twitter google+ facebook

Vildt vejr før, nu og i fremtiden

Et af de mange spor på førstedagen af World Climate Research Programmes (WCPR) åbne videnskabskonference i Denver Colorado gik på at måle, forstå og forudsige ekstreme vejrhændelser.

To konklusioner står lysende klart efter de mange indlæg fra forskerne, der med forskellige indgange arbejder med klimaforskning og ekstreme vejr- eller klimahændelser.

  1. Den globale opvarmning er her, og den kan måles.
  2. De ekstreme hændelser bliver med stor sandsynlighed mere ekstreme.

Fremgangsmåden for de mange forskere er med små forskelle den samme:

  • De identificerer det vejrfænomen, som de vil undersøge
  • De beskriver fænomenet tilbage i tiden ved hjælp af observation
  • De lader en eller flere klimamodellerne beskrive samme perioder som observationerne og leder efter fænomenerne.
  • De identificerer fænomener i modellerne, som minder om de observerede.
  • De foretager så to slags eksperimenter med modellerne; på den ene side lader de modellerne få oplysninger om naturlige påvirkninger (solen og vulkaner), på den anden også information om mængden drivhusgasser. I mange tilfælde kan man så afgøre, at chancen for at fænomenet er forekommet skyldes den øgede mængde drivhusgasser. Men kun med en vis sandsynlighed; altså udtrykt ved, at der er 75% chance for at fænomenet er forekommet på grund af menneskeskabt drivhuseffekt.

Et af de eksempler, som blev behandlet intensivt, var den massive hedebølge, det sydlige Europa lå under i sommeren 2003.

"Den slags varme somre kommer kun efter et forår med et nedbørunderskud i det sydlige Europa," sagde Robert Vautard fra det franske Institut Pierre Simon Laplace. Hans pointe er, at et vådt forår fylder jordvandsmagasinerne og baner dermed vejen til relativt mere fordampning og dermed lavere temperaturer i sommermånederne. Det giver en forudsigelighed, for en ikke-hedebølge.

Værre ser det, når man vil forsøge at forudsige den slags hedebølger i fremtiden. Et tørt forår er nemlig ikke nogen garanti for en hedebølge, blot en forudsætning for, at den kan forekomme.

Professor Sonia Seneviratne fra Schweiz' Institute for Atmospheric and Climate Sciences på talerstolen i Denver. Foto Bjarne Siewertsen.
Professor Sonia Seneviratne fra Schweiz' Institute for Atmospheric and Climate Sciences på talerstolen i Denver. Foto Bjarne Siewertsen.

Jordvandsmagasiner

I det hele taget fra fugten i jordvandsmagasinerne et gennemgående emne i dagens præsentationer om ekstremt vejr. Hovedforfatter på IPCC's rapport om ekstreme events, professor Sonia Seneviratne fra Schweiz' Institute for Atmospheric and Climate Sciences fremlagde elementer af sin meget populære idé om drivkræfterne bag tørke.

Her er netop mængden af fugt i jordvandsmagasinerne et centralt element, og det viste sig i løbet af præsentationerne, at denne fugt løste mange problemer med at få klimamodellerne til at makke ret.

Eksempelvis fortalte Helen Hanlon fra University of Edinburgh, at hendes studier viste er hedebølgen i 2003 var stærkt afhængig af fugten i jordmagasiner og overfladetemperaturerne i Atlanterhavet.

Heden i Rusland

Også hedebølgen i Rusland i 2010 blev behandlet. Myles Allen fra University of Oxford forklarede, at der ikke var nogen modsætning mellem, at den russiske hede, som forskningen har fastlagt som værende inden for naturlige variationer og samtidig værende kraftig påvirket af menneskeskabt global opvarmning.

"Selvom denne hændelse er naturlig, så er den utrolig sjælden. Den er ikke nær så sjælden i et opvarmet klima," sagde Myles Allen.

I denne uge rapporterer vi fra WCRP Open Science Conference i Denver Colorado. Der er flere nyheder fra konferencen samt om World Climate Conference III i 2009 i 'Værd at Vide'-boksen til højre.

Af Bjarne Siewertsen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 25. oktober 2011

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder