twitter google+ facebook

Massivt soludbrud på vej mod Jorden - satellitter knockoutet. opd

Opdatering torsdag den 8. marts klokken 15.47:

CME'en fra det markante soludbrud natten til onsdag ankom til Jorden torsdag middag efter blot 1½ døgn undervejs. Effekten var en øjeblikkelig magnetisk storm, men det er endnu usikkert hvor kraftigt et nordlys der er potentiale for.

Magnetfeltet i CME'en vender nemlig umiddelbart på en sådan måde, at det forhindrer de energirige partikler i at løbe direkte ned i Jordens magnetfelt. Det lægger formentlig en dæmper på nordlysaktiviteten.

Følg selv med på spaceweather.com

Oprindelige nyhed fra onsdag

En kæmpestor og magnetisk kompleks solplet eksploderede natten til onsdag i et af de kraftigste soludbrud set længe. Det betyder risiko for magnetisk storm og mulighed for udbredt nordlys.

Solplet 1429 er en af de større astronomerne har registreret de senere år - næsten lige så stor som 1339 der huserede i starten af november 2011. Natten til onsdag eksploderede 1429 i et meget voldsomt soludbrud.

"Udbruddet var i den såkaldte X5-klasse og ledsaget af en kraftig stråling af højenergirige protoner, som har et meget ’hårdt’ spektrum - det vil sige med stor vægt på den mest energirige del af strålingen", fortæller forsker emeritus ved DMI Peter Stauning.

Soludbrud (solar flares) karakteriseres ved styrken af sollyset i det ultraviolette (UV) område og opdeles i tre klasser (C, M, X) med hver ni trin (1-9). Klassen med de største udbrud er X-klassen. X5 udbruddet natten til onsdag er altså den femtekraftigste type i klassifikationen.

Satellitter lammet

Den energirige protonstråling fra soludbruddet i nat har lammet vigtige målinger fra overvågnings-satellitten ACE, der holder øje med solvinden.

"ACE-satellittens instrumenter for måling af solvindens hastighed og tæthed blev lammet af strålingen i formiddags klokken 10:15 dansk tid.

Soludbruddet set i den ekstreme del af UV-spektret. Grafik fra NASA's Solar Dynamics Observatory.

Midt på eftermiddagen er målingerne fortsat forstyrrede. Det betyder, at satellitten leverer falske data", siger Peter Stauning.

Han forklarer videre, at disse solvindsdata bruges af mange beredskabstjenester til forudsigelser af solstormes mulige virkninger på Jorden; f.eks. på el-forsyningsnettet. Han vil ikke udelukke, at også andre satellitter har problemer med den hårde stråling af solprotoner.

På vej mod Jorden
"Jordens magnetfelt leder proton-strålingen ned over polarområderne. Strålingen påvirker ionosfæren og kan skabe black-out for kortbølge-radioforbindelser. Den type forbindelser bruges blandt andet af fly i polarruter, som derfor risikerer at blive omdirigeret til længere ruter, der ikke passerer polarområdet", påpeger Peter Stauning.

Han gætter på, at udbruddet formentlig er ledsaget af en såkaldt halo CME, det vil sige et større udslip af glødende gas fra Solen.

1429 er en af de større solpletter astronomerne har registreret de senere år. Området er otte jordkloder bredt og tre jordkloder højt. Foto fra onsdag morgen klokken 07.00 dansk tid, ESA/NASA.

"Den aktive solpletregion 1429 er nu nær midten af solskiven. Det betyder, at et udbrud har en stor jordrettet komponent. Dermed giver udbruddet magnetisk storm på Jorden og chance for nordlys over Danmark. Vi skal forvente en kortvarig storm, når fronten af udbruddet rammer Jorden formentlig natten mellem torsdag den 8. og fredag den 9. marts", siger Peter Stauning og fortsætter: "Den fulde magnetiske storm kan ventes i løbet af natten mellem den 9. og 10. marts. Der vil være gode chancer for nordlys over Danmark denne og måske den følgende nat".

Desværre er observationsbetingelserne ikke de bedste. Skydækket kan drille og vi er tæt på fuldmåne, så månelyset generer og gør det sværere at se nordlyset, især hvis vejret er lidt diset.

Følg selv med

Peter Stauning påpeger, at solpletten 1429 er så stor, at man kan se den med det blotte øje, f.eks. gennem et solfilter eller hvis Solen er sløret ved solnedgang.

"Man skal dog aldrig se mod Solen uden beskyttelse", advarer han.

Du kan selv følge opdateringerne på ankomsttidspunktet på siden spaceweather.com og observationsforholdene samt Månens op- og nedgangstider her på dmi.dk.

Se 'Værd at Vide'-boksen til højre. Her er der ligeledes mere om soludbrud og den sårbarhed vores samfund har overfor effekterne.

Pressen kan kontakte Peter Stauning for yderligere oplysninger på mail pst@dmi.dk.

Af kommunikationsgruppen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 7. marts 2012.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder