twitter google+ facebook

Danmark i international test af tsunamivarsling

En international test af, hvor godt informationskanalerne for tsunamivarsling fungerer, løber af stablen tirsdag den 27. november 2012. DMI er vært for deltagerne fra hele Rigsfællesskabet.

Øvelser i tsunamivarsel afholdes for bedst muligt at kunne handle i en kritisk situation og dermed reducere risikoen for tab og ulykker. Beredskabsarbejdet med tsunamier startede i 2011 med et møde mellem Beredskabsstyrelsen, Rigspolitiet og DMI. Efterfølgende har DMI fået tilsagn om deltagelse fra beredskabsorganisationer inden for Rigsfællesskabet og har indsamlet fakta til brug i arbejdsgruppens arbejde.

Varslingssystemet for farvandene omkring Rigsfællesskabet er konstrueret sådan, at tsunamicentret, IPMA (Instituto Português do Mar e da Atmosfera) i Portugal skal sende varsler til Danmark på fax, e-mail og via GTS (The Global Telecommunications System). I Danmark modtages varslerne for Rigsfælleskabet af DMI.

Øvelse for Nordatlanten og Middelhavet

Der afholdes jævnligt internationale øvelser i tsunamivarsling. Den 27. november 2012 afvikles øvelsen for Nordatlanten og Middelhavet. I øvelsen deltager den såkaldte tsunami-arbejdsgruppe vedrørende Tsunamier inden for Rigsfælleskabet. Gruppen har repræsentanter fra Beredskabsstyrelsen, Rigspolitiet, Kystdirektoratet, Færøernes Politi, Jardfeingi (Faroese Earth and Energy Directorate), Grønlands Selvstyre, Politimesteren i Grønland og DMI.

Under den internationale del af øvelsen testes både om kommunikationskanalerne virker, og hvor lang tid varslerne er om at nå frem, da tid er en vigtig faktor.

Til øvelsen benyttes jordskælvet i Atlanterhavet ud for Portugals kyst 1. november 1755 som case. Tsunami-centeret i Portugal sender et første varsel tidligt på formiddagen. Herefter sendes med mellemrum oplysninger om observationer af tsunamiens faktiske udbredelse omkring jordskælvets epicenter, som det tænkes registreret på en række vandstandsmålere i varslingssystemet. Endvidere opdateres centrets modelberegninger for tsunami-bølgens udbredelse løbende. Under øvelsen behandles disse oplysninger fra centeret, og deltagerne drøfter, hvordan man bedst reagerer på dem.

Den maksimale amplitude i løbet af en simulering af jordskælvet, som fandt sted i Atlanterhavet ud for Portugals kyst i 1755. Kun en mindre del af tsunamien krydser hele Atlanterhavet og rammer Europas kyster.

Det nationale beredskab

Hver nation har efter modtagelsen af et tsunamivarsel fra et tsunamicenter ansvaret for, at de vigtige informationer kanaliseres ud til beredskaber og befolkning. Derfor afholdes der samtidigt med den internationale tsunamiøvelse for Nordatlanten et møde på DMI, hvor hele Rigsfællesskabets relevante beredskabsmyndigheder deltager.

Målet for mødet er at få overblik over, hvad der skal til, før Rigsfællesskabet får en færdig tsunamivarslingsplan. En plan, der sikrer, at alle offentlige myndigheder i rigsfællesskabet ved præcis, hvad deres opgave er, hvis det portugisiske tsunamicenter en dag sender en tsunamivarsel til os.

Tsunami-risiko og konsekvenser i Rigsfællesskabet

Efter den store tsunami 26. december 2004 i det Indiske Ocean kom der for alvor også fokus på tsunamier i Europa. En tsunami viser sig som en række bølger frembragt af undersøiske jordskælv, skred eller vulkanudbrud.  Ude på oceanet er tsunamibølger små, 10-20 cm, men når de løber ind på lavt vand, vokser de og kan blive flere meter høje.

I danske farvande vil en tsunamibølge, som bevæger sig nordpå i Atlanterhavet, have en højde, som er sammenlignelig med en almindelig stormflod.

Af Palle Bo Nielsen, oceanograf i Center for Ocean og Is på DMI, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 20. november 2012.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder