twitter google+ facebook

November 2011: Intet nyt fra Stillehavet

2011 slutter sandsynligvis som et usædvanligt varmt år af den kolde slags. La Ninã holdt temperaturene nede, men året ender som det varmeste La Niña år nogensinde og omkring en 10. plads på listen over varme år.

Temperaturfordelingen har stort set ikke ændret sig i store dele af verden i forhold til oktober.

"La Niña dominerede stadig det østlige Stillehav med temperaturafvigelser omkring -1°C i forhold til gennemsnittet, mens det var varmere end normalt over store dele af resten af kloden," siger seniorforsker ved Danmarks Klimacenter, DMI, Martin Stendel.

I november var det igen meget varmt i Arktis - her var afvigelsen mere end 5°C alle steder nord fra 80°N. Varmt var det også i Antarktis, over Skandinavien, Nordcanada, det meste af Grønland samt det Indiske Ocean og en stor del af Atlanten. Derimod var temperaturerne under gennemsnittet over Alaska, omkring det Kaspiske Hav og i Sydatlanten.

Afvigelser fra gennemsnitstemperaturen 1961-1990 for november 2011. Kortet er i Robinson-projektion for at give en mere nøjagtig fornemmelse af de korrekte størrelses- og arealforhold.
Afvigelser fra gennemsnitstemperaturen 1961-1990 for november 2011. Kortet er i Robinson-projektion for at give en mere nøjagtig fornemmelse af de korrekte størrelses- og arealforhold.

Dermed placerer sig november 2011 på en 10. plads hos GISS (NASA/Goddard Institute fra USA, en 12. plads hos NCDC (National Climatic Data Center, også fra USA), både med 132 års data og en 15. plads af i alt 162 år hos kollegerne fra CRU (Hadley Centre/Climatic Research Unit) i Storbritannien.

"Igen var det det tropiske Stillehav, som holdt temperaturerne forholdsvist lave. Tendensen ser vi også, når vi kigger på de seneste 12 måneders temperaturer (altså fra december 2010 til og med november 2011), som var omkring 1°C varmere end gennemsnittet næsten overalt bortset fra det østlige Stillehav," siger klimaforskeren.

Afvigelser fra gennemsnitstemperaturen 1961-1990 for de sidste tolv måneder, altså december 2010 til november 2011.
Afvigelser fra gennemsnitstemperaturen 1961-1990 for de sidste tolv måneder, altså december 2010 til november 2011.

Dermed står det temmeligt klart, at 2011 ender på omkring en 10. plads i rækken af de varmeste år nogensinde. Det er bemærkelsesværdigt, fordi La Niña holder temperaturerne nede også på verdensplan. 2011 er således ved at blive det varmeste La Niña-år nogensinde. Ifølge prognoserne fra diverse modeller holder La Niña-situationen i hvert fald vinteren 2011/12 over.

Forskellene mellem de tre datasæt er betydeligt mindre end selve opvarmningen. De tynde linjer viser månedlige temperaturafvigelser for de tre datasæt, mens de tykke linjer er de tilsvarende middelværdier over 10 år. Figuren opdateres løbende og er således altid den seneste.
Forskellene mellem de tre datasæt er betydeligt mindre end selve opvarmningen. De tynde linjer viser månedlige temperaturafvigelser for de tre datasæt, mens de tykke linjer er de tilsvarende middelværdier over 10 år. Figuren opdateres løbende og er således altid den seneste.

”At der er forskelle i rækkefølgen af de forskellige år i de forskellige datasæt skyldes først og fremmest forskelle i behandling af områder uden data, specielt i Arktis hvor der findes kun få målestationer på grund af de store områder, hvor der ikke er land,” siger klimaforskeren.

Hos GISS ekstrapoleres observationer fra de omkringliggende landstationer til områder uden datadækning op til en distance på 1200 km. På denne måde kan data spredes ud og dække næsten hele Arktis. Hos CRU vælger man i modsætning til GISS ikke at ekstrapolere i områder uden data, og NCDC’s procedure ligger et sted imellem.

Landmasserne opvarmes hurtigere end oceanerne på grund af oceanernes store varmekapacitet. Temperaturerne fra NCDC for land og ocean (tynde linjer), 10-årige middelværdier (tykke linjer) og forskellen mellem de to tykke linjer som farvet flade. Figuren opdateres løbende og er således altid den seneste.
Landmasserne opvarmes hurtigere end oceanerne på grund af oceanernes store varmekapacitet. Temperaturerne fra NCDC for land og ocean (tynde linjer), 10-årige middelværdier (tykke linjer) og forskellen mellem de to tykke linjer som farvet flade. Figuren opdateres løbende og er således altid den seneste.

Landmasserne opvarmes hurtigere end oceanerne, fordi oceanernes varmekapacitet er meget større end landets, dvs. det kræver betydeligt mere energi at opvarme vandet end jorden. Denne tendens fortsætter. Opvarmningen, som allerede findes i oceanerne i dag, fordeles desuden i de øverste flere 100 meter af havet. Og fordi vi kun observerer temperaturen af selve havoverfladen, bliver opvarmningen i dybden ikke umiddelbart registreret. Denne forskel i opvarmningen mellem landmasserne og oceanerne, er derfor det, vi skulle forvente som følge af de menneskeskabte klimaændringer.

For yderligere information kontakt Martin Stendel, mas@dmi.dk

Af Bjarne Siewertsen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 23. december 2011.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder