twitter google+ facebook

Dansk is med mange fjender

Isen er usikker, fastslår klimatolog.

Torsdag var temperaturen tæt på tocifrede varmegrader. Samtidig skinnede Solen mange steder - så går det stærkt med at få smeltet den is, som fortsat præger mange danske søer og visse kystnære havområder.

"Den resterende is er under kraftig beskydning fra flere sider", fortæller klimatolog Mikael Scharling.

"Lufttemperaturen er pænt over frysepunktet næsten i døgndrift, det regner med varmt vand med jævne mellemrum og Solen skinner i perioder fra en position, der efterhånden er pænt oppe på himlen omkring middagstid".

Den milde luft smelter selvfølgelig isen fra overfladen. Og jo mere det blæser, jo hurtigere går det.
"Det skyldes, at et eventuelt koldt, isolerende luftlag lige over isen bliver forstyrret, så varmen får frit spil. Regn arbejder i samme retning, da den i sagens natur er over frysepunktet og derfor har potentiale til at smelte is den rammer", forklarer klimatologen.

Men smeltning oppefra har faktisk en anden og næsten vigtigere funktion. Den øger nemlig markant den effekt Solen har mulighed for at levere.

"Når der ligger sne på isen eller hvis isens overflade er hvid på grund af ridser eller ujævnheder, så reflekterer den stort set al indfaldende stråling. Omvendt forholder det sig, når først det øverste lag is er smeltet. Det betyder nemlig ofte, at isen fremstår klar og gennemskinnelig. Dermed trænger Solens stråler hele vejen ned i det mørke vand under isen, hvor de omsættes til varme", siger Mikael Scharling.

Isen smelter altså i stor stil nedefra. Dermed falder istykkelsen hurtigere, end man umiddelbart vurderer, hvis man blot ser på, hvor stærkt de øverste lag smelter.

Her er det rimelig åbenlyst, at isen er usikker. Andre steder er det sværere at gennemskue. Foto Iwona Muszynska.

"Hertil kommer smeltevand og regn som løber af på jordoverfladen, fordi der stadig er et frostlag i jorden mange steder. Vandet søger nedad mod lavninger, som vand jo gør, og løber f.eks. i søer langs kanten. Derfor går smeltningen inde ved bredden til tider hurtigere end den gør længere ude på søen. Det snyder os, fordi vi normalt betragter isen som tyndest og dermed farligst længst ude og tror, at den er sikrere længere inde", siger klimatologen.

Du skal altså være opmærksom på, at selv om isen ikke fra oven ser ud til at være tyndere, end da du gik på den for en uge siden, så kan der være sket en helt masse nedefra.
"Personligt tvivler jeg på, at der længere er søer i Danmark, hvor det er sikkert at gå ud, uanset hvad andre gør eller fortæller dig", slutter Mikael Scharling.

Da det frøs hårdt i starten af februar kunne isen stort set bære hvad som helst. Her en hel samling isbåde på Arresø. Foto Klas Schmidt.

I 'Hvor hurtigt vokser isen i kulden?' finder du mere om de faktorer som påvirker frysning og smeltning i de danske søer. Der er link til nyheden i 'Værd at Vide'-boksen til højre.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 23. februar 2012.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder