twitter google+ facebook

Ørsteds afløsere kom godt af sted

Satellitten Ørsted, som gjorde Danmarks til rumfartsnation, modtager i dag tiltrængt afløsning på posten. Tre satellitter i Swarm-projektet blev skudt af sted fra Rusland fredag klokken 13.02. Når de er på plads i deres specialdesignede baner, vil de levere ny viden om Jordens mystiske magnetfelt.

Jordens magnetfelt er fortsat dårligt forstået. Hvad skaber det? Hvordan bliver det så kraftigt? Og ikke mindst: Hvorfor er det så variabelt? De spørgsmål og flere til skal en nye rummission med markant dansk islæt være med til at løse.

Missionen er døbt Swarm og består af hele tre satellitter, som tilsammen giver et 'stereo-billede' af magnetfeltet. Danske DTU-Space har været med i projektet siden den spæde start i 2004.

Ifølge de første meldinger fra den russiske kosmodrom Plesetsk 800 kilometer nord for Moskva, gik alt efter planerne. Det ombyggede SS-19 interkontinentale missil steg til vejrs klokken 13.02 dansk normaltid og afleverede de tre satellitter. Over de kommende dage og uger justeres banerne, og alle systemer testes, inden Swarm for alvor begynder at levere data til forskerne.

Foto fra lift-off af det ombyggede SS-19 interkontinentale missil, der fredag sendte de tre Swarm-satellitter til vejrs. Foto ESA.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 22. november.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder