twitter google+ facebook

Planteplankton tager temperaturen i de sydøstgrønlandske farvande

Undersøgelser i og omkring den grønlandske Sermilikfjord afslører, at varmere vand i perioder strømmer ind fra Nordatlanten og bidrager markant til afsmeltningen af lokale gletsjere.

I en netop publiceret artikel er fortidens vandtemperaturer undersøgt i den sydøstgrønlandske Sermilikfjord.

Målet er at kortlægge havtemperaturens betydning for afsmeltningen af Helheimgletsjeren, der munder ud i Sermilikfjorden. Det er en brik i forståelsen af, hvor væsentlige variationer i havvandets temperatur er for koblingen med afsmeltning af Indlandsisen og dens udløbsgletsjere.

"Vi har analyseret en sedimentkerne, som vi tog i sommeren 2009, for forekomsten af såkaldte alkenoner. Alkenoner er et biologisk materiale, som hovedsagligt dannes af en mikroorganisme kaldet en kokkolit", fortæller geolog Camilla S. Andresen fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS.

Alkenonernes biokemiske sammensætning afspejler den vandtemperatur, mikroorganismen levede ved.

Et kig ud over Sermilikfjorden. Foto Camilla S. Andresen.

Genskaber havtemperaturen tilbage i tiden

"Vi ville gerne kende variationer i temperaturen af det atlantiske vand gennem tiden. Vandet kommer op med Golfstrømmen og via Irmingerstrømmen videre ind i fjorden, hvor det smelter den del af gletsjeren, der munder ud i havet. Ved at undersøge en hel kerne, og samtidig datere den, får vi en detaljeret tidserie over temperaturen igennem de seneste 100 år", forklarer Camilla S. Andresen.

Der er stort set ingen direkte målinger af havtemperaturen fra hele den sydøstgrønlandske kontinentalsokkel bortset fra for de allerseneste år. Den rekonstruerede tidsserie af havtemperaturen, baseret på alkenoner, er derfor helt unik.

Alkenonerne i sedimentkernen viste sig at være dannet i et temperaturinterval mellem 8 og 12 grader, mens bundvandet i Sermilikfjorden er køligere - omkring 4 grader. Alkenonerne må derfor være produceret et andet og varmere sted og derefter ført ind i fjorden, hvor de er aflejret på bunden.

På kontinentalsoklen uden for fjorden er vandet mange steder op til 11 grader om sommeren jævnfør målinger fra 2008, -09 og -10. Den biologiske aktivitet er også meget højere udenfor end i selve fjorden. Derinde er vandet koldt og grumset på grund af sedimenter i smeltevandet fra gletsjerne.

Konklusionen er derfor, at temperaturserien afspejler variationer i havvandet på kontinentalsoklen lige uden for fjorden.

"Vil ville tjekke, om temperaturserien fortalte om forholdene i et større område end blot omkring Sermilikfjorden. Derfor sammenholdt vi den med observerede havtemperaturer syd for Island. Som forventet viser de to serier nogenlunde samme tidslige forløb. Dette bestyrker os i, at den rekonstruerede serie er repræsentativ for det meste af den sydøstgrønlandske sokkel", fortæller oceanografen Mads Hvid Ribergaard fra DMI's center for ocean og is.

Flere parametre påvirker afsmeltningen

Forskerne ønskede også at undersøge, om der var andre interessante parametre, som kunne knyttes til afsmeltningen fra Indlandsisen og dens udløbsgletsjere. Derfor sammenlignede de blandt andet deres data med en lang tidsserie for forekomsten af havis ved Sydvestgrønland som et udtryk for temperaturen i de øvre vandmasser inde i fjorden.

Borekernen behandles med stort omhu for ikke at forstyrre sedimenterne. Foto Robert Fausto.

"Overfladevandet består hovedsageligt af koldt Polarvand fra det Arktiske Ocean. Det strømmer sydover langs Grønlands østkyst. Vi forestiller os, at perioder med meget koldt og havis-rigt havoverfladevand kan stabilisere afsmeltningen fra gletsjerne", fortæller klimaforsker Torben Schmith fra Center for Ocean og Is. Han har arbejdet med at rekonstruere netop fortidige koncentrationer og transport af havis ud fra historiske data.

Arbejdet viser, at der både i 1940'erne og i 2000'erne var relativt høj vandtemperatur på den sydøstgrønlandske sokkel. Undersøgelserne understøtter ligeledes en hurtig og direkte eksport af vandet ind i fjorden.

"Kollegerne på GEUS har kigget på sedimentkerne og luftfotos fra området. Derfra ved vi, at Helheimgletsjeren netop smeltede markant tilbage i disse to perioder. Det styrker vores hypotese om, at temperaturen af havvandet påvirker gletsjerens afsmeltning. Det er vigtig viden, som vi håber at kunne drage nytte af i fremtidige studier med henblik på at forstå, hvor hurtigt formindskelsen af Grønlands iskappe kan foregå i en fremtidig varmere verden", slutter Torben Schmith.

Arbejdet har modtaget støtte fra Forskningsstyrelsen Natur og Univers samt Geocenter Danmark og er udført inden for Grønlands Klimaforskningscenter, som er støttet af Forsknings- og Innovationstyrelsen.

Reference: Andresen, C.S., Sicre, M.-A., Straneo, F., Sutherland, D.A., Schmith, T., Ribergaard, M.H., Kuijpers, A., and Lloyd, J.M., 2013. A 100-year long record of alkenone-derived SST changes by Southeast Greenland. Continental Shelf Research, doi:10.1016/j.csr.2013.10.003.

Redaktion Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 22. november 2013.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder