twitter google+ facebook

Første frost forude

Natten mellem søndag og mandag er der risiko for, at vi lokalt får efterårets første meteorologiske frost. Stille og klart vejr giver et markant temperaturdrop.

Efteråret er årstiden mellem sommer og vinter og ligger ifølge kalenderen fra 1. september til 30. november. Gennem perioden bliver Solens højeste position på himmelbuen lavere og lavere. Det giver mindre og mindre solvarme til os samtidigt med, at dagene bliver kortere og kortere. Resultatet er, at kulden nordfra vinder terræn. Vinteren puster os i nakken, og når efterårets første nattefrost melder sin ankomst, går det for alvor op for os. 

Flere etaper af tidligste vintertegn

Det allertidligste foto med vintertegn for den kommende sæson kom til DMI den 13. september 2012 fra Ikast, hvor der i morgentimerne var kommet rim i græsset.

Det første tegn på vinter i DMI's vejrudsigter kommer med ordene 'lokalt ned til frysepunktet'. I 2012 blev den sendt ud tidligt den 18. september 2012, fordi meteorologerne i den kommende weekend øjnede risikoen for lokal frost i de indre dele af landet.

I skrivende stund - onsdag middag - vurderer vagtchefen, at risikoen for frost er størst natten til mandag den 24. september. Det kan dog allerede blive natten til søndag den 23; så følg selv med i prognoserne efterhånden som de udvikler sig.

Den 13. september modtog DMI det første foto af rim i græsset i efteråret 2012. Foto Lau Fowler Petersen.
Den 13. september modtog DMI det første foto af rim i græsset i efteråret 2012. Foto Lau Fowler Petersen.

Rim på græs og blade

Den første rim i græshøjde kommer på helt særligt udsatte steder, og den indtræffer selv om luftens temperatur generelt ligger over frysepunktet.

Rim dannes, når en overflade afkøles til under frysepunktet og fugt fra luften kondenseres ud og fryser fast på overfladen. Alle overflader taber varme om natten, men materialet og omgivelserne har indflydelse på, hvor hurtigt det går.

Plantematerialer er meget dårlige til at lagre varme. Derfor ses den tidlige rimdannelse i efteråret på græs og lavtsiddende blade, mens jordoverfladen og vejene går fri. Når temperaturen falder i de nederste luftlag ved jordoverfladen, står græs og blade frit i den kolde luft og køles hurtigt ned.

Jordoverfladen taber også varme til omgivelserne, men kun oppefra. I løbet af sommeren er jorden varmet godt igennem af Solens stråler, og varmen har forplantet sig ned gennem de øverste jordlag. Denne 'ophobede varme' kan holde jordoverfladen frostfri, når sæsonens første kulde indfinder sig.

Rim på udsatte vejstrækninger

Objekter, der er gode til at lede varme, afkøles hurtigt. Derfor kommer den første rim på genstande der er gode varmeledere og står ubeskyttet. Metal er meget varmeledende, og derfor er biler og stålbroer meget udsatte.

'Normalt giver den første og anden nat med frost i to meters højde ingen problemer med glatføre på vejene på grund af restvarme i jorden', udtaler meteorolog Søren Brodersen, 'men det er vigtigt at holde sig for øje, at særligt udsatte steder, som for eksempel stålbroer, kan være glatte allerede før vi får frost i to meters højde.'

Glatføresæsonen i trafikken begynder oftest allerede i efteråret og slutter først sidst i foråret. Derfor har DMI en rutinemæssige glatføreovervågning døgnet rundt fra 1. oktober til 1. maj. Men også i perioden før oktober og ind i maj er meteorologerne særligt opmærksomme og informerende, når de forventer temperaturer ned mellem 2 og 4°C på stille og klare nætter. Præcis som vi oplever det nu, hvor meteorologerne vurderer, at det sidst på ugen bliver koldt i nattetimerne.

Første døgn med frost

Vintersæsonens første ’døgn med frost’ kommer senere på sæsonen end den første rim. Det skyldes, at de officielle temperaturmålinger foretages i to meters højde. Den temperatur meteorologerne forudser i deres vejrudsigter er også temperaturen i to meters højde. Denne højde er valgt, fordi luftens temperatur i den højde ikke er alt for påvirket af jordoverfladens beskaffenhed. Temperaturen bliver dermed repræsentativ for luftens temperatur for et større område.

Efterårets første nattefrost de seneste ti år

  • 2011: 8. oktober ved Skrydstrup
  • 2010: 11. oktober ved Sjælsmark
  • 2009: 13. oktober ved Karup
  • 2008: 6. oktober ved Skrydstrup
  • 2007: 9. oktober ved Frederikshavn
  • 2006: 30. oktober i Bornholms Lufthavn
  • 2005: 17. september i Isenvad
  • 2004: 9. oktober i lufthavn ved Kolding
  • 2003: 30. september i Horsens
  • 2002: 24. september i Skrydstrup
Nattefrost. Foto Hans Chr. Katberg Olrik Thoft.
Nattefrost. Foto Hans Chr. Katberg Olrik Thoft.

Af Lone Seir Carstensen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 19. september 2012.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder