivelse i hPa er tegnet ind. Klik for stor version. Grafik Mikael Scharling.

17.-18. oktober 1967 (regional storm/orkan kategori 4).

Vestenstorm/orkan, som resulterer i omfattende skader på bygninger og op mod trekvart million træer vælter. Jordbunden var mange steder våd efter regn ligesom det tidlige tidspunkt betød at mange løvtræer endnu have blade. Det store skovfald og andre massive ødelæggelser lå især langs med hovedvej 1 fra Esbjerg til København. I løbet af oktober 1967 passerede en lang række lavtryk tæt forbi landet og medførte, at måneden blev den mest nedbørrige nogensinde målt i landet med i alt 177 mm. Ét af de mange lavtryk, der passerede forbi, udviklede sig dog langt mere eksplosivt end de andre og endte med at give os en meget kraftig oktoberstorm. Lavtrykket bevægede sig under kraftig uddybning fra sydvest mod nordøst tværs gennem landet og gav især den sydøstlige del af landet meget voldsomt vejr.  De kraftigste vindstød kom til at ligge syd for en linje mellem Ringkøbing –sydlige Kattegat. Ved Kegnæs måltes der en næsten orkan i middelvind, og især er det ekstremt, at der i Kastrup Lufthavn og ved Værløse blev målt 10-minutters middelvinde omkring stærk storm. Ved Værløse blev der desuden meldt om vindstød på over 40 m/s, da vindmåleren satte ud, og i Kastrup over 35 m/s. Begge steder har vindstødene sandsynligvis toppet med værdier mellem 40 og 45 m/s. Det skal bemærkes, at grej til vindstødsmålinger ikke var til stede på så mange stationer dengang, så vindstødsmålingerne er usikre.  Senere, da lavtrykket fortsatte sin bevægelse mod nordøst, blev der på sydspidsen af den svenske ø Öland målt en middelvind på 40 m/s, hvilket til dato er den højest målte verificerede middelvindsværdi i Sverige ved en målestation uden for bjergområder.

3. januar 1976 (regional storm/orkan kategori 4)

Orkanlignende storm fra vest rammer det sydvestlige Jylland. Mange mennesker evakueres fra områderne omkring Ribe og Tønder af frygt for stormflodsoversvømmelser. Flere fiskere druknede.

24.-25. november 1981 (national orkan kategori 4)

En fuld orkan rammer det meste af landet fra vest. Den var usædvanlig langvarig og på stor skala. Et omfattende og kraftigt lavtryksområde bevægede sig langsomt fra det nordlige Skotland mod øst til Sydnorge og videre mod øst til Mellemsverige. I modsætning til mange lavtrykspassager var lufttrykket stort set konstant under passagen og ikke under fortsat uddybning. Det gjorde at stormen blev omfattende, langvarig og sej og gav ødelæggelser i et større område end fx 1967 og 1999. Der var også mere omfattende stormflod. Der måles vindstød over 40 m/s. Digerne gennembrydes af vand i Sønderjylland, hvor vandet steg fem meter over normal vandstand. Mindst en person omkommer i Nordsøen.

18. januar 1983 (regional storm/orkan kategori 4)

Orkanagtig vestenstorm, der hærgede det meste af landet.  Lavtrykket bevæger sig under uddybning over Sydnorge til norlige Østersø. Flere steder ved kysterne måltes 30-33 m/s i middelvind med vindstød op til 40 m/s. Stormen er bl.a. kendt for Christiansborg-tagulykken, da en 250 kvadratmeter tagkonstruktion blev revet af den lave bygning mellem Slotskirken og Christiansborg i København, hvorved to mennesker blev dræbt og en alvorligt kvæstet. To bilister blev også dræbt ved et sammenstød og mange træer måtte lade livet.

13. januar 1984 (regional storm/orkan kategori 4)

Orkanagtig vestenstorm. Et lavtryk bevæger sig fra Skotland mod det sydlige Norge under uddybning ledsaget af meget høje vindhastigheder. Over det meste af landet er middelvinden 21-32 m/s og i vindstød registreres 30-35 m/s, lokalt omkring 40 m/s.

25-26. januar 1990 (regional storm/orkan kategori 4)

Orkanagtig sydvestenstorm. Et meget kraftigt lavtryk bevægede sig fra Irland til Skagerak. Dette medførte høje vindhastigheder, 22 til 36 m/s registreres alment.

26. februar 1990. (regional storm/orkan kategori 4)

Orkanagtig vestenstorm. Et lavtryk uddybes over de britiske øer på vej mod Skagerak. Det passerer lige nord om landet og giver høje vindhastigheder og stormflod langs den jyske vestkyst.

9. januar 1991 (regional storm/orkan kategori 4)

En stærk vestenstorm rammer. Den 8. januar uddybes et lavtryk over de Britiske øer med kurs mod Skagerrak. Lavtrykket passerer lige nord om landet ledsaget af op til orkanagtig storm. I Vestjylland varsles stormflodsberedskab, og der sker omfattende oversvømmelser bag digerne, fordi Ribe Å og Kongeåen går over deres bredder. En fisker mister livet.

Decemberorkanen 3. december 1999 (national orkan kategori 4).

Den hidtil voldsommeste orkan, der er registreret i Danmark. Den kommer fra vest fra det sydlige Skotland og bevægede sig mod øst ud over Nordsøen under kraftig intensivering. Lavtrykket gik i land nord for Thyborøn og fortsatte videre mod øst henover Limfjorden og nordlige Himmerland til farvandet mellem Anholt og Læsø. Det fører til ødelæggelser for i omegnen af 13 mia. kr. Syv mennesker omkom, mere end 800 blev kvæstet. Vandstanden var 4-4,5 m over normal i Vadehav. I Ribe 5,12 mm, der måske havde været højere, hvis ikke vandstandsmåleren var brudt ned under stormen. Temmeligt heldigt mindskede tidelavvandet den maksimale vandstand med op til 0,5 m. Hvis orkanen tilfældigvis var ankommet samtidigt med astronomisk højvande - altså enten seks timer tidligere eller senere - ville vandet være nået 1 til 1,5 meter højere op. Vi ville dermed have stået over for en stormflod af samme kaliber som 'manddrukningen 11. oktober 1634' - den værste stormflod nogensinde i Vadehavet (6,12 m).

I december 1999 udviklede tre ekstratropiske lavtryk sig så voldsomt, at de alle nåede middelvinde af orkanstyrke. Det første – der herhjemme er kendt som ”decemberorkanen 1999” og af tyskerne som ”Anatol” – blev det kraftigste af de tre, og der er bred konsensus om, at det er den kraftigste storm, der har ramt Danmark i den tid, hvor der har været meteorologiske målinger. På Rømø måltes middelvinde på 38,1 m/s og samme sted vindstød på 51,4 m/s, inden måleren gik i stykker. På boreriggen Mærsk Endeavour i Nordsøen blev der (i 48 meters højde) målt middelvinde på 51,4 m/s og vindstød på 59,2 m/s. Under passagen af landet nåede lufttrykket en værdi på 952,4 hPa. I slutningen af december blev der med blot halvandet døgns mellemrum dannet to meget kraftige storme, der i Tyskland fik navnene hhv. ”Lothar” og ”Martin”. Begge bevægede sig ind over Frankrig og det sydlige Tyskland og resulterede i store ødelæggelser. I forbindelse med ”Lothar” blev der målt vindstød på 51,1 m/s og ved ”Martin” 55 m/s ved den franske Atlanterhavskyst.

Orkanen over Danmark klokken 17:49 den 3. december 1999. Data NOAA / billedbehandling DMI.

Allan 28. oktober 2013 (regional storm/orkan kategori 4).

En kraftig sydvestenstorm/orkan ramte den sydlige del af landet med rekord middelvind og vindstød. Den blev døbt Allan. Der bliver målt rekord i middelvind på 39,5 m/s (ca. 142 km/t) (Røsnæs) og rekord i vindstød på 53,5 m/s (ca. 193 km/t) Kegnæs på Als. Det laveste tryk ved en DMI station blev målt til 967,0 hPa registreret ved Thyborøn. Tre personer omkommer, flere bliver kvæstet. Lavtrykket startede sin tilværelse som en beskeden bølge på polarfronten sydøst for Newfoundland den 26. oktober. Vindfeltet omkring et lavtryk, der bevæger sig, er asymmetrisk: den stærkeste vind optræder på lavtrykkets højre side i forhold til bevægelsesretningen, dvs. typisk på sydsiden, med mindre orografiske effekter forstyrrer billedet. Jo hurtigere bevægelsen er, jo større bliver forskellen mellem de to sider. En frontbølge, der bevæger fra Newfoundland til Danmark på lidt over to døgn er, hvad meteorologerne kalder en hurtigløber. Som sådan vil lavtrykket være af relativt beskedne dimensioner, og dets påvirkning af vejret ved den enkelte lokalitet langs banen bliver af kortere varighed. Kort og heftig er da også den beskrivelse, der fandt anvendelse på forløbet den 28. oktober. Mere sigende var det måske, at jernbanedriften blev sat ud af spillet i mere end to døgn i en stor del af landet på grund af væltede træer og løsrevne bygningsdele på skinnerne. Når det gik så galt, hænger det sammen med lavtrykkets struktur. Den var så speciel, at man i visse andre lande har betegnelser for den. I Tyskland taler man – efter isobarmønstret - om en Trog Sturm, i Norge om et lavtryk med en giftig hale. Optegnes vindfeltet fås et mønster, der minder om gedehamsens bagkrop med de stærkeste vindstød ved brodden, hvilket har inspireret til den engelske betegnelse: a sting jet.

Bodil 5-6. december 2013 (regional storm/orkan kategori 4).

En orkanagtig norvestenstorm rammer Danmark den 5-6. december 2013. Centrum af et stormlavtryk passerede det sydlige Norge, Skagerrak og det sydlige Sverige under uddybning.  Højeste 10-minutters middelvind den 5. december 2013 var 36,6 m/s ved Nissum Fjord ved den Jyske vestkyst (Thorsminde). Højeste vindstød den 5. december 2013 var 44,2 m/s samme sted. Det laveste tryk ved en DMI station blev målt til 965,7 hPa ved Skagen. En person omkommer, flere bliver kvæstet. Der var store oversvømmelser mange steder. Mange steder ved kysterne var der storm i middelvind, flere steder stærk storm og et enkelt sted orkan, først fra sydvest, dernæst fra nordvest. Vindstødene var ved næsten samtlige kyststationer over orkanstyrke. Bodil som stormen er døbt, blev klassificeret til en regional klasse 4 (nw4) på den danske stormliste, men var i øvrigt også landsdækkende som en klasse 3.

Bodil dækkede et større område og 'hang' længere over Danmark end den 28. oktober 2013, der var af en mindre skala og noget af en ”hurtigløber” hen over Danmark.  Med to klasse 4 stormlavtryk indenfor kort tid er den forholdsvis rolige periode siden den store klasse 4 orkan 3. december 1999 på det nærmeste brudt. 

Vi skal selvfølgelig lige huske den 8. januar 2005, hvor vi blev ramt af en landsdækkende klasse 3-storm, der dog var lige på grænsen til en regional klasse 4. Som i slutningen af december 1999 udvikledes to storme sig med kort mellemrum i starten af januar måned 2005. Den første, der den 8. januar ramte Danmark fra vest, er i Skandinavien kendt som 'Gudrun', hvor den især medførte meget store ødelæggelser i de sydsvenske skove. De højeste vindhastigheder i forbindelse med lavtrykket blev målt i Hanstholm, hvor middelvinden toppede ved 35 m/s og vindstødene ved 46 m/s. Usædvanligt var det, at stort set hele landet var ramt af storm. Blandt andet blev der målt vindstød af orkanstyrke (>32,6 m/s) fra Skagen i nord til Kegnæs i syd, og fra Blåvands Huk i vest til Hammer Odde på Bornholm i øst. Tre døgn senere blev en anden kraftig storm dannet vest for Irland og fik navnet ”Gero”. Orkanen ramte Nordirland og Skotland, og i sin mest intense fase nåede centertrykket en værdi på 944 hPa. I Skotland og på Hebriderne blev der målt vindstød på mellem 45 og 50 m/s, men flere steder blæste anemometrene i stykker i forbindelse med den kraftige storm.

Se fotogalleri fra Bodil på http://www.flickr.com/photos/dmidk/sets/72157638413807533/

Om klasser og klassifikation

Klasse 1-3: Rækker fra stormende kuling (middelvind over 10 min. over 21 m/s, 76 km/t) over storm (over 24,5 m/s, 88 km/t) til orkanlignende storm (over 26,5 m/s, 95 km/t), som kan være regional eller national. Dem er der registeret 160 af i Danmark (94 er klasse 1, 50 er klasse 2 og 16 er i klasse 3).

Klasse 4: Stærk storm til orkan, som er kendetegnet ved middelvind over 10 min der er registreret over 28,5 m/s (ca. 103 km/t), og kan ligeledes være regionale i et område eller nationale, der rammer hele landet. Dem er der registeret 13 af i Danmark.

Rammes over 30 pct. af landet er det en national storm/orkan. En regional storm eller orkan dækker 10-30 pct. af landet. Vindhastigheden Det betegnes orkan, når middelvindhastigheden beregnet over 10 min. registreres lig med eller over 32,7 m/s (118 km/t). På havet dannes bølger op til 14 meter. Det betegnes stærk storm, når middelvind er lig med eller over 28,5 m/s (103 km/t), bølger op til 12,5 meter.

Redaktion klimatolog John Cappelen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 11. december 2013, opdateret den 12. december med kildehenvisninger og fejlrettelser.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder