twitter google+ facebook

Smeltet arktisk havis giver kolde vintre i Europa

Det lyder som et paradoks, men ny forskning viser, at der er en sammenhæng mellem afsmeltning af arktisk havis i en globalt opvarmet verden og kolde vintre i Europa frem mod 2050.

Den øgede mængde drivhusgasser i atmosfæren fører til en højere global temperatur. Især i de polare egne stiger temperaturen i en globalt opvarmet verden. Det giver en større afsmeltning af polernes ismasser.

Der bliver færre kolde vintre i en global opvarmet verden, eller sagt med andre ord: Sandsynligheden for en kold vinter reduceres efterhånden. Det står fast, men det udelukker ikke, at der af og til kommer en kold vinter. Ved særlige omstændigheder er den globale opvarmning sågar med til at bevare nogle af de kolde vintre i Europa.

Ny forskning viser nemlig tydeligt, at konsekvensen af en 20 til 40% reduktion af havis i de arktiske egne i Barents- og Karahavet får sandsynligheden for kolde vintre i Europa til at falde langsommere end man hidtil havde forventet.

Europa og Skandinavien har de senere år været ramt at usædvanligt hårde vintre i 2005/2006, 2009/2010 og senest i 2010/2011. Forskernes erfarede, at de kolde vintre i Europa i et vist omfang faldt sammen med mindre havis i Arktis - især i Barents- og Karahavet nord for Rusland. Derfor satte de sig for at undersøge, hvordan forskellige klimamodellers sandsynligheder for fremtidige kolde vintre i Europa var påvirket af mængden af havis i Arktis.

Klimamodellerne gav samme resultat

"Vi har undersøgt fortidens vejr repræsenteret ved perioden 1971-2000. I simuleringer fra en lang række klimamodeller identificerede vi de koldeste vintre i Europa i hver af dem. Herefter undersøgte vi hyppigheden af kolde vintre i simuleringer for fremtidens klima, og vi sammenholdt denne information med, hvordan havisens udbredelse i Arktis så ud de pågældende år. Langt de fleste modeller kom til det resultat, at de koldeste vintre i fremtidens Europa indtraf, når havisen i Barants- og Karahavet var reduceret med mellem 20 og 40% i forhold til det historiske niveau," forklarer forskningsleder ved Danmarks Klimacenter på DMI, Jens Hesselbjerg Christensen.

Havis er sjældent et plant, ubrudt, hvidt dække. Angivelserne af isens udbredelse omfatter i DMI's terminologi alle havområder med 30% isdække eller mere.
Havis er sjældent et plant, ubrudt, hvidt dække. Angivelserne af isens udbredelse omfatter i DMI's terminologi alle havområder med 30% isdække eller mere.

"Det klimamodellerne viser os er, at frem mod 2050 vil en reduktionen af havis i Barents- og Karahavet på mellem 20 til 40% med stor sandsynlighed fortsat give kolde vintre i Europa. Modellerne viser os, at havde vi før fem kolde vintre på 30 år, får vi frem til 2050 tre eller fire kolde vintre på 30 år på grund af den smeltende havis i Arktis. Reduktionen i hyppigheden af kolde vintre er med andre ord så lille, at vi ikke for alvor vil bemærke den".

"Ser vi længere frem på perioden mellem 2050 og 2100 bliver opvarmningen, og den deraf følgende afsmeltning af havis i Arktis, så stor, at vi vil bemærke, at hyppigheden af kolde vintre falder. Ser vi helt frem mod år 2100, finder modellerne mindre end én kold vinter i Europa ud af 30 vintre."

Shuting Yang, ligeledes fra Danmarks Klimacenter, har sammen med Jens Hesselbjerg Christensen netop offentliggjort en artikel i det anerkendte tidsskrift Geophysical Research Letters, hvor resultaterne af forskningen er beskrevet.

Færre lavtryk giver plads til kulden fra nord

I en kold atmosfære er trykket højt, fordi den kolde, og dermed også tunge, luft hele tiden synker ned fra den øverste del af atmosfæren. I en mindre kold atmosfære bliver denne effekt begrænset og trykket derfor knapt så højt.

Når temperaturen ved Arktis stiger, isen smelter og der sker en opvarmning af havvandet, bliver trykket derfor ikke så højt som det gør i en kold verden. Det får konsekvenser for de generelle luftstrømninger i atmosfæren både over Arktis og Europa.

"I år med reduceret isdække i Barentshavet, bliver trykforskellene mellem Europa og Arktis mindre. Det betyder, at lavtrykkene tager en sydligere bane, og færre af dem når ind over Europa med varme fra de milde, havpåvirkede vestlige retninger. I de perioder, hvor lavtrykkene udebliver, får kulden frit spil til at mase sig ned over Europa fra de kolde, nordlige retninger. Resultatet bliver derfor kolde vintre i Europa," siger Shuting Yang.

Kongeåen frøs til ved Gredstedbro i slutningen af december 2010. Foto Mogens Rud.
Kongeåen frøs til ved Gredstedbro i slutningen af december 2010. Foto Mogens Rud.

Tidligere forskning i europæiske vintre

Kolde vintre i Europa er studeret tidligere. Hidtil er forklaringer på de kolde vintre koblet op på forståelsen af den såkaldte ’Artiske-/ Nordatlantiske Oscillation” (AO/NAO). Læs mere om NAO i 'Værd at Vide'-boksen til højre.

Ved beregning af AO/NAO-indekset ses på svingning i overfladetrykket mellem Azorerne og Island. Når NAO er positiv, får vi milde vintre i Europa, og når NAO-indeks er negativt, får vi kolde vintre i Europa.

"Den nye forskning har vist os, at når havisen reduceres med 20 til 40% i Arktis, så stiger chancen for et negativt NAO-indeks, og dermed sandsynligheden for en kold vinter i Europa. Den globale opvarmning kan altså lidt paradoksalt - i al fald for en periode - udskyde reduktionen i antallet af kolde vintre i Europa," slutter forskningsleder Jens Hesselbjerg Christensen.

Af Lone Seir Carstensen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 28. september 2012.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder