twitter google+ facebook

2012 på vej mod niende-varmeste år

Beregninger fra tre forskellige klimadatacentre af globaltemperaturen peger mod et forventet varmt år 2012 - trods en ret kraftig La Niña først på året.

2012 bliver med stor sandsynlighed det niende-varmeste år, siden observationer begyndte i anden halvdel af 1800-tallet. Temperaturafvigelsen i forhold til gennemsnittet af årene 1961-1990 er +0,45°C, vurderet fra de første ti måneder af året. Det er alle institutter, der beregner globale gennemsnitstemperaturer, enige om. Dermed fortsætter 2012 den lange række af varme år, som kloden har set siden midten af 1970'erne.

Nordlys og rester af is på stranden i Nuuk 22. november 2012. Foto Lars Poort.
Nordlys og rester af is på stranden i Nuuk 22. november 2012. Foto Lars Poort.

La Niña giver normalt en lavere globaltemperatur

Den naturligt forekommende La Niña er et koblet ocean-atmosfære fænomen. Den opstår med jævne mellemrum i det tropiske Stillehav og giver havtemperaturer i det centrale og østlige, tropiske Stillehav, der ligger under det normale. Det køligere havvand påvirker temperaturen på hele Jorden. Den globale middeltemperatur kan ligge nogle tiendedele af en grad lavere i år med La Niña end i år uden.

En ret kraftig La Niña dominerede de første fire måneder af 2012. Set fra den betragtning er det bemærkelsesværdigt, at 2012 alligevel kommer i 'top-10' blandt de varmeste år.

Ser man på temperaturer på månedsbasis, viser det sig, at havtemperaturerne ifølge Climate Research Unit/Hadley Centre fra Storbritannien og National Climatic Data Center fra USA både i september og oktober var cirka 0,43°C højere end gennemsnittet. Dermed blev 2012-månederne de tredjevarmeste af disse måneder hvad angår havtemperaturer.

Kraftig El Niño under opbygning

Denne ret pludselige temperaturændring i havet skyldes den kraftige El Niño, der er ved at etablerer sig i de sidste måneder af 2012. Under en El Niño er havvandet varmt i det østlige, tropiske Stillehav, og det kan globalt set give en middeltemperatur der ligger op til et par tiendedel af en grad højere end normalen.

Under El Niño kan også landtemperaturerne blive højere end normalt. Derfor må vi forvente, at når El Niño’en går ind i sin modne fase omkring årsskiftet, så vil også den gennemsnitlige landtemperatur stige til over normalen globalt set.

Globaltemperaturen til og med efteråret 2012

I figur 1 herunder ses temperaturafvigelserne i forhold til klimanormalperioden 1961-1990 for alle tre datacentre. Forskellene mellem de tre datacentre er betydelig mindre end den observerede temperaturstigning. Den røde kurve adskiller sig fra tidligere versioner. Det skyldes opdatering af analysemetoden af havtemperaturerne. Det viste sig, at måden havtemperaturerne bestemmes på, er lidt forskellige på amerikanske og britiske skibe. I første halvdel af 1940'erne blev flere og flere målinger fra britiske skibe erstattet med observationer fra amerikanske. Det introducerede en negativ temperatur-tendens i denne periode. Det har taget flere år, at korrigere for denne inhomogenitet. Lignende undersøgelser gennemføres også ved de andre institutter.

Figur 1. Forskellene mellem de tre datasæt ved overfladen (NCDC, GISS og CRU) er betydeligt mindre end selve opvarmningen af Jorden. De tynde linjer viser månedlige temperaturafvigelser for de tre datasæt, mens de tykke linjer er de tilsvarende middelværdier over ti år. Figuren indeholder de til enhver tid seneste opdateringer. Grafik DMI.
Figur 1. Forskellene mellem de tre datasæt ved overfladen (NCDC, GISS og CRU) er betydeligt mindre end selve opvarmningen af Jorden. De tynde linjer viser månedlige temperaturafvigelser for de tre datasæt, mens de tykke linjer er de tilsvarende middelværdier over ti år. Figuren indeholder de til enhver tid seneste opdateringer. Grafik DMI.

Tre klimadatacentre - tre beregningsmetoder

Regioner uden data håndteres forskelligt af de tre klimadatacentre. Antallet af målinger over dele af Afrika, i Amazonas-området, i ørkener og i Arktis samt Antarktis er begrænsede. Specielt i Arktis er der kun få målestationer - blandt andet fordi store dele af området ikke er land.

Temperaturafvigelsen (dog ikke selve temperaturen) ved en station kan betragtes som repræsentativ for et større område. GISS ekstrapolerer i rimelig store regioner, mens CRU ikke foretager nogen ekstrapolation i regioner uden data, og NCDC ligger et sted imellem.

Det er bemærkelsesværdigt, at forskellene i den globale temperaturafvigelse er så små, selv om analysemetoder ikke er de samme. Som et eksempel viser Figur 2 temperaturafvigelser for oktober 2012 og Figur 3 afvigelserne for hele perioden januar til og med oktober 2012.

Figur 2. Afvigelser fra gennemsnitstemperaturen 1961-1990 for oktober 2012 og for hele Jorden. Hvor der ingen data er, betragtes stationer som repræsentativt i et område af 1200 km. De grå regioner er områder uden data. Grafik DMI.
Figur 2. Afvigelser fra gennemsnitstemperaturen 1961-1990 for oktober 2012 og for hele Jorden. Hvor der ingen data er, betragtes stationer som repræsentativt i et område af 1200 km. De grå regioner er områder uden data. Grafik DMI.
Figur 3. Afvigelser fra gennemsnitstemperaturen 1961-1990 for hele året 2012 (januar til oktober) og for hele Jorden. Hvor der ingen data er, betragtes stationer som repræsentativt i et område af 1200 km. De grå regioner er områder uden data. Grafik DMI.
Figur 3. Afvigelser fra gennemsnitstemperaturen 1961-1990 for hele året 2012 (januar til oktober) og for hele Jorden. Hvor der ingen data er, betragtes stationer som repræsentativt i et område af 1200 km. De grå regioner er områder uden data. Grafik DMI.


Landjorden varmes hurtigere op end oceanerne

Det kræver betydeligt mere energi at opvarme oceanerne end landjorden. Det skyldes, at oceanernes varmekapacitet er cirka 4.000 gange højere end landjordens. Oceanet opvarmes altså meget langsommere end landet, og det ses tydeligt på målingerne gennem de godt 160 år, vi har data fra. Dertil kommer, at når oceanerne varmes op, fordeles varmen efterhånden ned gennem vandlagene.

Vi ved, at den opvarmning, som allerede findes i oceanerne, fordeler sig flere hundrede meter ned i de øverste vandlag. Vi observerer kun havtemperaturerne i selve havoverfladen - opvarmningen i de dybere vandlag bliver ikke umiddelbart registreret, og bliver derfor heller ikke en del af beregningerne for den globale middeltemperatur. Som man kan forvente, er forskellen mellem land- og oceantemperaturer vokset de seneste cirka 30 år og udgør, alt efter instituttet, mellem en tredjedel og næsten en halv grad.

Figur 4. Landmasserne opvarmes hurtigere end oceanerne på grund af oceanernes store varmekapacitet. Temperaturerne for land og ocean (tynde linjer), ti-års middelværdier (tykke linjer) og forskellen mellem de to tykke linjer som farvet flade.
Figur 4. Landmasserne opvarmes hurtigere end oceanerne på grund af oceanernes store varmekapacitet. Temperaturerne for land og ocean (tynde linjer), ti-års middelværdier (tykke linjer) og forskellen mellem de to tykke linjer som farvet flade.

Af klimaforsker Martin Stendel. Redigeret af Lone Seir Carstensen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 4. december 2012.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder