twitter google+ facebook

Kystradarer skal kortlægge havstrømmene ved overfladen

Et nyt projekt sigter mod etablering af net af radarer langs Kattegat og Skagerraks kyster. Målet: Øget sikkerhed til søs.

Havstrømmene er en vigtig faktor, når det gælder sejladssikkerhed: forebyggelse af kollisions- og grundstødningsulykker og redning, når ulykken er sket.  Også når det gælder miljøbeskyttelse, er strømmene vigtige: olien fra et spild følger strøm og vind.

Strømforholdene ved havoverfladen kan registreres med radarer placeret ved kysten. Ved at analysere radarsignalerne kan strømmens retning og fart i et større havområde kortlægges præcist, og strømfeltets udvikling kan følges fra minut til minut.

Danmark, Norge og Sverige i samarbejde

I Kattegat og Skagerrak med intens skibstrafik vil et radarsystem skaffe værdifulde oplysninger om strømforholdene, som ellers ikke er kendt særlig nøjagtigt. For at virkeliggøre radarsystemet skal Danmark, Norge og Sverige samarbejde om opstilling, vedligeholdelse, dataanalyse og dataformidling.

Bedre havmodeller

Den målte overfladestrøm kan også direkte inkluderes i for eksempel DMI’s havmodel ved en teknik, der kaldes data-assimilering. Ved at inkludere radarobservationerne i modellen kan man korrigere eventuelle fejl i modellen og derved forbedre nøjagtigheden af de prognoser, som modellen beregner. 

"Normalt forbinder man ordet radar med et instrument på skibsbroen, som navigatøren benytter til at finde vej på en sikker måde," siger sektionsleder Ole Krarup Leth.
"Normalt forbinder man ordet radar med et instrument på skibsbroen, som navigatøren benytter til at finde vej på en sikker måde," siger sektionsleder Ole Krarup Leth.
Med et netværk af radarer placeret langs kysten kan havstrømmene ved overfladen registreres. Et system omkring Skagerrak og Kattegat vil kunne dække hele farvandet med detaljerede oplysninger om strømmen og dens variation. Grafik Philip Axe, SMHI.
Med et netværk af radarer placeret langs kysten kan havstrømmene ved overfladen registreres. Et system omkring Skagerrak og Kattegat vil kunne dække hele farvandet med detaljerede oplysninger om strømmen og dens variation. Grafik Philip Axe, SMHI.

Mange lande har allerede taget denne teknologi i brug. Lige nu arbejder DMI sammen med SMHI, Sverige, og Meteorologisk institutt, Norge, i et for-projekt, som forhåbentlig om to år kan ende i et egentlig projekt med det formål at etablere et netværk at kystradarer. For-projektets formål er blandt andet nærmere at identificere interessenter og brugere af produktet, mulige steder for placeringer og indlede forhandlinger med udbydere af radarsystemerne. Et kick off-møde for for-projektet er planlagt til september i Göteborg.

Af Palle Bo Nielsen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 30. august 2012.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder