twitter google+ facebook

Danskernes ti bedste vejrspørgsmål 2011/2012 de sidste fem

Næsten hver uge besvarer vi et interessant vejrrelateret spørgsmål i vores elektroniske nyhedsbrev. Vi har nu samlet de ti bedste fra det seneste år. Søndag den 22 fik du de første fem, og her kommer de sidste.

  • Kan man kalde Peberholm en prop?
  • Kan en istap vokse opad?
  • Hvorfor har månen faser?
  • Saltholdighed og massefylde?
  • Hvad er vands frysepunkt på toppen af Everest?

Ugens spørgsmål - Peberholm som prop? Uge 49, 2011

Da Danmark den 27-28. november blev ramt af storm fra vest beskrev I på dmi.dk, hvordan stormen over små afstande skabte store forskelle i vandstanden. Som eksempel brugte I blandt andet Øresund, hvor der på et tidspunkt var 2,5 meter forskel i højden mellem vandstanden ved Drogden og København. Kan det tænkes, at den store forskel i vandstanden mellem de to steder er forstærket på grund af Peberholm, som jo er en kunstig ø?

Tak for dit spørgsmål, som jo ligger lige for. Peberholm er dog anlagt på ret lavt vand ca. 1 kilometer syd for Saltholm.

Netop fordi den ligger i 'skyggen' af Saltholm, og i et område der i forvejen var meget lavvandet, blokerer Peberholm stort set ikke for vandtransporten gennem Øresund.

Derfor er svaret på dit spørgsmål nej - det hele var stormen.

Jeg kan tilføje, at placeringen og udformningen af Peberholm inden anlæggelsen blev undersøgt nøje for at sikre, at den netop ikke påvirkede vandgennemstrømningen.

Med venlig hilsen Jacob Woge Nielsen, oceanograf ved DMI's Center for Ocean og Is.

Øverst: Øresundsbroen fra Danmark til Sverige. Til højre er den kunstige ø Peberholm og til venstre Saltholm. Målmø ses i baggrunden. Foto Dpol/Wikipedia under Creative Common Licens.
Øverst: Øresundsbroen fra Danmark til Sverige. Til højre er den kunstige ø Peberholm og til venstre Saltholm. Målmø ses i baggrunden. Foto Dpol/Wikipedia under Creative Common Licens.

Ugens spørgsmål: Opadvoksende istap? Uge 4, 2012

En morgen så jeg på mit fuglebad en mærkelige is-formation. En ca. 10 cm høj trekantet is-søjle midt i det frosne fuglebad. Der er ingen træer eller noget tagudhæng, der kunne have dryppet, ingen indbygget gren/kvist, isen kunne være opbygget omkring. Den stod der bare.

Tak for din mail og dit foto. Det du har set kaldes et 'isspyd'.

Foto: Inge Spiro.
Foto: Inge Spiro.

Når vandet i et fuglebad, en dam eller en anden beholder med fast bund, åben overflade og stillestående vand begynder at fryse til is, fryser vandet ved overfladen samt det vand, der ligger tættest på beholderens sidder, først til is. Her er afkølingen størst.

Efterhånden fryser vandet indad fra siderne. Når vandet fryser, udvider det sig. Når vandet inden i den først dannede is-skal fryser til og udvider sig, bliver pladsen inde i is-skallen for lille. Da pladsen i beholderen er begrænset af faste sider, kan det endnu flydende vand kun undslippe én vej: opad!

Lige inden overfladen fryser helt til, holdes et lille hul åbent af det vand, der presses opad inde fra is-skallen. Når vandet kommer op i den kolde luft, fryser det til is lige oven over hullet. Under bestemte forhold (ikke for koldt og ikke for mildt) kan istapper på denne måde 'gro' op af en overflade. Denne proces fortsætter til der enten ikke er mere flydende vand i beholderen, der kan søge opad, til det bliver så koldt, at istappens ende lukkes til, eller til det hele smelter igen.

Med venlig hilsen meteorolog Lone Seir Carstensen.

Ugens spørgsmål - hvorfor har Månen faser? Uge 16, 2012

Hvorfor har Månen, i modsætning til Solen, forskellige faser?

Udgangspunktet i forklaringen er, at Solen lyser selv, mens Månen kun lyser, når Solen lyser på den. Og at Månen kun lyser fra den halvdel, som Solen lyser på (altså den halvdel af Månen, som vender mod Solen).

Månens faser beskriver dermed hvor stor en del af den oplyste halvdel af Månen, vi kan se fra Jorden. Tallene refererer til grafikken ovenfor.

1. Ved nymåne står Månen i området mellem Solen og Jorden. Der betyder, at Solen lyser på bagsiden af Månen set fra Jordens perspektiv. Det betyder samtidigt, at Månen, set fra Jorden, er på himlen i dagtimerne.

2. Ved halvmåne (både tiltagende og aftagende) står Månen 'på siden' af Jorden set fra Solen. Dermed kan vi se halvdelen af den oplyste halvdel = en halvmåne. Månen er på himlen omkring solnedgang (tiltagende) og solopgang (aftagende).

3. Ved fuldmåne befinder Månen sig på den modsatte side af Jorden i forhold til Solen. Dermed kan vi se hele den oplyste halvdel af Månen og Månen er på himlen om natten.

Med venlig hilsen Niels Hansen, DMI

Ugens spørgsmål - Saltholdighed og massefylde, uge 19, 2012

DMI varskor en stigning [af det globale havniveau, red.]. Denne stigning er beregnet som en følge af en temperaturstigning. Er der medtaget det fænomen, at vand udvider sig når temperaturen falder under 4°C?

Det er korrekt at ferskvand har maksimal massefylde ved ca. 4°C, men vands frysepunktstemperatur og massefylde afhænger af saliniteten (saltholdigheden). Ved en salinitet på over ca. 27 psu (svarer omtrent til 27 promille) ligger temperaturen for den maksimale massefylde under frysepunktstemperaturen. Da verdenshavets salinitet er omkring 35 psu, vil vandet altså udvide sig når det varmes op, uafhængigt af udgangstemperaturen.

Med venlig hilsen oceanograf Kristine S. Madsen

Foto: Liselotte Kahns.
Foto: Liselotte Kahns.

Ugens spørgsmål - frysepunkt Uge 23, 2012

Hvad er vands frysepunkt på toppen af Everest? Kogepunktet er jo 70°C og ikke 100°C. Er frysepunktet så -30°C?

Nej - vand fryser fortsat ved 0°C på toppen af Mt Everest. Blot fordi en faseovergang flytter sig ved en given trykændring, betyder det ikke, at andre faseovergange for det samme stof flytter sig tilsvarende.

Faktisk er vands frysepunkt meget tæt på 0°C under alle de forhold, hvor vi møder det i Jord-systemet. Ved det enorme tryk på bunden af verdens dybeste havområder, fryser vand dog ved en temperatur nogle grader lavere end ved havoverfladen.

Ved meget lavt tryk, højt oppe i atmosfæren, kan flydende vand ikke eksistere.

Her fryser gas (vanddamp) direkte til fast form (is), dog først ved omkring minus 70°C.

Med venlig hilsen Niels Hansen

Det er hurtigere at koge vand på Mount Everest. Foto John Hill/Wikipedia under GNU Free Documentation License 1.2.
Det er hurtigere at koge vand på Mount Everest. Foto John Hill/Wikipedia under GNU Free Documentation License 1.2.

Redaktion Kate Søs Hansen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 29. juli 2012.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder