twitter google+ facebook

Tyfon truer Taiwan

En massiv tropisk orkan med navnet Tembin er på vej direkte mod Taiwan med voldsom vind, høje bølger og store mængder nedbør.

En voldsom tropisk orkan nærmer sig øen Taiwan. Vejrsystemet har navnet Tyfon Tembin og kommer ind fra Stillehavet mod øst.

Tyfon Tembin ud for Filippinerne tirsdag. Siden da har systemet bevæget sig mod nordvest op mod Taiwan. Foto NASA.
Tyfon Tembin ud for Filippinerne tirsdag. Siden da har systemet bevæget sig mod nordvest op mod Taiwan. Foto NASA.

Ifølge seneste prognose fra varslingscenteret Tropical Storm Risk rammer Tembin fredag morgen lokal tid som en kategori-3 orkan med vindhastigheder omkring 200 kilometer i timen eller 55 m/sek.

55 m/sek svarer stort set til styrken af Hurricane Katrina da den gik i land nær New Orleans i 2005.

Tembin bringer naturligt nok både voldsom vind og bølger med sig, men det mest problematiske for befolkningen på Taiwan viser sig formentlig at være den nedbør, som systemet leverer. Tembin selv bevæger sig nemlig forholdsvist langsomt, så den periode hvor den ligger over Taiwan og regner, bliver forholdsvis lang. Det ser endda ud til, at øen risikerer, at Tembin efter en kort tur ud over vandet mod vest vender 180 grader og kommer tilbage igen - dog i svækket form.

Længere ude mod øst i Stillehavet ligger endnu en kraftig tropisk orkan: Tyfon Bolaven. Bolaven har en mere nordvestlig kurs som bringer den i nærheden af den japanske ø Okinawa i løbet af lørdag.

Du kan selv følge Tembin og Bolaven hos Tropical Storm Risk fra 'Værd at Vide'-boksen til højre.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 23. august 2012.

Øen Taiwan ligger ud for det sydlige Kina mellem det Østkinesiske Hav, Det Sydkinesiske Hav og Stillehavet. Øen er bjergrig i øst med let skrånende sletter i vest. På den nordlige spids af øen ligger Taiwans hovedstad, Taipei, (gråt område omgivet af mørk grøn). Foto fra 2002, NASA.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder