twitter google+ facebook

Første rutevejledning nord om Rusland

Maritime Service på DMI sparede miljøet for knapt 3.900 sejlede kilometer og rederiet for en anseelig olieregning ved at sende et skib nord om Rusland fra Rotterdam i Holland til Noumea i Ny Kaledonien.

I september 2011 fik Maritime Service på DMI en meget usædvanlig og spændende forespørgsel fra skibet 'Polarcus Alima'. Skibet skulle fra Rotterdam i Holland til Noumea i Ny Kaledonien, der ligger øst for Australien.

Normalt bliver det til en rute over Atlanten, gennem Panama Kanalen og slutteligt over Stillehavet. Men Polarcus Alima ønskede sig en vurdering af hvilken rute, der var mest rentabel:

  • via Suez-kanalen,
  • via Panama-kanalen,
  • eller nord om Rusland via Berings Strædet – også kaldet nordøstpassagen.

Rutemuligheder

Opgaven var enkel: Find den billigste rute mellem Rotterdam og Noumea. Ruten skulle naturligvis også være sikkerhedsmæssig forsvarlig. Resultatet blev, at ruten via Panama er ca. 12.000 nautiske mil (nm) lang. En nautisk mil svarer til 1852 meter. Ruten via Middelhavet, Suez-kanalen og over det Indiske Ocean er 12.500 nm, mens ruten nord om Rusland og via Beringstrædet er 9.900 nm. Konklusionen blev utvetydigt, at ruten nord om Rusland er den korteste, og dermed også billigst i brændstof. Dertil kom, at rejsetiden er cirka 9 døgn kortere. Med den tilbagemelding gik Polarcus Alima videre med at finde ud af, hvad der skulle til for at gennemføre turen på den nordlige rute.

Ruten over Atlanten og via Panama-kanalen er tydeligvis længere end ruten nord om Rusland. På skitsen ses, hvor langt skibet kommer på 26 døgn ved en fart på 13,5 knob. På den nordlige rute når skibet frem. På den sydlige rute mangler skibet endnu cirka 9 døgns sejlads.
Polarcus Alima. Foto venligst udlånt fra rederiet Polarcus.

Udfordringer før afrejsen

Inden afrejsen skulle skibet indhente tilladelse fra Rusland til at sejle nord om landet. Det fik de; men Rusland betingede dog, at skibet skulle have følgeskab af en isbryder, der ikke kunne løbe tør for brændstof undervejs. Myndighederne ville ikke risikere, at skibet strandede i eventuelle ismasser. Resultatet blev, at Polarcus Alima hyrede en isbryder af det Dubai-baserede rederi 'Ice Breacker Company Atomflot', hvis skibe er atomdrevne.

Skibet ønskede at tanke i Japan, men endte med at undlade det på DMI's opfordring. Sikkerhedsafstanden til Japan var på det tidspunkt på 20 nm for at være sikker på at undgå stråling fra det ødelagte atomkraftværk i Fukushima.

Tilbagemeldingen til DMI blev, at Polarcus Alima tog den nordlige rute, men at de først ønskede at modtage rutevejledning fra Hammerfest i Nordnorge til Noumea i Ny Kaledonien.

Vejret på ruten

Efter sejlturen til Nordnorge, flere beregninger, tilladelser og anskaffelse af udstyr var skibet klar til afgang den 15. september 2011 klokken 16. Den første del af turen i Polarhavet forløb i roligt vejr. Skibet fulgtes med den atomdrevne isbryder, men mødte, som forudsagt, ikke på noget tidspunkt is i polarhavet.

I Beringstrædet kom et mindre kulinglavtryk tæt forbi skibet. Det gav en kort overgang tiltagende vind og bølger. Observationer fra skibet afslørede, at den højeste vindstyrke, de sejlede i på hele turen, var på denne del af turen. 13 m/s og op til en meter sø blev det til, hvilket skibet næsten ikke bemærker på grund af sin størelse.

På den sidste del af turen sejlede Polarcus Alima gennem et højtryk og ind i passatvinden. Vejret og søen var rolig resten af turen, der endte den 11. oktober 2011.

Isen (det hvide areal) omkring Arktis i september 2011 i forhold til normalt isdække for årstiden (området inden for den pink linje). Kilde National Snow and Ice Data Center, Boulder, CO.
Polarcus Alimas tur fra Hammerfest i Nordnorge til Noumea i Ny Kaledonien via nordøstpassagen.
Polarcus Alima. Foto venligst udlånt fra rederiet Polarcus.

Besparelser på den usædvanlige rute

Polarcus Alima sejlede med en gennemsnitsfart på 13,5 knob. Skibet bruger med den fart cirka 12 metriske tons (Mts) brændstof i døgnet afhængigt af vejr-, bølge- og strømforhold. Besparelserne i brændstof ville under neutrale forhold blive cirka 148 Mts brændstof. Med rutevalget sparede skibet altså miljøet for afbrænding af store mængder fossilt brændstof.

1 Mts brændstof kostede cirka 950 $, hvor skibet tankede før afrejsen. Besparelsen for skibet blev dermed i brændstof knapt 140.000$ eller knapt 800.000 danske kroner.

Den sparede mængde brændstof vil kunne varme et almindeligt parcelhus i Danmark op året rundt gennem cirka 80 år. Det skal bemærkes, at det brændstof, som skibet sejler på, ikke er det samme, som det brændstof vores huse varmes op med.

Besparelsen for rederiet med denne alternative rute er samlet set løbet op i cirka 1.200.000 danske kroner. Dertil kommer besparelsen ved ikke at skulle sejle gennem Panama kanalen, mens udgiften for isbryderens følgeskab skal trækkes fra.

Af Carsten Koefod fra Maritime Service. Redaktion Lone Seir Carstensen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 27. januar 2012.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder