twitter google+ facebook

DMI på verdens top

Ny kortlægning af havbunden mellem Grønland og Nordpolen skal danne grundlag for Dansk-Grønlandsk krav på havområdet nord for Grønland, herunder dele af selve Nordpolen. DMI er med på verdens top.

Det er vigtigt for Danmark og Grønland at få kortlagt havbunden mellem Nordpolen og Grønland. Vi har brug for at kende den præcise placering af kontinentalsoklen for at stille et dansk-grønlandsk krav på et havområde nord for Grønland, herunder selve Nordpolen.

Det arktikske dybhav er delt i to store basiner, der adskilles af den undersøske højderyg Lomonosov Ryggen. Den strækker sig fra Grønland over Nordpolen mod Sibirien, og rejser sig mellem de to basiner med cirka 3000 meter over havbunden.

Kortlægning af denne ryg skal danne grundlag for det krav kongeriget skal stille op for, hvor vores nordligste grænser ligger. Afgørelsen af, hvor den grænse kommer til at ligge har betydning for, hvor langt mod nord vi har ansvar for naturen og råder over eventuelle ressucer i undergrunden.

Området Danmark og Grønland forventer at kunne stille krav om ved den internationale havretskommission er cirka 150.000 kvadratkilometer stort.

En del af kontinentalsokkel-projektet er den dansk-svenske LOMROG III ekspedition, som er i fuld gang lige nu.

LOMROG III ekspeditionen

Som en del af forskningsprojektet LOMROG III deltager de to forskere fra DMI’s Center for Ocean og Is. Deres primære opgave under ekspeditionen er gennem syv uger at måle temperatur og saltvariationer i havet fra undersiden af isen til havbunden, der kan ligge over 4000 meter under havets overfalde.

"Ud fra målingerne og lydens hastighed gennem vandet kan en præcis kortlægning af havbunden udarbejdes," forklarer Steffen Olsen.

"Vi bruger en sonde med en stribe sensorer, som sænkes relativt langsomt ned gennem vandet. Det tager op mod fire timer at måle en fuld vandsøjleprofil. Data logges og sendes direkte ind i en række analyser som udføres i døgndrift under ekspeditionen."

Det er smukke, men også barske arbejdsvilkår ekspeditionens deltagere har på Nordpolen.
Det er smukke, men også barske arbejdsvilkår ekspeditionens deltagere har på Nordpolen.

Isbryderen Oden er også base for andre forsknings projekter. Under ekspeditionen understøtter og muliggør forskernes arbejde også en række af de andre danske og svenske forskningsprojekter.

"Vi indsamler forseglede vandprøver fra en serie af lag i havet med forskellig fysisk, kemisk og biologisk sammensætning. Dette gøres via et system af beholdere, der er monteret omkring vores målesonde. Beholderne kan aktiveres, lukkes og forsegles fra skibet på op til 24 forskellige niveauer i havet," fortæller Steffen Olsen.

Systemet ses på billedet på vej ud over stævnen på Oden for at nå ned til 4200m, få meter over bunden i Amundsen Basinet i det Arktiske Ocean.
Systemet ses på billedet på vej ud over stævnen på Oden for at nå ned til 4200m, få meter over bunden i Amundsen Basinet i det Arktiske Ocean.

DMI på Nordpolen

To danske forskere ankom til Nordpolen den 22. august 2012 klokken 23:50 på isbryderen Oden. Om rejsen dertil fortæller den ene af DMI’s forskere, Rasmus Tonboe:

"Vi startede ekspeditionen for tre uger siden i Longyearbyen Svalbard/Spitsbergen. Allerede dagen efter afsejling nåede vi til kanten af pakisen, der stadig dækker en stor del af det Arktiske Ocean. Isen er 1-3 meter tyk og stadig dækket af sne fra vinteren. Oven på sneen ligger søer af smeltevand, der med sine nyancer fra grøn over til tyrkisblå danner en facinerende mosaik i det hvide."

Flere gange dagligt sendes en helikopter 20 sømil frem for at lede Oden udenom de sværeste områder og frem til åbninger i isen. Trods det kan den kraftfulde isbryder kun sejle med en fremdrift på omkring 3 knob i det vanskelige isfyldte farvand.

Lydmålinger gennem vandsøjlen foretaget fra Nordpolen den 22. august 2012.
Lydmålinger gennem vandsøjlen foretaget fra Nordpolen den 22. august 2012.

"Det sker jævnligt, at vi møder skrueisvolde og store flager af ældre, hårdere is, som ikke kan forceres i første forsøg. Efter nogle tilløb kommer vi dog igennem isen, mens larmen og rystelserne forplanter sig gennem hele skibet," beretter forskeren.

Nordpolen var ikke et mål i sig selv, men da Oden alligevel kom tæt forbi under forlægning mellem to forskningslokaliteter langs Lomonosov Ryggen, tog ekspeditionen sig tid til et stop. Begivenheden blev fejret med blandt andet grillede pølser på isen.

"Da vi ankom under midnatssolen til punktet, hvor der ikke eksisterer dag eller nat kun sommer og vinter, mødte vi en særegne oplevelser den totale stilhed og uberørthed lige udenfor Odens ræling," fortæller turens anden DMI-forsker, Steffen Olsen.

"Vi kom for tre uger siden herop i den arktiske midsommer. I den periode vi har været her har temperaturen i snit lidt over frysepunktet og der var dannet søer af smeltevand på pakisen. Den sidste uge er det dog blevet tydeligt at den arktiske vinter er på vej. Vi har stadig midnatssol en tid endnu, men temperaturen er faldet, og der er nu igen is på smeltevandssøerne og åbningerner fryser til. Inden vi kommer ud af pakisen om tre uger vil vinteren for alvor være nærværende. Efter planen vil vi være tilbage i Longyearbyen 14 september."

LOMROG III deltagere på Jordens top den 22. august 2012 klokken 23:50.
LOMROG III deltagere på Jordens top den 22. august 2012 klokken 23:50.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder