twitter google+ facebook

Årets ozonhul over Antarktis blev det mindste i 21 år

Det årligt tilbagevendende antarktiske ozonhul er slut for i år, en måned tidligere end sidste år.

Udbredelsen og varigheden af ozonhullet styres hovedsageligt af meteorologiske forhold. Ozonhullet dannes når menneskeskabte klor- og brom-forbindelser kemisk nedbryder stratosfærens ozon, når sollyset vender tilbage til det antarktiske område i løbet af foråret (efteråret på den nordlige halvkugle).

Nedbrydningen finder sted inden for den såkaldte polare hvirvelstrøm - kraftige vinde i stratosfæren der blæser i en lukket ringformet bane om det antarktiske kontinent og isolerer luften inden for hvirvlen. Udbredelsen af ozonhullet er begrænset af denne hvirvelstrøm, hvis form, stabilitet og varighed er bestemt af de meteorologiske forhold i stratosfæren.

Ozonlaget over Antarktis genoprettes hen mod slutningen af året, når den polare hvirvelstrøm over området forsvinder, og ozonrig luft strømmer til.

Udledningen af ozonnedbrydende gasser blev forbudt ved Montreal Protokollen i 1987, men mange af gasserne har en meget lang levetid i stratosfæren, så en fuldkommen genopretning af ozonlaget forventedes først omkring 2040-2050.

Arealet af årets ozonhul, sammenlignet med de foregående fire år, hvilket kan ses på grafen til højre.

Størrelsen af årets ozonhul satte i flere perioder minimumsrekord sammenlignet med perioden 1990 - 2011. Den maksimale størrelse (den 20. september) blev 20,2 millioner kvadratkilometer, og det er det mindste der er set efter 1990.

Er dette tegn på at Montreal Protokollens tiltag nu endelig kan spores i stratosfæren?

Ser vi på figuren over det maksimale størrelse af ozonhullet gennem de seneste 20 år (1982-2012) kunne det meget vel tænkes. Der er antydning af et vendepunkt omkring år 2003, og den generelle tendens (rød kurve) kan tolkes som effekten af et faldende indhold af ozonnedbrydende stoffer i stratosfæren.

Men vi ser også en stor spredning omkring kurven, hvilket skyldes de ovennævnte meteorologiske forhold. I år har en stabil polar hvirvelstrøm ikke kunnet opretholdes og ozonnedbrydningen har derfor været beskeden, mens der sidste år (2011) var en stabil hvirvelstrøm til langt ind i november.

Ozonhullets areal gennem foråret på den sydlige halvkugle gjort op for 2008 til 2012.
Ozonhullets maksimale størrelse fra 1982 til 2012.

Faktisk så satte ozonhullet sidste år ny maksimumsrekord for de første ti dage af november, mens vi i år i samme periode har set et ozonhul nær eller lige under minimumsrekorden.

Svaret på om kurven er knækket, med hensyn til de ozonnedbrydende stoffer, er derfor et rungende 'måske', hældende svagt mod et 'ja'.

Den endelige tilbagevenden til et ozonlag som på før-1980 niveau kan dog blive udsat på grund af klimaændringer.

Mange modeller for klimaets ændring i de kommende år forudser en øget mængde vanddamp og lavere temperaturer i stratosfæren. Dette kan betyde en øget ozonnedbrydning, selv med færre ozonnedbrydende stoffer tilstede.

Det bliver derfor spændende og vigtigt at følge ozonlagets tilstand med målingerne fra jorden og fra satellitter. Nøjagtige målinger, som f.eks. fra DMI’s målestationerne i Danmark og Grønland, er afgørende for at kunne se om ozonlaget restitueres og for at kunne skelne mellem effekterne fra færre ozonnedbrydende stoffer og fra et ændret klima.

For yderligere information kontakt Helge Jønch-Sørensen, 39157415.

Af Helge Jønch-Sørensen, redaktion af Lone Seir Carstensen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 21. november 2012.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder