twitter google+ facebook

Se januarvejret passere med sibirisk kulde til slut

De europæiske vejrsatellitter holder løbende øje med Europa. Her kan du se, hvad Meteosat-9 så i januar 2012.

Nedenfor ser du skybevægelserne i dagtimerne over Europa i januar 2012. I nederste venstre hjørne af filmen kan du følge med i dato og klokkeslæt.

Også denne gang udpeger Neil Fletcher og Jochen Kerkmann fra Eumetsat masser af spændende vejrfænomener, der indtræffer i løbet af måneden, herunder ikke mindst det sibiriske højtryk som langsomt men sikkert bygger op sidst på måneden.

Rød, grøn og blå

Filmen er sammensat af langt over 1.000 enkeltbilleder fra Meteosat-9 satellitten der befinder sig 36.000 kilometer over ækvator. Meteosat-9 optager hvert kvarter et fuldt sæt data på 12 forskellige kanaler, der registrerer hver sin bølgelængde.

De anvendte data stammer fra tre af satellittens 12 kanaler, nemlig VIS0.6 (blå kanal), VIS0.8 (grøn kanal) og NIR1.6 (rød kanal).

I filmen er vegetationen grønlig på grund af sin store reflektans i VIS0.8 kanalen.

Skyer med små vanddråber har stor reflektans på alle tre kanaler og er dermed hvidlig, mens sne på jorden samt skyer med krystaller fremtræder lyseblå fordi is absorberer i NIR1.6 og dermed ikke reflekterer i den del af spekteret.

Nøgen jord er brun på grund af en større reflektans i NIR1.6 end VIS0.6, og havet er sort på grund af den lave reflektans i alle tre kanaler.

Data og film, Eumetsat, lagt op på YouTube.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 12. februar 2012.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder