twitter google+ facebook

Farvel til Europas kæmpestore miljøsatellit?

Forbindelsen til den otte ton tunge miljøspion Envisat er gået tabt. Satellitten har leveret data om Jorden set fra rummet i ti år - dobbelt så længe som forventet - men nu er det formentlig slut.

Europas store miljøsatellit er død. Eller den er i al fald blevet tavs. Siden den 8. april har teknikere og specialister ved ESA (European Space Agency) uden held forsøgt at får den minibus-store og 8 tons tunge Envisat i tale.

Er Envisat for alvor stået af, mister blandt andre DMI adgang til en stor mængde ikke-kommercielle data. Data, der f.eks. indgår i iskortlægningen omkring Grønland og i algevarslingen for de danske farvande.

Satellit med succes

"Vi har fået utroligt mange brugbare data fra Envisat. Det gælder såvel i forskningsøjemed som operationelt", fortæller Rasmus Tonboe fra DMI's Center for Ocean og Is.

Envisat blev sendt op i 2002 som en eksperimentel forskningssatellit. De ti instrumenter om bord havde ikke umiddelbart et operationelt formål - de skulle altså ikke bruges til dag til dag produkter.

Ti år senere i 2012 er historien imidlertid en anden og instrumenterne på Envisat har vist sig både stabile og leveringsdygtige. Det har ført til en flittig brug af observationerne hos blandt andet meteorologiske institutter verden over, herunder altså også ved DMI.

Efterhånden stod det klart, at selv om idéen med en så kæmpestor satellit som Envisat muligvis var grundlæggende forkert, så var missionen en enorm succes.

”I bakspejlet var det rimelig risikabelt, at hælde så mange forskellige instrumenter på én satellit. Det er selvfølgelig en gevinst, når én opsendelse kan bringe så meget apparatur i kredsløb. Til gengæld var risikoen for at miste alt med et slag til stede - både under opsendelse men også efterfølgende. Én defekt solfanger kunne have ødelagt det hele", siger Rasmus Tonboe.

Envisat havde et godt øje til alger. Her er det en opblomstring i foråret 2008 i Nordsøen øst for Skotland. Foto Envisat.

Små afløsere

Rasmus Tonboe påpeger, at Envisats succes tydeligt afspejles i Europas hidtil største miljø-satsning Sentinel-satellitterne. Her er der godt nok tale om en flok af meget mindre satellitter, men instrumenterne er grundlæggende de samme, som på Envisat.

"Tendensen går mod flere, mindre satellitter, der hver flyver et eller højest to instrumenter. I Sentinel-projektet skal hver satellit-type endda dubleres. Den første Sentinel får altså selskab i rummet af en tvilling med de samme instrumenter. Det giver leveringssikkerhed og - så længe begge satellitter fungerer - rigtig god datadækning".

Selv om mange små satellitter kræver flere opsendelser, så kan opsendelserne til gengæld klares med mindre raketter, og hver af de små raketter er faktisk nu i stand til at anbringe et stort antal små satellitter i kredsløb.

Sådan forestiller en tegner sig Envisat i rummet. I sine ti leveår nåede Envisat mere end 50.000 produktive omløb om Jorden. Ifølge ESA er der udgivet hen ved 2.000 videnskabelige artikler baseret på data fra Envisat, som desuden indgår i mere end 4000 projekter i flere end 70 lande. Grafik ESA.

Sentinel klar om et år

Rasmus Tonboe håber, at Europa sender Sentinel 1 op i foråret 2013, selv om der fortsat er nogle økonomiske aftaler, der skal falde på plads.

"Sentinel 1 er udstyret med en såkaldt SAR eller satellitbåren radar. Det er et utroligt vigtigt instrument for blandt andet iskortlægning, fordi en SAR ser gennem skyer og ikke behøver sollys for at levere data. Dermed fungerer den fortsat på høje nordlige breddegrader, som f.eks. omkring Grønland, i vintermånederne hvor polarmørket råder og vejret tit er dårligt", forklarer han.

Hvis Envisat reelt er stået helt af, aktiverer det en forhåndsaftale med canadierne og deres Radarsat-satellit om datadækning indtil Sentinel 1 er klar til at levere data.

Den forventede levetid for Envisat var omkring fem år. Den kæmpestore satellit blev altså næsten præcist dobbelt så gammel, hvis vi tager det for givet, at den ikke er til at ruske liv i. 'Minibussen' er dog fortsat i kredsløb og vil være det en rum tid endnu.

I sine ti leveår nåede Envisat mere end 50.000 produktive omløb om Jorden. Ifølge ESA er der udgivet hen ved 2.000 videnskabelige artikler baseret på data fra Envisat, som desuden indgår i mere end 4000 projekter i flere end 70 lande.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 18. april 2012.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder