twitter google+ facebook

Europa dublerer verdens bedste vejrsatellit

Klokken 18.28:40 dansk tid mandag brølede Soyuz-løfteraketten afsted fra affyringsrampen i Baikonor i Kasakhstan med tvillingen til verdens bedste vejrsatellit; og alt gik efter planen.

MetOp B, som satellitten hedder, er den anden af Europas to første vejrsatellitter i en lav polær bane, og den gør sin bror, MetOp A, selskab. MetOp A blev sendt i kredsløb i oktober 2006. Afsendelsen gik helt perfekt, og MetOp B begyndte til tiden sin opstigning til godt 817 kilometers højde over Jordens overflade.

Soyuz-raketten med MetOp-B sekunder fra lift-off. Foto Eumetsat.
Soyuz-raketten med MetOp-B sekunder fra lift-off. Foto Eumetsat.

EUMETSAT varetager driften af Europas meteorologiske satellitter, og du se de imponerende billeder fra affyringsrampen og følge opsendelsen af vejrsatellitten fra EUMETSAT’s hjemmeside.

Fordele og ulemper

De to MetOp'er roterer om Jorden i en langt lavere bane end Europas øvrige vejrsatellitter, der kredser i en bane på 36.000 kilometers højde over Ækvator i en såkaldt geostationær bane. De geostationære satelliter er således gode til at følge de store vejrmønstre, men de har dårligt udsyn til eksempelvis polområderne.

Fordelen ved MetOp'ernes lave bane er, at satellitterne leverer billeder i langt højere opløsning og således med langt flere detaljer. Samtidig er MetOp'erne i et polært kredsløb med en omløbstid på 101 minutter. Det giver mulighed for mere præcise data for højere breddegrader som for eksempel i det nordlige Skandinavien, på Færøerne og i Grønland.

MetOp-duoen har altså flere fordele i og med, at de leverer bedre billeder og kommer mere 'ud i krogene'. Til gengæld passerer de kun eksempeltvis Danmark få gange i døgnet.

Høj kvalitet - stor anvendelighed

MetOp A sender døgnet rundt sine målinger af atmosfærens infrarøde og mikrobølgestrålinger i forskellige bølgelænger til Europas meteorologiske institutter. Her bliver de modtaget af supercomputerne, der udregner de kommende dages vejrudsigter. På baggrund af målingerne er det nemt - når man ved hvordan - at uddrage et væld af meteorologiske parametre såsom temperatur og luftfugtighed i et præcist tredimensionelt billede i en kvalitet, som ikke er set før.

Og netop den høje kvalitet betyder, at observationerne fra MetOp A - og forventet Metop B - er de mest benyttede rumobservationer, når de nationale meteorologiske institutter fodrer vejrmodellerne med udgangspunkterne for de kommende vejrudsigter.

Soyuz-raketten med MetOp-B på rampen. Foto Eumetsat.
Soyuz-raketten med MetOp-B på rampen. Foto Eumetsat.
Soyuz-raketten med MetOp-B ved at blive rejst. Foto Eumetsat.
Soyuz-raketten med MetOp-B ved at blive rejst. Foto Eumetsat.
Soyuz-raketten med MetOp-B på vej ud til affyringsstedet. Foto Eumetsat.
Soyuz-raketten med MetOp-B på vej ud til affyringsstedet. Foto Eumetsat.
Brændstof-påfyldning af MetOp-B. Foto Eumetsat.
Brændstof-påfyldning af MetOp-B. Foto Eumetsat.

Af Bjarne Siewertsen og Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk
DMI, 17. september 2012.