twitter google+ facebook

Skyggeopmåling forbedrer glatføremodellen

360-graders billeder af en række glatføremålestationerne afslører skyggeforholdene. Den viden optimerer forudsigelsen af vejtemperaturen.

Hvert år koster glat føre menneskeliv i trafikken. Og hvert år gør både Vejdirektoratet, kommunerne, regionerne og DMI en stor indsat for at begrænse antallet af glatføreulykker. I vintersæsonen udsendes glatførevarsler og der saltes og ryddes sne for at øge trafiksikkerheden.

Der findes en række værktøjer, der tilsammen danner beslutningsgrundlag for, hvornår DMI varsler og Vejdirektoratet, kommunerne og regionerne kører ud for at salte og rydde sne. Blandt disse er en stor mængde målinger, flere typer fotos og DMI's modelberegninger.

Målinger

Ude langs de danske veje står en række tekniske installationer, der overvåger trafikken og vejenes tilstand. De er opsat på cirka 400 særligt udvalgte lokaliteter og måler hvert femte minut.

Stationerne måler vejens temperatur, og om den våd eller tør. Nogle steder giver observationen en indikation af saltmængde på vejen. På flere lokaliteter måles vejtemperaturen mere end et sted for - eksempel i forskellige vognbaner og på cykelstien. Det totale antal målepunkter er derfor på omkring 500.

Udover målinger nede på vejbanen måles også lufttemperatur og luftfugtighed. Nogle vejstationer måler ydermere vindstyrke, nedbørsintensitet og andre relevante meteorologiske parametre.

Målingerne anvendes døgnet rundt til at overvåge vejenes tilstand, samt som vigtigt input i DMI's glatføremodel.

360-grader foto hvor kameraet er placeret ovenpå sensoren i vejbanen. Fotoet afslører placeringen af elementer nær stationen, der kan skygge for solindstrålingen.
360-grader foto hvor kameraet er placeret ovenpå sensoren i vejbanen. Fotoet afslører placeringen af elementer nær stationen, der kan skygge for solindstrålingen.
360-grader foto, hvor kameraet er placeret ovenpå sensoren i vejbanen. Bemærk temperatursensoren i vejen og sporene efter ledningerne ind til modtagerstationen. Måling af lufttemperatur og luftfugtighed foretages inde ved vejsiden i 2 meters højde.
360-grader foto, hvor kameraet er placeret ovenpå sensoren i vejbanen. Bemærk temperatursensoren i vejen og sporene efter ledningerne ind til modtagerstationen. Måling af lufttemperatur og luftfugtighed foretages inde ved vejsiden i 2 meters højde.

Billeder giver ekstra viden

Fotos og levende billeder benyttes som supplement til observationerne i glatførebekæmpningen. I flere vintersæsoner har alle haft mulighed for at se billeder fra webcams på de mange stationer, der har et sådan installeret, via hjemmesiden: vintertrafik.dk. Det giver mulighed for at se helt lokale vejforhold i nuet.

Gennem det seneste år er mange af stationerne som noget nyt blevet fotograferet i 360 grader. Disse fotos danner grundlag for aktuelle og meget præcise skyggeopmålinger ved stationerne.

Skyggeforholdene har stor betydning for vejtemperaturen. Inden for kun få meter kan vejtemperaturen på en dag i februar godt nå 20°C i solen, mens temperaturen i den del af vejen, der ligger i skyggen, stadig er under frysepunktet. Også om natten påvirker skyggeforholdende vejtemperaturen, men med omvendt fortegn. Jo mere skygge desto mindre varmeudstråling og dermed langsommere faldende temperaturer.

Den nye viden om skyggeforholdene er lagt ind i glatføremodellen, og forventes at forbedre modellens prognoser for vejtemperaturen.

Modellens brug af satellitobservationer er også blevet mere målrettet til den nye sæson. Forudsigelsen af skydækket har været i særligt fokus, og netop det er satellitobservationernes speciale. De kan fange pludselige lokale opklaringer både over land og hav, som den tidligere prognose måske ikke havde fanget.

Modelberegning af vejtemperaturen

Skyggeopmålingerne for stationerne bruges til at beregne, hvor meget energi Solen afsætter i vejbanen. Modellen beregner hele tiden Solens retning og højde, og kan derfor også beregne skyggeforholdene til et givet tidspunkt, når stationen skyggeopmåling er tilgængelig.

Alle de aktuelle observationer, skyggeberegninger og satellitobservationer bruges i modellen. De beskriver tilsammen startsituationens betingelser rigtig godt. Derefter kan glatføremodellen beregne den forventet vejtemperaturudvikling for alle stationerne.

Ændringer kan ske hurtigt som følge af en opklaring, snebyger eller andre lokale forhold, og derfor afvikles glatføremodellen hver time. Hver gang modellen sætter i gang, anvender den de nyeste vejobservationer, satellitobservationer og skyggeberegninger.

Ud over skyggeopmålingen ved målestationerne og optimering af brugen af satellitobservation er der siden glatføresæsonen 2011 udviklet tre yderligere forbedringer i modellen.

  • Nedbørsprognoserne er justeret, så der bliver tyndet ud i antallet af 'falske alarmer', især ved kraftige hagl- og sludbyger.
  • Analysen af snedækket, vandtemperaturen og eventuelt isdække på søer og i fjorde er optimeret.
  • Bedre kobling og korregering mellem den målte vejtemperatur og prognosernes vejtemperatur.

Optimeringen fortsætter

Den danske glatføremodel er en af verdens bedste. Den er udviklet af forskere på DMI og arbejdet med at optimere modellen fortsætter.

Efter hver sæson bliver glatføremodellen vurderet af brugerne, og modellens performance bliver evalueret. På den baggrund bliver modellen justeret og ændret. Derfor er der hvert år, når glatføresæsonen begynder, en opgraderet udgave af glatføremodellen til brug for både meteorologer og andre glatførebekæmpere.

Formålet med alle forbedringerne, både i observationsnettet og glatføremodellen, er naturligvis at få varslet, saltet og ryddet sne i tide, og ikke oftere end nødvendigt. Det kræver en tidlig og koordineret indsats mellem alle glatførebekæmpelsens aktører.

I takt med at prognoserne forbedres og mere præcist kan forudse lokale forhold, bliver de også et redskab til at undgå falske alarmer, kun at salte, når det er nødvendigt og dosere saltmængden efter forholdene. Det kan, ud over den økonomiske gevinst, også give en miljømæssig gevinst.

Af Claus Petersen, redigeret af Lone Seir Carstensen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 25. oktober 2012.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder