twitter google+ facebook

Leoniderne - novembers meteorsværm

Resterne af en komethale snitter Jordens atmosfære i november. Det giver øget chance for at se stjerneskud fra 6. til 30. november. Meteorsværmen med navnet 'Leoniderne' topper lørdag den 17. november 2012 om morgenen.

Lørdag morgen topper mængden af stjerneskud fra Leoniderne. Månen var ny den 13. november, så genskinnet fra den kommer ikke til at ødelægge oplevelsen. Skydækket er til gengæld ud til at blive en større udfordring.

"Vi har mange skyer over landet fredag formiddag, og flere er på vej op over Danmark sydfra. Kommer der huller i skydækket, dannes der sandsynligvis hurtigt dis eller tåge, og så lukkes hullerne igen," fortæller DMI's vagtchef Thyge Rasmussen.

Beregninger for antallet af stjerneskud fra Leoniderne i 2012 antyder, at vi kan være heldige at opleve endnu et maksimum tirsdag den 20. november 2012 om morgen.

Et kraftigt meteor lyser op på himmelbuen på sin vej ind gennem Jordens atmosfære. Foto Jesper Grønne.

Hvert år i november passerer resterne af kometen Temple-Tuttle Jordens atmosfære med en fart på 250.000 kilometer i timen. Det får meteorider til at brænde op og danne meteorer/stjerneskud på himmelbuen. De smukke lysende striber udstråler fra stjernebilledet Løven, hvilket har givet sværmen navnet Leoniderne (af det græske ord for løve: Leo).  

Stjerneskud per time

I 2012 forventes antallet af stjerneskud fra Leoniderne at ligge på et lavt niveau for denne sværm. I en forsker-idealiserede verden forventes 10 til 15 stjerneskud per time (Zenithal Hourly Rate, ZHR), men skulle vi få kik til himlen mellem skyerne, kommer vi til at se færre. Tom Axelsen, der er formand for Astronomisk Forening for Sydsjælland og medlem af International Meteor Organization, fortæller:

"ZHR er udviklet for at gøre optællinger af stjerneskud fra vidt forskellige steder i verden og forskellige observatører sammenlignelige til brug i forskning. Det antal stjerneskud vi reelt har mulighed for at se, hvis skydækket ikke skygger, er afhængig af hvor lysforurenet der er omkring os, når vi ser mod stjernehimlen."

Tom Axelsen har derfor udarbejdet en metode, som alle kan benytte, der sætter mere realistiske tal på, hvor mange stjerneskud du kan forvente at se forskellige steder i Danmark, når ellers skydækket tillader det. Han understreger, at tallene er vejledende, og forklarer videre:

"Tallene tager kun højde for variationen i stjerneskud hen over natten og lysforureningen, som har stor betydning for hvor mange stjerneskud, du kan se. Hvor gode dine øjne er, og hvor meget af himlen du kan se, tager mine beregninger ikke højde for."

Farvekoder på kortet viser, at lysforureningen varierer fra egn til egn. Hvide område er mindst lysforurenet, mens røde områder er mest lysforurenet. Kilde: P. Cinzano, F. Falchi (University of Padova), C. D. Elvidge (NOAA National Geophysical Data Center, Boulder). Copyright Royal Astronomical Society. Reproduced from the Monthly Notices of the RAS by permission of Blackwell Science.

På kortet finder du det sted, du vil observere fra og noterer dig farven. Gå derefter ind i tabellen til højre ved farven og aflæse det antal stjerneskud, du reelt kan forvente at se.

"Den første kolonne er farvekoden fra kortet. Den anden er det antal stjerneskud, du kan forvente at se per time om aftenen, fra to timer efter solnedgang til midnat. Tredje kolonne er midnatstimen, mens sidste kolonne er fra klokken 01 til to timer før solopgang," forklarer skemaets ophavsmand Tom Axelsen.

Som det kan ses ud af kort og tabel bliver chancerne for at se stjerneskud fredag aften ikke store, og er slet ikke til stede i store dele af Østjylland, Fyn og Østsjælland, hvor lysforureningen er kraftigst.

Bedre ser det ud lørdag morgen. Her er der ifølge tabellen en chance for at se enkelte stjerneskud fra de fleste steder, undtaget centrum af de større byer.

Nord- og Vestjylland samt de mindre øer har de bedste spots

Kigger vi i tabellen og på vejrudsigten, så har Nord- og Vestjylland samt de mindre øer de allerbedste betingelser for at se mange stjerneskud i forbindelse med Leonidernes første maksimum i 2012.

Kigger vi i tabellen og på vejrudsigten, så er de allerbedste betingelser for at se stjerneskud i forbindelse med Leonidernes første maksimum i 2012, på den nordlige og sydøstlige kyst af Bornholm. Der er farvekoden hvid, og det giver ifølge skemaet mulighed for at se ni stjerneskud i timen lørdag morgen, hvis himlen havde været skyfri. Det er himlen ikke, men jo flere stjerneskud per time vi skulle kunne se, jo større bliver chancen også for at være så heldig at få et at se, hvis der går hul i skydækket.

Meteorstormen i 1833

Antallet af stjerneskud i forbindelse med Leoniderne varier fra år til år. I enkelte år stiger antallet og cirka hvert 33. år er antallet markant højere, hvilket svare til kometen Tempel-Tuttles omløbstid om Solen. Det seneste maksimum indtraf i 1999.

Natten til den 12. november 1833 var stjerneskudsregnen over Jorden fra Leoniderne helt ekstraordinært kraftig. Flere kunstnere gengavn begivenheden og en ny videnskab inden for astronomien kom til, nemlig kendskabet til meteorer og forudsigelsen af deres visit i Jorden atmosfære.

Få yderligere information om Leoniderne og tabeller for andre stjerneskudssværme via linket i 'Værd-at-Vide'-boksen til højre.

Af Lone Seir Carstensen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 16. november 2012.

Antal stjerneskud per time ved skyfrit vejr under Leoniderne 2012. Kilde Tom Axelsen, grib-stjernerne.dk.
Meteorstormen Leoniderne fra 1933 set over Niagara Falls i det nordlige Amerika malet af E. Weiß: Kilde: Bilderatlas der Sternenwelt.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder