twitter google+ facebook

Akvaplaning fortsat: de afgørende risikofaktorer

Sæsonen for skybrud og kraftig regn, som har meldt sig over hele landet, er også sæson for akvaplaning.

Af teknik- og videnskabsskribent Tage Schmidt.

Laserjolle der 'planer'.

Akvaplaningens risici ligger i vandstanden, farten og dækkenes slidbaner. Jo højere vandet står, jo hurtigere der køres, og jo bredere og mere nedslidte dækkene er, desto større er risikoen for at blive udsat for akvaplaning.

Vandet på vejen

Akvaplaning kan ske på to forskellige former for vand på vejen:

  • Et flere millimeter højt stående lag af vand, der ikke kan nå at løbe af vejbelægningen under skybrud og kraftig regn.
  • Vand som samler sig i ujævnheder og bliver stående i nogen tid - måske længe - efter at regnen er holdt op.

Under skybrud og kraftig regn er risikoen for at møde højt stående vand over hele vejbelægningen størst på brede veje med et profil, der falder forholdsvis lidt mod siderne og giver tilsvarende langsomt afløb.

Kritisk dybe pytter med stor udstrækning i længde og/eller bredde kan forekomme i blandt andet

  • slidspor i asfalten efter lastbiler, typisk i inderste kørebane
  • forsænkninger i vejbanen som følge af dårligt anlægs- eller reparationsarbejde
  • i bunden mellem to bakker

Desværre skal man med det efterhånden dårlige vedligehold af vejene indstille sig på altid at skulle holde godt udkig efter stående vand på den slags steder.

Akvaplaning i ordbogen
Akvaplaning er en fordanskelse af det engelske aquaplaning, hvor aqua står for vand, mens planing er taget fra vandskisport og sejlads med hurtige motorbåde og lette sejljoller.
Det engelske plane er overtaget direkte på dansk inden for sejlads, hvor man siger, at en motorbåd eller en let sejlbåd planer, når den sejler så hurtigt, at den praktisk taget løftes fri af vandet, idet kun den flade bund af agterskroget lige rører vandoverfladen (se foto nedenfor).

Kørehastigheden

Der findes kun få og upræcise oplysninger om, hvilke hastigheder der vil være kritiske under forskellige givne omstændigheder.

Men ud fra almindeligt tilgængelige oplysninger og erfaringer kan konkluderes, at man for sikkerheds skyld må være indstillet på, at

  • 80 km/t på landevej kan føre til akvaplaning, hvis der står usædvanlig meget regnvand på vejen, især hvis dækkene er slidt halvt eller mere ned.
  • selv med fuldmønstrede dæk kan det være risikabelt at holde 110-130 km/t på motorvej efter skybrud, eller hvis det i nogen tid har regnet kraftigt.
Et dæk, som kører i et flere millimeter tykt lag vand, bygger en bølge af vand op foran sig. Dermed opstår et voksende tryk mod dækket foran dets kontaktflade mod vejen. Når vandtrykket bliver større end slidbanens tryk mod vejbelægningen, kiler vandet sig ind under dækket, så det ender med helt at miste kontakt med vejen. Jo højere vandet står på vejen, og jo hurtigere der køres, desto større bliver risikoen for, at der opstår et vandtryk, som resulterer i akvaplaning. Tegning af forfatteren fra hans bog Ekspertkørsel.

Dækkene

Dækkets evne til at bevare vejgrebet ved kørsel i vand afhænger af slidbanens mønster og bredde.

  • Mønstrets dybde og udforming er bestemmende for, hvor effektivt vand drænes bort i kontaktfladen mod vejbelægningen.

Jo højere vandstanden på vejen er i forhold til mønstrets dybde, desto mere skal hastigheden sænkes for at sikre mod akvaplaning.

Mønstret på nye personbildæk er 8 millimeter dybt med variationer på plus/minus nogle tiendedele. Mindste lovlige mønsterdybde er 1,6 millimeter for biler op til 3.500 kg egenvægt, 1 millimeter for tungere køretøjer, målt over de midterste tre fjerdedele af slidbanens bredde.

Ethvert dækdesign er et kompromis - mellem krav til vejgreb i tørt og vådt føre, slidstyrke, rullemodstand, vejstøj, fremstillingspris og andet - hvor de enkelte egenskaber vægtes i forhold til hinanden med sigte på forskellige præferencer hos bilproducenter og brugere. For eksempel prioriterer  nogle sportsvognskørere stærkt vejgreb i sving på tør vej frem for vejgreb i kraftig regn, fordi de sjældent kører langt med bilen i regnvejr.

Der findes dæk, hvis slidbanemønster er udviklet til at virke særlig effektivt mod akvaplaning. De kan så til gengæld være mindre optimale i andre henseender.

  • Jo bredere dækket er, desto større tendens vil det - alt andet lige - have til at akvaplane. Smalle dæk træder bedre igennem vand end brede.

Det betyder for eksempel, at man måske skal tænke sig om, før man sætter bredere dæk på bilen for at kunne køre hurtigere i sving på tør vej - eller måske blot for at få bilen til at se mere sporty ud.

Nye EU-krav omfatter ikke akvaplaning
Ifølge en ny EU-lov skal dækproducenterne fra november 2012 mærke nye dæk med farve-kodede labels, der klassificerer dækkene efter, hvor gode de er til at bremse i vådt føre, hvor energiøkonomisk de ruller, og hvor meget de støjer.
Men mærkningen fortæller intet om, hvor effektivt mønstret dræner vand bort til modvirkning af akvaplaning.

Læs også 1. del af artiklen: Sådan undgår du akvaplaning - eller slipper godt fra det.

Redaktion Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 20. juli 2012.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder