twitter google+ facebook

Tirsdagens totter tolkes

Flere typer af cumulusskyer blev set og foreviget tirsdag. De blev fanget af en kameralinse nedefra og af en satellit oppefra.

Højtryk over Skandinavien giver varme, tørre dage med nogen eller en del sol. Det betyder, at der også i perioder er skyer på himlen.

Tirsdag den 14. august optrådte flere typer cumulusskyer på himlen samtidigt, som hver især stiller særlige krav til atmosfærens sammensætning. Fænomener der kan få nogen til at undres og spørge efter en mulig forklaring.

Cumulusskyer dannes enten når varmluft ved overfladen stiger eller løftes op, eller når toppen af skyerne afkøles markant i toppen i løbet af natten. Begge de to processer var i spil tirsdag.

Over de østlige dele af landet stod cumulusskyerne ordnet i rækker. Under de hvide totter over Jammerbugten var flere generationer af cumulusskyer. Foto NOAA 14. august 2012 klokken 10:14 lokal tid.
Over de østlige dele af landet stod cumulusskyerne ordnet i rækker. Under de hvide totter over Jammerbugten var flere generationer af cumulusskyer. Foto NOAA 14. august 2012 klokken 10:14 lokal tid.

Skygader over de østlige dele af landet

Skyerne over de østlige dele af landet stod i lige rækker. Fænomenet kaldes skygader, og stukturen skyldes processerne i cumulusserne kombineret med den generelle vindretning.

Centralt under en cumulussky stiger varm luft til vejrs og fugt fortættes til skyer. I yderkanterne af skyerne synker kold luft ned og danner områder med klart vejr. Det kan give anledning til dannelse af skygader, hvor vindretningen ses tydeligt. Tirsdag formiddag kom vinden fra øst og nordøst, og det styrede skygadernes retning.

Fugtig luft fra havet blæste ind over de østvendte kyster, og jo længere ind over land luften kom, jo mindre fugt var der tilbage i den. Inde over den solopvarmede jordoverflade begyndte luften at stige til vejrs.

Jo mere fugt der var til rådighed i den opstigende luft, jo mere markante blev cumulusskyerne. Det kunne være en forklaring på de større cumulusskyer ved de østvendte kyster end længere inde i landet (se billedet ovenfor).

En anden eller supplerende forklaring kan være, at jo længere inde i landet (i forhold pålandvind) man kommer, jo hurtigere bliver jordoverfladen opvarmet, og jo højere kommer skybasen til at ligge. De kraftige totter ved de østvendte kyster afslører dermed høje cumulusskyer med lav skybase. De markant mindre cumulusskyer i den anden ende af skygaderne havde måske en højere skybase og mindre vertikal udstrækning.

Flere generationer over Jammerbugten

Tirsdag morgen kunne nordjyderne se op på en broget himmel med mange skyer. Alle skyerne blev som udgangspunkt dannet som cumulusskyer. Nogle blev dannet natten til tirsdag og faldt sammen sidst på natten. Andre blev dannet først på dagen.

Nattens cumulusskyer udviklede sig, da en kuldepol trak hen over landet i højden. Det dannede markante skyceller over den nordlige del af Skagerrak. Der blev også registreret et enkelt lynnedslag nordvest for Jylland. Sidst på natten faldt de ellers veludviklede cumulusskyer sammen og efterlod den brogede himmel.

Svage vinde gav mulighed for lokal nedsynkning af kold luft. Det er formentlig forklaringen på den ujævne bund på skyerne. Foto Liselotte Kahns.
Svage vinde gav mulighed for lokal nedsynkning af kold luft. Det er formentlig forklaringen på den ujævne bund på skyerne. Foto Liselotte Kahns.

Når cumulusskyer falder sammen, er det fordi betingelserne for konvektion ophører. Hvis flere skyer side om side falder sammen, kan der dannes et mere sammenhængende skydække. Nattens sammenfaldende skyer dannede et sådan mellemhøjt skylag. Det ses i det mørke bælte midt i fotoet herunder. Det var den ældste genneration af skyerne.

To generationer af skyer, begge dannet i forbindelse med cumulusskyer. Foto Liselotte Kahns.
To generationer af skyer, begge dannet i forbindelse med cumulusskyer. Foto Liselotte Kahns.

Nederst i fotoet ses yngre skyer, der er dannet tirsdag, kan være en rullesky. Efter solopgang er nu konvektion begyndt. Efter nogle timer er cumulusskyerene modnet, og kolde vinde begynder at falde ned i siderne under skyen. Det kan give anledning til en rullesky.

Rulleskyer, også kaldet dravat eller gustfront, dannes som et resultat af kraftige nedafgående kolde vinde under cumulusskyer. De bringer typisk kraftige vindstød (på engelsk gust), temperaturfald og trykstigninger med sig.

Af Lone Seir Carstensen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 15. august 2012.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder