twitter google+ facebook

Voldsomt jordskælv udløste tsunamialarm i Indonesien

8,6 på Richter-skalaen målte Indonesiens geofysiske agentur onsdag formiddag lokal tid.

Havbunden vest for det nordlige Sumatra skælvede onsdag formiddag og middag flere gange, værst ved to skælv der blev målt til henholdsvis 8,6 og 8,1 på Richter-skalaen. Det første jordskælv udløste omfattende tsunamivarsler i regionen, og fik tankerne hen på tsunamien i julen 2004.

Det første store skælv klokken 11:38 havde sit epicenter godt 430 kilometer sydvest for Banda Aceh-provinsen og havde en dybde på 23 kilometer. Skælvet blev fulgt af en række mindre efterskælv og et større, som klokken 13:43 skælvede i 16 kilometers dybde et par hundrede kilometer længere mod sydvest. Det sidstnævnte efterskælv varede i hele fire minutter og udløste panik i Banda Aceh, rapporterer det franske nyhedsbureau AFP.

De foreløbige rapporter antyder dog, at jordskælvene var af en mere horisontal slags end det mere vertikale 2004-skælv. Det betyder, skælvet ikke displacerede havvandet over sig væsentligt og dermed ikke udløste nogen nævneværdig tsunami i Indonesien. Thailand, Sri Lanka og Indien har ligeledes udsendt tsunamivarsel, men også her ventes varslet hurtigt taget ned.

Har prøvet det før

Regionen rammes jævnligt af jordskælv. Den store jordskælvsudløste tsunami i det Indiske Ocean i juledagene 2004 tog livet af 170.000 i Banda Aceh alene og flere end 250.000 i derudover i regionen.

Efter skælvet i 2004 blev der opstillet et varslingssystem ved kysten ud for Indonesien. Varslingssystemet slår automatisk alarm ved større trykændringer på havbunden. Det var varslingssystemet, der via sine sirener advarede indbyggere og turister på blandt andet turistøen Phuket.

En tsunami, der evt. havde oprindelse sammen sted som onsdagens jordskælv kunne have bredt sig vidt omkring, ses det se af grafikken fra DMI's tsunamimodel til højre.

DMI's tsunamimodels beregning for, hvor mange timer, der går, før en eventuel tsunami fra jordskælvet når frem.
Nr Sted År Styrke
1 Chile 1960 9,5
2 Prins William Sund 1964 9,2
3 Nordlige Sumatra 2004 9,1
4 Kamtjatka 1952 9,0
5 Nordvestlige Stillehav 2011 9,0
6 Ud for Chile 2010 8,8
7 Ud for Ecuador 1906 8,8
8 Rat Islands 1965 8,7
9 Nordlige Sumatra 2005 8,6
10 Tibet 1950 8,6

De største skælv - dagens skælv er endnu ikke skrevet ind, da styrken stadig verificeres.

 

Kysten ud for det nordlige Sumatra blev onsdag ramt af en serie af jordskælv. Grafik fra USGS's jordskælvsvarsling.

En logaritmisk skala

Men hvad er Richterskalaen egentlig og hvad fortæller den om jordskælvet?

Richterskalaen er navngivet efter sin 'opfinder' Charles F. Richter. I 1935 kom han med et bud på, hvordan jordskælv kunne klassificeres efter 'magnitude' (størrelsesorden). Det blev på dansk til Richter-tal.

Ser vi nærmere på den almindelige talrække som vi sædvanligvis opfatter den, så er tallet 5 kun 25% større end 4, tallet 6 kun 20% større end 5 osv. I den forståelse er der ikke meget forskel på f.eks. et jordskælv, der måler 7 og et jordskælv, der måler 8.

Richterskalaen er imidlertid en logaritmisk skala baseret på grundtallet 10. Det betyder, at et jordskælv, der måler 8 på Richterskalaen er 10 gange så kraftigt som et jordskælv, der måler 7.

Proportional med energien

Richter-tallet beskriver rystelsen ved jordoverfladen, men er omtrent proportional med den energi, der bliver udløst ved skælvet. Energien forøges med ca. 30 gange for hvert heltalligt skridt op ad Richterskalaen.

For eksperter i jordskælv - seismologer - er Richter-tallet dog langt fra fyldestgørende som beskrivelse af den energi-udladning, der finder sted under Jorden. Blandt andet skal drejningsmomentet, spændingsfaldet og fokalmekanismen fastlægges.

Sådan måles jordskælv og Richter

Seismologerne bestemmer Richter-tallet ved at aflæse et jordskælvs kraftigste udslag på en seismograf og omregne det til, hvad en seismograf 100 kilometer fra skælvets udgangspunkt på jordoverfladen ville vise.

En simpel seismograf er blot en ophængt (i teorien ikke-jordforbundet) pen, der uafbrudt aftegner en linje på en solidt forankret, roterende papirrulle. Når Jorden ryster under rullen, vil pennen danse henover papiret og så at sige 'beskrive jordskælvet'.

Seismografer bruges både til at observere, stedfæste og måle jordskælv med.

Det højeste Richter-tal

I teorien er der ikke noget 'kraftigste jordskælv' på Richterskala. Derfor kaldes den også for den åbne Richterskala.

Geologer regner dog jordskælv meget over ca. 9,5 for geofysisk umulige. Det skyldes at jordskorpen giver efter, i form af et jordskælv, inden der kan opbygges spændinger, som er store nok til at udløse to-cifrede Richter-værdier.

Richter Effekter
1-3 Svage, ofte umærkelige, skælv uden materielle skader.
4 Mærkes af næsten alle og f.eks. løst puds falder ned.
5 Vibrationerne mærkes - skorstene og svage bygninger tager skade.
6 Almindelige bygninger tager betydelig skade.
7 Solide konstruktioner tager betydelig skade.
8 Jordskælvssikrede konstruktioner tager betydelig skade.
9 Voldsomme, omfattende og altødelæggende rystelser.

 

Teoretisk set ville f.eks. et meteornedslag kunne afføde jordskælv på 10 eller mere på Richterskalaen. Dog har jordskorpen ikke styrke til at overføre en sådan energi, så et stykke fra centrum vil skælvet blive opfattet som svagere.

Hvem måler jordskælv?

I mange lande varetager de meteorologiske institutter varsling og måling af jordskælv. Det skyldes at både fænomener i atmosfæren og jordskorpen betragtes som geofysik og derfor bør varetages af en fælles geofysisk tjeneste.

Sådan er det dog ikke i Danmark, hvor DMI står for vejr, klima og hav, mens GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) varetager myndighedsansvaret for alle jordskælvs-relaterede opgaver.

Af Lone Seir Carstensen og Bjarne Siewertsen, kommunikation@dmi.dk
DMI, 11. april 2012.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder