twitter google+ facebook

Europa opsender ny vejrsatellit

Torsdag opsender Europa sin tredje vejrsatellit i MSG-serien. Det foregår fra rumhavnen i Kourou, Fransk Guyana.

Lige før midnat dansk tid torsdag den 5. juli, stiger en Ariane 5 raket til vejrs fra rumhavnen i Kourou, Fransk Guiana i det nordøstlige 'hjørne' af Sydamerika. Med sig har raketten Europas næste vejrsatellit MSG-3.

MSG-3 satellitten er magen til to satellitter, der allerede kigger ned på Europa fra rummet. Det drejes sig om Meteosat-8 opsendt i 2002 og Meteosat-9 opsendt i 2005. Når MSG-3 i starten af 2013 erklæres operationel, får den navnet Meteosat-10 og overtager opgaven som Europas primære vejrsatellit.

MSG-3 i de sidste faser af opsendelsen torsdag den 5. juli 2012. Grafik ESA/EUMETSAT.
MSG-3 i de sidste faser af opsendelsen torsdag den 5. juli 2012. Grafik ESA/EUMETSAT.

Som sine to søskende, skal Meteosat-10 levere data og satellitbilleder i en lind strøm til meteorologerne fra en position ca. 35.800 kilometers over ækvator. Her roterer satellitten lige så hurtigt rundt om Jorden, som Jorden selv roterer. I praksis betyder det, at satellitten hænger over samme punkt hele tiden og derfor kan observere det samme område døgnet rundt. I tilfældet med MSG-satellitterne kommer der en fuld ladning data hvert 15. minut. En satellit, der på den måde roterer sammen med Jorden, kaldes geostationær.

I over 20 år har der konstant været en meteorologisk satellit i et geostationært punkt over Guineabugten ud for Afrikas vestkyst - lige i krydset mellem Greenwich medianen og ækvator. Og går den satellit i sort, medfører det en øjeblikkelig forringelse af meteorologernes muligheder for at fastholde præcisionen i deres forudsigelser. For at undgå en sådan situation har man siden 1989 arbejdet med et backup-system. Det tilstræbes så vidt muligt altid at have én operationel satellit, én reservesatellit der allerede er i omløb og én satellit på lager der kan opsendes som ny reserve i løbet af få måneder.

Udover Meteosat-8 og 9 har Europa desuden en satellit fra den tidligere generation af geostationære satellitter; Meteosat-7, polarbanesatellitten MetOp-A og hav-topografimissionen Jason-2. De satellitbilleder du normalt ser i vejrudsigten på tv kommer i øjeblikket fra Meteosat-9.

Det er organisationen EUMETSAT som står bag Europas fælles vejrsatellitter. EUMETSAT så dagens lys i 1986 da 16 nationer ratificerede en fælles traktat. Siden da er yderligere ti lande trådt ind i samarbejdet om vejrsatellitterne, og flere er på vej.

Meteosat-9 har her fanget et snedækket Danmark ved indgangen til den iskolde december 2010. Foto EUMETSAT.
Meteosat-9 har her fanget et snedækket Danmark ved indgangen til den iskolde december 2010. Foto EUMETSAT.

Indtil sommeren 2011 var det en dansker, Lars Prahm, som var direktør for Eumetsat. Derefter vendte han hjem og genindtrådte i sin tidligere stilling som DMI's direktør. Torsdag er han dog tilbage i tyske Darmstadt for deltage i EUMETSAT's rådsmøde og forhåbentlig følge en vellykket opsendelse. Det samme kan du gøre på nettet fra ca. klokken 21.30 torsdag aften dansk tid hvilket er sidst på eftermiddagen lokal tid i Kourou. Du finder link til livebillederne i 'Værd at Vide'-boksen til højre.

Senere på året forventer EUMETSAT desuden at opsende en såkaldt polarbanesatellit; Metop-B. Det sker fra Baikonur kosmodromen i den kasakhstanske ørken. I øjeblikket er den forventede dato for opsendelsen den 19. september.

Journalister har mulighed for at komme i kontakt med Lars Prahm ved at skrive til DMI's kommunikationskontor på kommunikation@dmi.dk

Af Niels Hansen
© DMI, 4. juli 2012.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder