twitter google+ facebook

Første danske 'red sprites' fanget fra Silkeborg

Storleverandør af fantastiske billeder til dmi.dk, Jesper Grønne, har fået et brændende ønske opfyldt. Han har - formentlig som den første - fotograferet det sjældne fænomen 'red sprites' fra Danmark. Her fortæller han selv historien.

Af Jesper Grønne, himmelfotograf, www.groenne.eu, www.astrophoto.dk

YES!

Så lykkedes det - at få fotograferet de enigmatiske RED SPRITES.

Det har længe været min drøm, at få det fascinerende, flygtige og sjældne lysfænomen 'i kassen'.  Den 15. august 2012 omkring kl. 23 skete det. Mange atmosfæriske lysfænomener kan være svære at fotografere, sprites er ét af de sværeste

Billedet nedenfor er således - så vidt vides - det første danske eksemplar. Det første billede overhovedet af sprites blev taget så sent som i 1989, helt tilfældigt på en lysfølsom videooptagelse.

Det formentlig første danske foto af Red Sprites. Foto Jesper Grønne.
Det formentlig første danske foto af Red Sprites. Foto Jesper Grønne.

Mange ting skal gå op i en højere enhed:

  • det skal være nat,
  • Månen må ikke lyse himlen op,
  • der må ikke være generende lysforurening f.eks. gadelamper og bygninger,
  • der skal være et meget kraftigt tordenvejr kørende,
  • tordenvejret skal generere kraftige positivt ladede lyn mellem sky og jord,
  • afstanden til tordenvejret skal være mellem 150 og 500 kilometer,
  • der skal være frit udsyn og klart vejr mellem fotografen og uvejret,
  • kameraudstyret skal være meget lysfølsomt, især i det røde område,
  • fotografen skal være opmærksom på ovenstående, og ikke mindst
  • der skal genereres sprites.

Jeg har en vane med at tjekke nettet for lyn- og nordlys-aktivitet, når mørket falder på og vejret er klart. Onsdag aften den 15. august 2012 var ingen undtagelse. Meteorsværmen Perseiderne havde lige været forbi i den forløbne weekend, der var dejligt klart vejr og et fint show på himlen med mange stjerneskud. Vejret var stadig klart og DMI's lyndetektor viste enkelte lyn helt i yderområdet i det vestlige Tyskland. Et tjek på en lokal og en europæisk lyndetektor viste et kraftigt tordenvejr, med mange lyn, i området mellem Nederlandene, England og Danmark - altså i Nordsøen ca. 350 kilometer mod sydvest (se grafik nedenfor). Himlen var fyldt med stjerner og ingen generende måne, så det så egentlig meget godt ud (jysk talemåde for fremragende) - der skulle jagtes Red Sprites!

Grafik som viser det tordenvejr 350 kilometer fra Silkeborg, der var ophav til Jesper Grønnes Red Sprites.
Grafik som viser det tordenvejr 350 kilometer fra Silkeborg, der var ophav til Jesper Grønnes Red Sprites.

Kompasretningen skulle være 225 grader sydvest. Fra et vindue på 1. sal kunne jeg skyde over en bakketop, helt fri for lysforurening og andre forstyrrende elementer. Et lysfølsomt kamera med lysstærkt optik blev rigget til - et digitalt spejlreflekskamera der kunne optage video. Efter ca. tre kvarter så det ud til at lyn-aktiviteten dalede, så optagelserne blev stoppet, og det var sengetid.

Det var med stor spænding, at jeg dagen efter lagde videooptagelserne ind på computeren. Var der mon sprites i luften derude over Nordsøen 350 kilometer borte? Eller var det bare endnu et almindeligt tordenvejr, der i bedste fald blev bemærket af fly og skibstrafikken i området.

Sprites er meget kortvarige - de varer kun få millisekunder - og ses kun på et enkelt eller få frame i en videooptagelse, så gennemsynet af optagelserne kræver stor opmærksomhed. Man skal nærmest ikke blinke med øjnene, for så risikerer man at overse det ene billede i videoen, der indeholder de fantastiske sprites.

Jeg ventede til der var nogenlunde mørkt udenfor, så skærmbilledet ikke blev forstyrret af sollyset: Jeg startede den første video og koncentrerede mig om at se hvad der flimrede over skærmen. Efter kun 1 minut opfattede jeg et rødt glimt på skærmen - troede jeg. Det var meget flygtigt og ganske umuligt at se detaljer overhovedet, bare et glimt.

Jeg stoppede videoen og så den forfra, det røde glimt var der igen, denne gang så jeg det tydeligere. Der var altså noget i luften, jeg vidste bare endnu ikke hvad. Da jeg så klikkede videosekvensen igennem, frame for frame, så dukkede det røde spøgelse op på skærmen på kun et enkelt frame, jeg var ikke et sekund i tvivl om at det var det enigmatiske billede af Red Sprites.

YES…, udbrød jeg, den er der. Det var en fantastisk og forløsende følelse, jeg havde jagtet billedet i flere år, og nu var det første eksemplar i kassen - dejligt.

Der var ikke umiddelbart andre sprites på optagelserne, så det var godt jeg ikke startede to minutter senere. Dagen efter så jeg optagelserne igennem igen og minsandten - der dukkede endnu et glimt af sprites op klokken 23:13:17, som jeg altså havde overset i første omgang.

Dette andet billede af danske sprites var større og flottere end det første - det varede også i længere tid, for det var synligt på tre frames: meget tydeligt på det midterste og svagere på det første og sidste. Kameraet kørte 25 fps, så udladningen strakte sig over 3/25 sekund eller lige godt en tiendedel sekund.

Anden runde af Red Sprites den 15. august 2012. Foto Jesper Grønne.
Anden runde af Red Sprites den 15. august 2012. Foto Jesper Grønne.

Glimtene fra de røde sprites varede få millisekunder, afstanden var 350 kilometer. Den røde, kolde plasma højt oppe i mesosfæren var udløst af en kraftig elektrisk udladning i tordenvejret længere nede i atmosfæren - altså af et kraftigt lyn mellem jord og sky millisekunder før der opstod sprites.

Sprites er kæmpestore. De dannes i en højde af 50-95 kilometer. Energien i sprites kan være så stor som 5-50 GW (1GW er 1.000.000.000 Watt, red.). Sprites opstår sjældent alene. Ofte ses en gruppe af sprites i den samme udladning. Begge udladningerne den 15. august indeholdt 5-6 individuelle sprites. Man regner med at kun 1 ud af 100 lyn er i stand til at producere sprites. Almindelige negativt ladede lyn kan have en strømstyrke på 30.000 ampere (30 kA), positivt ladede lyn udspringer som regel fra toppen af en velvoksen tordensky og kan have en strømstyrke på 300.000 ampere (300 kA), når disse kæmpelyn slår ned, kan de samtidigt udløse sprites højt oppe i atmosfæren (ref: University of Alaska Fairbanks, se link i 'Værd at Vide'-boksen til højre).

Sprites er genstand for forskning verden over. NASA er naturligt nok noget interesserede i, om sprites kan være en risiko for rumfarten.

Danmark er også med helt fremme, DTU-Space har et projekt under ESA, Den Europæiske Rumorganisation, der fra 2015 skal observere sprites fra ISS, den internationale rumstation. Det er en slags klimaobservatorium i rummet, der kan være med til at afklare om processer i den øvre atmosfære har en væsentlig indvirkning på klimaet hernede på planetens overflade. Projektet kaldes ASIM - Atmosphere-Space Interactions Monitor.

Begge udladningerne, med samlet en halv snes sprites, samlet i ét billede - de danske sprites august 2012. Foto Jesper Grønne.
Begge udladningerne, med samlet en halv snes sprites, samlet i ét billede - de danske sprites august 2012. Foto Jesper Grønne.

Der er mere mellem himmel og jord, end vi endnu forstår.

Redaktion Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk
20. august 2012.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder