twitter google+ facebook

Bygningsisolering forbedrer luftkvaliteten

Når vi efterisolerer vores huse, forbruger vi mindre energi til opvarmning. Dermed afbrænder vi mindre mængder af fossile brændsler (kul, olie og gas), hvormed også luftforureningen mindskes. Denne effekt har forskere ved DMI i samarbejde med tyske kollegaer undersøgt, og resultaterne er netop udgivet i et videnskabeligt tidsskrift. Resultaterne viser, at en øget isoleringsgrad leder til signifikant forbedret luftkvalitet.

Forskerne undersøgte effekten af at isolere bygninger (både offentlige og private) i Europa op til en høj standard, og effekterne viser sig hurtigt.

"Man har længe vidst, at øget isolering fører til mindre udledning af drivhusgasser, hvorved man begrænser effekterne på klimaet. Men i dette projekt har vi påvist, at der også er en gevinst på den korte bane, nemlig for luftkvaliteten," siger forsker ved DMI's Center for Meteorologiske Modelsystemer, Ulrik Smith Korsholm.

Det er specielt i lande, der i forvejen har en generelt lav isoleringsgrad, at effekten er størst. Til trods for, at man i England baserer en del af energiforsyningen på atomkraft, er der for eksempel her en stor, positiv effekt på luftkvaliteten i forhold til andre lande. Således vil luftens partikelkoncentration falde med omkring 5%, og koncentrationen af svovldioxid med omkring 8% i midt-England.

Studiet tager højde for efterisolering af gamle bygninger samt en højere isoleringsgrad af nye bygninger frem til år 2020. I studiet betragtes effekten af isolering alene, således at effekten af mulige politiske tiltag, såsom forøget anvendelse af vedvarende energi, ikke er medtaget.

I studiet er Europa inddelt i seks klimatiske zoner, og figuren viser den gennemsnitlige procentvise ændring i overfladekoncentration af udvalgte stoffer i hver zone. Zonerne er givet ved: zone 1 (Finland, Sverige), zone 2 (Østrig, Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Irland, Luxemburg, Holland, England, Irland, Skotland), zone 3 (Grækenland, Spanien, Portugal, Spanien), zone 4 (Estland, Letland, Litauen), zone 5 (Polen) og zone 6 (Bulgarien, Tjekkiet, Ungarn, Rumænien, Slovakiet, Slovenien). Følgende forkortelser er brugt: PM (partikelkoncentration baseret på masse), NOX (nitrogenoxider), SO2 (svovldioxid), CO (carbonmonoxid) og O3 (ozon).

Figuren ovenfor viser den relative ændring af luftkoncentrationen ved Jordens overflade som et landegennemsnit for flere af de vigtige luftforurenende stoffer. Partikel- og svovldioxidkoncentrationerne aftager med henholdsvis 3,6% og 5,6% over Vesteuropa, imens den øgede isolering ikke har stor effekt på ozonkoncentrationen. Den største forbedring for nitrogenoxider finder man om sommeren i Polen.

Særligt Polen - som her i Krakov - vil kunne føle effekterne af bedre bygningsisolering. Foto Bjarne Siewertsen.

Luftforurening, og særligt partikelforureningen, har desværre alvorlige konsekvenser for helbredet med forøget sygelighed og dødelighed til følge. Disse effekter har samfundsøkonomiske omkostninger, og i et andet nyt projekt beregnes disse positive, indirekte virkninger af forbedret bygningsisolering.

Projektet var finansieret af EURIMA (European Insulation Manufacturers Association).

For yderligere information kontakt Ulrik Smith Korsholm, 3915 7439.

Redaktion Bjarne Siewertsen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 29. februar 2012.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder