twitter google+ facebook

Koldt vand påvirker også Jakobshavn Isbræ

Gletsjere i Diskobugten påvirkes ikke kun af varmt irmingervand. Nyt studie påpeger, at koldt polarvand også spiller en væsentlig rolle. Nordatlanten og Arktis skal derfor ses som et samlet system for at give et indblik i den underliggende dynamik.

Gennem det seneste årti er interessen for Grønlands udløbsgletsjere steget markant. Dette skyldes ikke mindst, at flere gletsjere har reageret hurtigt på klimaændringer, og at disse ændringer potentielt har stor betydning for den globale vandstand.

Flere studier peger på, at gletsjere i direkte kontakt med havvand ikke kun er påvirket af lufttemperaturen, men også meget påvirkelige overfor ændringer i havtemperaturen.

Ændringer i havtemperaturen har som oftest været relateret til en markant øgning i tilstedeværelsen af relativt varmt irmingervand langs Sydøst- og hele Vestgrønland. Irmingervandet befinder sig i intermediær dybde på flere hundrede meters dybde. 

Betydelig temperaturstigning i det kolde polarvand 

DMI’s Mads Hvid Ribergaard har været medforfatter på et nyt studie, som påpeger, at gletsjere i Diskobugten, herunder Jakobshavn Isbræ, ikke kun har været påvirket af ændringer i irmingervandets tilstedeværelse.

Ændringer i det ovenliggende kolde polarvand har sandsynligvis også spillet en væsentlig rolle. Begge vandmasser har endog undergået store temperaturmæssige ændringer siden midt 1990’erne.

"Vi har observeret en betydelig temperaturstigning i det ovenliggende kolde polarvand i Diskobugten siden midt 1990’erne. Dette er delvist sammenfaldende med den øgede tilstedeværelse af det varme irmingervand", siger Mads Hvid Ribergaard, som har været tilknyttet Grønlands Klimaforskningscenter.

"Den største varmemængde er uden tvivl forbundet med irmingervandet. Den procentmæssige ændring af varmemængden fra før 1990’erne til nu, i forhold til gletsjerisens smeltepunkt på 0°C, er dog noget større for polarvandet end for irmingervandet. Faktisk en faktor 3,6 mod en faktor 2 for irmingervandet", siger Mads Hvid Ribergaard og uddyber: 

"Irmingervandets totale varmeindhold er i dag ca. tre gange større end varmeindholdet i polarvandet". 

Mens polarvandet har fri adgang til Jakobshavn Isfjord og dermed gletsjersmeltning, så er irmingervandets passage begrænset af fjordens tærskeldybde på ca. 250 m.

"Irmingervandet vil derfor ikke nødvendigvis altid være fuldt ud til rådighed for gletsjersmeltning inde i fjorden. Ændringer i polarvandets varmeindhold kan således vise sig at være mere betydningsfuld end først antaget," siger Mads Hvid Ribergaard.

Polarvandet i Diskobugten har overordnet set to kilder:

Fra det Arktiske Ocean eksporteres store mængder koldt og relativt fersk polarvand sydover i Den Østgrønlandske Strøm. Når vandet når Grønlands sydspids fortsætter den nordover med Den Vestgrønlandske Strøm.

Gennem det canadiske øhav eksporteres også store mængder koldt og relativt fersk polarvand fra Det Arktiske Ocean. Dette vand flyder sydover i Baffinstrømmen og længere sydover i Labradorstrømmen. En del af Baffinstrømmen afbøjes mod Grønland i Davidsstrædet og ender i Den Vestgrønlandske Strøm.

Skematisk fremstilling af overfladestrømningen omkring Grønland. Med rød er vist den nordatlantiske strøm. Den sidegren, der når Grønland, kaldes for Irmingerstrømmen (IC). Den mørkeblå pil viser Den Østgrønlandske Strøm (EGC) og med violet vises Den Vestgrønlandske Strøm (WGC). Hvert år foretager DMI oceanografiske målinger langs Vestgrønland på 30 fastlagte positioner fordelt på seks tværsnit (ben) vist med orange. Klik for større version.

Nordatlanten og Arktis som samlet system

Studiet peger således på, at de oceanografiske ændringer, som påvirker Jakobshavn Isbræ, ikke alene er relateret til ændringer i cirkulationen i Nordatlanten (hvorfra irmingervandet stammer fra). Den øgede varmemængde i polarvandet i Diskobugten kan sandsynligvis tilskrives aftagende tilstedeværelse af den gren af polarvand, der eksporteres via Baffinstrømmen. 

Fjorden er således oceanografisk påvirket af et samspil og en kobling af arktiske og nordatlantiske processer, som bidrager med henholdsvis koldt polarvand og varmt irmingervand.

For at forstå den underliggende dynamik, der styrer langtidsændringerne i vandmasserne i Diskobugten, er man således nødt til at se på Nordatlanten og Arktis som et samlet system - også modelmæssigt.

Temperaturer i Diskobugten ud for Jakobshavn Isfjord for to forskellige dybdeintervaller (50-150m for polarvandet og 300m for irmingervandet). Grafik Mads Hvid Ribergaard.

For yderligere information kontakt Mads Hvid Ribergaard, mhri(at)dmi.dk

Redaktion Marianne Brandt, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 25. november 2013.

Reference: Myers, P.G., and Ribergaard, M.H., 2013. Warming of the Polar Water Layer in Disko Bay and Potential Impact on Jakobshavn Isbrae. Journal of Physical Oceanography, doi:10.1175/JPO-D-12-051.1.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder