twitter google+ facebook

Vejret 2011: Hvidt, vådt og gråt

Vejret i 2011 begyndte hvidt og koldt, udviklede sig til et dejligt forår, en våd sommer, et blæsende efterår og en grå vinter.

Begyndelsen af 2011 mildnede vinteren efter den ekstremt kolde december 2010, men den halve vinter gav indtrykket af at være kold og hvid.

…med mindre man da var i Australien, som i begyndelsen af januar var plaget af ekstreme oversvømmelser som følge af La Niña-forholdene

La Ninã satte Brisbane under vand
Allerede omkring nytår gik det galt i den nordøstaustralske by Brisbane, som endte med at stå delvist under vand i en periode.
Årsagen var meget store mængder nedbør som faldt både lokalt og længere inde i landet, hvor den samlede sig og kom buldrende ned mod kystbyen gennem Brisbane River. I selve Brisbane mødte de store vandmængder tidevandet fra Stillehavet og floden endte med at gå massivt over sine bredder og blandt andet ødelægge store dele af flodpromenaden. I alt kostede oversvømmelserne 44 livet.
Forklaringen på de store nedbørmængder var til dels fænomenet La Niña. La Niña er modstykket til den mere kendte El Niño. Begge er fænomener, som involverer både hav og atmosfære og udspringer i det tropiske Stillehav. La Niña og El Niño, der betyder hhv. ’lille pige’ og ’lille dreng’, forekommer altså på skift og dermed aldrig samtidigt.
De første måneder af året er normalt regntid i det nordøstlige Australien, men under La Niña bliver regntiden mere ekstrem. Under en La Niña er havtemperaturerne i det centrale og østlige, tropiske Stillehav ned til 2°C lavere end normalt. Et område med havtemperaturer over normalen ligger til gengæld langt mod vest i Stillehavet og - i perioden december til februar - nær den australske østkyst. Fordelingen af havtemperaturerne i Stillehavet under La Niña forstærker den østlige passatvind over Stillehavet og således transporten af fugtig luft ind mod Australien. Dermed opstår muligheden for større regnskyer og mere nedbør.
Tre tilstande i det tropiske Stillehav. Farverne i overfladen angiver havtemperaturer med blå som relativt koldt og rødt som varmt. I januar 2011 er forholdene som på grafikken længst til venstre. Bemærk den varme 'pøl' tæt på den australske kyst. Se teksten for yderligere forklaring. Grafik Carsten Kersø.
Tre tilstande i det tropiske Stillehav. Farverne i overfladen angiver havtemperaturer med blå som relativt koldt og rødt som varmt. I januar 2011 er forholdene som på grafikken længst til venstre. Bemærk den varme 'pøl' tæt på den australske kyst. Se teksten for yderligere forklaring. Grafik Carsten Kersø.

Januar sluttede med at blive relativ mild.

Februar gav gensyn med kulden, men først efter et stormlavtryk havde været på besøg.

Det var det massive vinterhøjtryk over Sibirien, som i perioden prægede vejret i Danmark,

…og vinteren viste sig i mange former.

Udbredt isslag i Jylland
Den 26. februar blev særligt Jylland ramt af et massivt isslag, der glaserede mange overflader med sit blytunge, glasklare panser.
Heldigvis var isslaget godt varslet og havde fået masser af omtale i medierne god tid i forvejen, så det medførte kun ganske få uheld.
Isslag stiller store krav til atmosfæren. Der skal være et frostkoldt luftlag ved jordoverfladen, og mildere, fugtig luft skalkomme ind højere oppe. Med den lagdeling af luften kan regndråber fra det varme lag falde ned igennem det kolde lag. I særlige tilfælde bliver dråberne kølet ned til under frysepunktet uden at fryse på deres rejse ned gennem det kolde bundlag.
I en sådan underafkølet dråbe er vandets temperatur under nul grader, men trods det, så er den ikke frosset til is. Når dråben rammer jorden eller en anden overflade, fryser den omgående. Når mange dråber gør det samtidigt, som det sker under et isslag, så afsættes is på alle overflader og gør veje og fortove glatte med stor risiko for uheld og personskade.
Isslag i Frederikshavn. Foto Lotte Sønderby Madsen.
Isslag i Frederikshavn. Foto Lotte Sønderby Madsen.

Tidligt i marts kunne årets pollensæson skydes i gang.

Men den helt store nyhed i marts var jordskælvet ud for Japans kyst og den efterfølgende tsunami.

Katastrofen i Japan var allerede i udgangspunktet forfærdelig, og den blev næsten uoverskuelig, da også atomkraftværkerne også viste sig at være ofre for naturkræfterne.

Midt i den asiatiske tumult skulle vi også forholde os til et arktisk ozonhul.

Arktisk ozonhul
I det tidlige forår 2011 var vi vidner til den hidtil største menneskeskabte påvirkning af atmosfæren på den nordlige halvkugle.
Ozonlagets tykkelse over store dele af Arktis aftog op til 45%, og imellem 15 og 20 kilometers højde blev mere end 80% af ozonen nedbrudt. Ozonlaget beskytter alt levende mod Solens UV-stråling, der forårsager hudkræft og belaster øjne og immunsystem.
Vi har aldrig tidligere set en så stor ozonnedbrydning på den nordlige halvkugle. For første gang kunne vi tale om, at der udviklede sig et egentligt arktisk ozonhul.
Ozonhuller er ellers noget vi kun kender fra Antarktis, hvor de udvikler sig i september og oktober hvert år og har gjort det siden midten af 1980’erne.
Det er menneskeskabte klor- og bromforbindelser, som nedbryder ozonlaget kemisk. Forbindelserne stammer fra freon og halon-gasser, der blev udledt primært i 1970’erne og 80’erne.
Ozonnedbrydningen finder sted inden for den såkaldte polare hvirvelstrøm: Kraftige vinde i stor højde, der blæser i store baner omkring Nordpolen. Hvirvelstrømmen isolerer luftmasserne mod opblanding af ozonrig luft fra lavere breddegrader. Inden for hvirvelstrømmen har klor- og bromforbindelserne således frit spil til at nedbryde store mængder ozon.
I vinteren og det tidlige forår 2011 var den polare hvirvelstrøm særdeles stabil. Ligeledes var temperaturerne i ozonlaget inden for hvirvelstrømmen i en meget lang periode usædvanlig lave, så der kunne dannes såkaldte polar-stratosfæriske skyer. Begge betingelser er nødvendige for, at kraftig ozonnedbrydning kan forekomme.
DMI’s målinger af ozonlagets tykkelse med et såkaldt SAOZ spektrometer over Pituffik siden midten af februar i år (sort kurve). Målingerne skal sammenlignes med normale værdier for årstiden (grøn kurve) og det naturlige spænd i observationerne (blå og rød kurve). SAOZ-målingerne stemmer godt overens med ballonbårne målinger fra samme sted (røde prikker) og i øvrigt også med satellitmålinger. Pituffik befandt sig inden for hvirvelstrømmen omkring midten af marts måned.
DMI’s målinger af ozonlagets tykkelse med et såkaldt SAOZ spektrometer over Pituffik siden midten af februar i år (sort kurve). Målingerne skal sammenlignes med normale værdier for årstiden (grøn kurve) og det naturlige spænd i observationerne (blå og rød kurve). SAOZ-målingerne stemmer godt overens med ballonbårne målinger fra samme sted (røde prikker) og i øvrigt også med satellitmålinger. Pituffik befandt sig inden for hvirvelstrømmen omkring midten af marts måned.

I slutningen af marts, efter forårsjævndøgn, begyndte vi at få øje på foråret.

April gjorde sig særligt bemærket ved at være blæsende i den første halvdel, og det var måske meget passende med lidt vildt vejr, da 75-fødselar Henrik Voldborg lagde vejen forbi DMI’s web-tv-studie og ruskede lidt op i vejrudsigten.

Blæsevejret fra vest blev skiftet ud i anden halvdel af måneden.

Hjemlig varmerekord
I Danmark leverede 2011 den varmeste april i vejrhistorien med en gennemsnitlig temperatur på hele 9,9°C. Temperaturen for en normal april er 5,7°C og årets udgave af måneden endte altså hele 4,2°C varmere.
Aprils særegne vejr skyldtes, at vejret primært kom fra vestlige retninger i den første del af måneden. Det gav forholdsvist mildt vejr, hvor vi undgik de kolde nætter. Så skiftede vejret til at komme fra mere østlige retninger. Det gav os klar, tør og opvarmet luft, som både førte til høje dag- og nattemperaturer. I kombination ledte vejrtyperne og rækkefølgen til en varm måned.

Mens vi havde varmerekord i Danmark, blev der sat flere kulderekorder i Grønland.

Den danske aprilblæst var dog ingenting at regne mod den, Joplin i Missouri blev udsat for.

Tornadokaos i USA
Tornadoer kræver samlet over 550 liv i USA alene i 2011, hvilket gør året til det mest dødbringende i tornado-sammenhæng efter 1925, hvor 704 omkom.
Den værste enkeltkatastrofe ramte byen Joplin i Missouri den 27. april. En enlig, frygtelig kraftig, tornado smadrede omtrent 8.000 bygninger og kostede 158 livet.
Tornadoer er ekstremt voldsomme roterende vinde, som forekommer i forbindelse med meget kraftige bygeskyer i grænsefladen mellem varm, fugtig luft og kold, tør luft. De dannes mange steder i verden, men vi hører særligt meget om dem over de centrale dele af USA, fordi området ’Great Plains’ - eller på dansk prærien - er det sted i verden, hvor forholdene for dannelse af tornadoer er helt optimale. Det gælder ganske særligt i foråret, hvor kold, arktisk luft kolliderer med varm, fugtig luft fra den Mexicanske Golf.

Maj bød på både nattefrost

…og årets første sommerdag.

Frygten for en gentagelse af det islandske vulkankaos fra 2010 blev kortvarigt tændt, da Grímsvötn-vulkanen rørte på sig.

I juni begyndte vi at se konturene af den sommer, som mange nok vil huske som endog meget våd.

Men skyerne nåede lige at flytte sig så meget, at der blev kig til måneformørkelsen.

2. juli fik københavnerne så årets vejroplevelse, og det var ikke en af de gode.

Regn og skybrud
Sommeren 2011 blev med en samlet nedbør på 321 millimeter den næstvådeste siden DMI begyndte at indsamle nedbørmålinger i 1874. Rekorden er fra sommeren 1980, hvor der blot kom 2 millimeter mere. Mest sommeregn i 2011 faldt der i Gedser, som fik 608 millimeter. Mindst fik de i Hvide Sande med 178 millimeter.
Sommerens mest omtalte omgang nedbør var uden tvivl skybruddet i København den 2. juli, hvor en enkelt målestation meldte om 135 millimeter på omkring to timer. Det er 135 liter pr. kvadratmeter!
Så meget nedbør på så kort tid forventer meteorologerne kun én gang hvert 100 år i København.
Efter skybruddet var dele af Københavns infrastruktur lammet i flere dage og måneder senere stod der fortsat vand i enkelte kældre i Indre By og på Frederiksberg. Ifølge forsikringsoplysningen er de sidste skader færdigbehandlet i januar-februar 2012 og samlet set løber udgifterne op i over 3 milliarder kroner.
Skybrudsbygerne opstod i en varm og fugtig luftmasse over den sydligste del af Sverige. På vej over Øresund skete en helt usædvanlig eksplosiv udvikling, inden bygerne kort tid senere ramte Sjælland. Skybruddet gik i land ved Hellerup, fortsatte i en sydvestlig bane ind over København og tabte så pusten nord for Køge.

Meteorolog Jesper Eriksen fortalte i den forbindelse på webtv, hvordan byger og lyn opstår.

Juli begyndte vådt, forsatte vådt og sluttede vådt som den 7. vådeste juli nogensinde.

I vores egen verden blev august begyndelsen på noget nyt, da direktør Lars Prahm vendte tilbage efter syv år som generaldirektør for EUMETSAT.

Den store vejrhistorie i august var den massive tørke på Afrikas Horn.

Tørke på Afrikas Horn
Mens det piskede ned i Danmark, blev der i august erklæret den værste tørke i 60 år på Afrikas Horn.
Afrikas Horn er den ’spids’ af kontinentet, der stikker ud mod øst i det Indiske Ocean syd for den Arabiske Halvø. Igen - som det var tilfældet med oversvømmelserne i det østlige Australien i januar - så var fænomenet La Niña på spil.
Nedbør ved Afrikas Horn afhænger af nord/syd-bevægelsen af det såkaldte ækvatoriale lavtryksbælte - også kaldet den intertropiske konvergenszone. Først på året ligger lavtryksbæltet syd for Afrikas Horn. Det bevæger sig mod nord i løbet af foråret og mellem marts og maj ligger bæltet normalt over Afrikas Horn, så der falder regn. Derefter er det ækvatoriale lavtryksbælte for langt mod nord, men når det igen flytter sig tilbage mod syd i november og december, falder der igen regn.
Under en La Niña svækkes den intertropiske konvergenszone i den østlige del af det Indiske Ocean, så der kun falder lidt eller ingen regn over blandt andet Somalia, Etiopien, Kenya, Djibouti og Uganda.
De forventelige effekter af en La Niña er desuden kraftig nedbør i Indonesien, Filippinerne samt koldere og mere regnfuldt vejr i det sydlige Afrika. Også den nordvestlige del af USA oplever kulde og regn, mens det er varmere og mindre regnfuldt i den sydlige del. I det nordlige Europa følger typisk varmere men mere regnfuldt vejr med en La Niña.

Sommeren sluttede våd i Danmark – men ikke specielt kold.

Regn i haven lørdag den 27. august 2011. Foto: Pernille Kruse.
Regn i haven lørdag den 27. august 2011. Foto: Pernille Kruse.

Til gengæld endte den varm i Grønland

 

Rekorder i Grønland
Sommeren 2011 endte rekordvarm i den nordvestligste del af Grønland. På stationerne Thule Air Base, Qaanaaq og Upernavik blev middeltemperaturen for sommeren 2011 på mellem 6 til 7°C, hvilket er cirka 3°C højere end klimanormalerne for stationerne.
Længere nede ad vestkysten endte middeltemperaturerne tæt på varmerekorderne. I Aasiaat blev sommeren 2011 den næstvarmeste med 6,9°C; blot 0,1°C koldere end rekorden fra sidste år. I Kangerlussuaq blev middeltemperaturen 10,9°C, hvilket er den tredjevarmeste; blot 0,2°C koldere end rekorden fra sidste år.

September havde sine blæsende og våde elementer, men sluttede ganske lun.

Det lune fortsatte overraskende ind i oktober

 

Rekord og seneste sommerdag
Årets første oktoberdag blev en hed en af slagsen i Danmark. Faktisk blev den så varm, at den gav ny absolut varmerekord for måneden. Klokken ca. 12.30 oversteg temperaturen ved vejrstationen St. Jyndevad i det sønderjyske de 24,1°C, som markerede den tidligere absolutte oktoberrekord fra 1978. Den nye rekord endte på 26,9°C, som altså nu er Danmarks officielle temperaturrekord for oktober.
Klokken 13:30 passerede temperaturen første gang de magiske 25°C, som markerer en meteorologisk sommerdag. Det er altså ikke tidligere registreret for oktober måned. Flere steder i den sydlige del af landet kravlede temperaturen over både den tidligere rekord på 24,1°C og enkelte steder de 25°C.
Grafikken viser med rødt, hvor i landet den tidligere oktoberrekord på 24,1°C blev overgået. Også Abbed på Lolland passerede de 24,1°C, men leverede kun sporadisk data lørdag og herunder ingen maksimumtemperatur for døgnet til interpolering af kortet. Grafik Mikael Scharling.
Grafikken viser med rødt, hvor i landet den tidligere oktoberrekord på 24,1°C blev overgået. Også Abbed på Lolland passerede de 24,1°C, men leverede kun sporadisk data lørdag og herunder ingen maksimumtemperatur for døgnet til interpolering af kortet. Grafik Mikael Scharling.

Men ganske få dage efter præsterede oktober også efterårets første nattefrost.

Store temperaturforskelle stod den ligeledes på, da alverdens klimaforskere satte hinanden i stævne i Colorado.

Men trods det omskiftelige vejr sneg oktober sig ind på rekordlisten over solrige oktobre.

Mens oktober gav meget lys, så huskes november nok mest for tåge.

Tør og tåget
Ligesom dette års oktober, så skilte også november sig ud. De første 20 døgn gik med dis, tåge og overskyet vejr, men – hvad der er meget usædvanligt - stort set uden nedbør. Et højtryk lå massivt over landet eller lidt øst eller sydøst for os. Det holdt lavtryk og fronter vestfra helt i skak i den måned, som ellers på papiret er årets mest nedbørrige.
Den første front, der fik lov at give regn af betydning, kom ind over den jyske vestkyst tirsdag den 22. november fra sydvest. Men efter turen over den jyske højderyg, var der kun smådryp tilbage til Øst- og Nordjylland. Tre dage senere, fredag den 25., var der for første gang i måneden energi og fugt nok til at lavtryk og fronter kunne give et normalt november-regnvejr til alle landsdele. Fredagens koldfront med lokal torden lukkede for alvor døren op for lavtrykkene vestfra.
Landsgennemsnittet for nedbør blev opgjort til 18 millimeter i november 2011, hvilket også blev målt i 1933. Den tørreste november var i 1902, hvor der blot faldt 13 millimeter. Normalt kan vi forvente 79 millimeter på landsplan i den sidste efterårsmåned.

November sluttede med regulære storme – først på Færøerne.

…og siden i Danmark.

Vesterhavet mellem Nr. Vorupør og Hanstholm. Foto Hanne Majlandt.
Vesterhavet mellem Nr. Vorupør og Hanstholm. Foto Hanne Majlandt.

December blev præget af lavtryk og tilhørende fronter, der passerede landet fra vest. Det holdt vintervejret lidt på afstand, men gav til gengæld flere omgange vind og vand.

I juledagene gik det særlig slemt ud over vores nordiske naboer.

De høje decembertemperaturer betød dog, at årets sidste måned endte betydeligt varmere end den tilsvarende året før.

Af Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 30. december 2011.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder