twitter google+ facebook

Lehar lister sig ind på Indien

Det er her ved floderne Godavari (øverst) og Krishna (nederst), cyklonen Lehar rammer torsdag. Foto Earth Sciences and Image Analysis, NASA-Johnson Space Center. 16 Sep. 2004. "Earth from Space"

Delstaten Andhra Pradesh i det sydøstlige Indien står over for den tredje tropiske cyklon på ganske kort tid, når Lehar slut på ugen går i land sandsynligvis som en kategori 3-cyklon.

Delstaten har knapt gjort skaderne op efter cyklon Helen, der ramte i sidste uge, da myndighederne mandag udsendte en gul alarm. I sidste måned blev delstaten ramt af cyklonen Phailin.

"Systemet [Lehar] intensiverer gradvist til en meget alvorlig tropisk cyklon, mens den bevæger sig vest-nordvest og krydser Andhra Pradesh-kysten mellem Machilipatnam og Kalingapatnam nær Kakinada omkring den 28. november ved middagstid," hedder det i varslet fra det Indiske Meteorologiske Institut (IMD).

IMD advarer om, at det vil begynde at regne i området allerede onsdag og hen mod torsdag kan regnen lokalt blive meget kraftig. Samtidig tager vinden til og vil torsdag komme op på mellem 170 og 180 kilometer i timen med vindstød op til 200 kilometer i timen.

Myndighederne vurderer, at Lehar kan blive meget ødelæggende og nedlægge el- og kommunikationslinjer samtidig med, at tog- og vejtrafik bliver påvirket. Når først Lehar er gået i land og den mister kontakten til sit brændstof - det varme havvand - så ventes den at tabe pusten hurtigt. Den vil dog stadig medbringe megen regn.

Området, hvor Lehar ventes at gå i land torsdag, er deltaområde for floderne Godavari og Krishna, der løber ud i den Bengalske Bugt.

Lehars forventede rute de kommende dage. Den gule plet angiver Lehars position mandag eftermiddag dansk tid, og viser, at den netop har forladt Andamanerne som en tropisk storm. Grafik fra tropicalstormrisk.com.
Kilometer i timen (km/t)Meter i sekundet (m/s)Sømil i timen (knob)Miles per hour (m/hr)Kategori
<63 km/t <17,5 m/s <32,4 knob <39,1 m/hr TD
70 km/t 19,4 m/s 37,8 knob 43,5 m/hr TS
80 km/t 22,2 m/s 43,2 knob 49,7 m/hr TS
90 km/t 25,0 m/s 48,6 knob 55,9 m/hr TS
100 km/t 27,8 m/s 54,0 knob 62,1 m/hr TS
110 km/t 30,6 m/s 59,4 knob 68,4 m/hr TS
120 km/t 33,3 m/s 64,8 knob 74,6 m/hr 1
130 km/t 36,1 m/s 70,2 knob 80,8 m/hr 1
140 km/t 38,9 m/s 75,6 knob 87,0 m/hr 1
150 km/t 41,7 m/s 81,0 knob 93,2 m/hr 1
160 km/t 44,4 m/s 86,4 knob 99,4 m/hr 2
170 km/t 47,2 m/s 91,8 knob 105,7 m/hr 2
180 km/t 50,0 m/s 97,2 knob 111,9 m/hr 3
190 km/t 52,8 m/s 102,6 knob 118,1 m/hr 3
200 km/t 55,6 m/s 108,0 knob 124,3 m/hr 3
210 km/t 58,3 m/s 113,4 knob 130,5 m/hr 3
220 km/t 61,1 m/s 118,8 knob 136,7 m/hr 4
230 km/t 63,9 m/s 124,2 knob 142,9 m/hr 4
240 km/t 66,7 m/s 129,6 knob 149,1 m/hr 4
250 km/t 69,4 m/s 135,0 knob 155,4 m/hr 4
260 km/t 72,2 m/s 140,4 knob 161,6 m/hr 5
270 km/t 75,0 m/s 145,8 knob 167,8 m/hr 5
280 km/t 77,8 m/s 151,2 knob 174,0 m/hr 5
290 km/t 80,6 m/s 156,6 knob 180,2 m/hr 5
300 km/t 83,3 m/s 162,0 knob 186,4 m/hr 5

Tabellen viser sammenhængen mellem kategorien for en tropisk cyklon og vindhastigheden i forskellige enheder.

Af Bjarne Siewertsen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 25. november 2013

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder